- Heromkring
- Posts
- 📬 HEROMKRING ÅRHUS: UGE 20
📬 HEROMKRING ÅRHUS: UGE 20
🌞 Clement Kjærsgaard-spørgetime, loppemarked & meget mere
Godmorgen, glædelig søndag & velkommen til Heromkring! :) Jeg glæder mig til at vise dig seneste uges vigtigste nyheder — & kommende uges mest spændende events.
🛍️ UGE 20. DET ER DIG, VI HAR VENTET PÅ: Spørge-time med Clement Kjærsgaard, dagligstuefortællinger, foredrag om depression & angst på Aarhus Universitet, top-anmeldelse til Århus-restaurant fra ToSultnePiger, fænomenalt program til torsdags-festival, plantemarked + vintage marked + loppemarked osv. osv.<3
Sig lige til, hvis du oplever noget nice? Ellers bare tak for, du læser med. Det gør mig glad :)
I DEN HER UGE SKETE NOGET, jeg havde gruet for ville ske. Det er muligvis dybt uinteressant for dig — og en anelse dramatisk formuleret (min mor, kæreste osv. er her jo heldigvis endnu)…
Men det er stadig noget, jeg har haft det skidt over — og som er værd at nævne her i nyhedsbrevet, da det er et ret klart billede på, hvad drømmen er for Heromkring — og hvorfor det tager tid at komme i mål.
JEG VAR LIGE kommet hjem i onsdags, da jeg fik beskeden: “Er du på vej, eller har vi talt forbi hinanden?”
NEEEEEEEEEEEEEEEEEJ, HVOR SKIDT :(
… Vi havde ikke talt forbi hinanden. Vi havde aftalt at mødes - en dygtig fotograf og mig. Han ville måske hjælpe til i Heromkring.
Og jeg havde faktisk sat det rigtige klokkeslæt i kalenderen — men den forkerte uge. Så nu sad han altså på en café — og ventede på mig. Jeg har haft en del om ørerne, og frygtede det ville ske en dag. Nu ramte den mig.
MÅSKE HAR DU allerede bemærket det. Vi er efterhånden samlet en lille flok hos Heromkring, der drømmer om at lave det medie, vi selv savner i Århus. Og vi bliver nødt til at finde endnu flere lige så dygtige folk — hvis vi skal gøre det så godt, som vi drømmer om.
DERFOR SPURGTE JEG for nogle uger siden, om nogen ville være med. Og jeg blev utroligt glad for at se, hvor mange seje mennesker, der rakte ud. Men det har også være lidt (læs: meget) overvældende at få svaret og hilst på alle.
Jeg kunne godt mærke, der begyndte at være for mange mange chats og snakke. For mange løse tråde på…
E-mail,
LinkedIn,
Instagram (min egen + Heromkrings profil),
SMS,
Messenger
Slack
Og min kalender, tilsyneladende…
For mange samtaler, om for mange idéer.
Release-fest (for magasinet),
Og events (Onigiri-workshops er en af mine favoritter),
og langdistance trail-løbeklub ‘Langt Væk’,
og en bogstøtte til vores magasin lavet med lokale designere,
og et refugium for kunstnere i mit sommerhus ‘Heromkring eksil’,
og fondsansøgninger (mediestøtte? Salling Fondene? mm.),
og merchandise,
og hvordan vil en ‘lokal’ parfume egentlig dufte?,
og Heromkring-sessions med lokale musikere (inspireret af Brodie Sessions),
Og hvad med mini-dokumentarer på Youtube?,
… Og jeg har self udeladt alle dem, der er for skøre til at nævne her (ej at forglemme vores 1000 artikel-idéer)
DET VAR, og er, for meget. Jeg lader mig rive med. Men der skal skrues ned. Og hvis jeg ikke vidste det før, så fik onsdagens “Er du på vej?”-besked for alvor banket det ind i mit hoved. Ro på, Simon...
Men det føles virkelig øv, når det går ud over andre. Jeg har self tæppebombet fotografen med undskyldninger (og han lyder til at være helt OK).
OG NU VI ER ved undskyldninger: Jeg vil også gerne undskylde til dig, hvis du har rakt ud og jeg ikke har fået svaret. Sætter enorm pris på alle beskeder — og jeg skal nok nå alle igennem<3
Men nu skal der heller ikke gå for meget ynk i den. Det er trods alt en forårssøndag, vi går en smuk uge i møde — og befinder os på et af de dejligste steder på globussen.
Derfor er den her Kurt Vile-sang stadig mit søndags-soundtrack. Jeg får lov at lege i Heromkring-regi hver uge. Og du læser med. How lucky can one man get?
Kh. Simon
PS
Husk du kan klikke ‘Read online’ oppe i højre hjørne, hvis gmail klipper din mail<3



Der er cirka 1297 ugentlige lokalnyheder. Dem graver jeg mig igennem & finder den håndfuld, der for alvor er din tid værd. Dem finder du nedenfor :)
🔊'Lydbyen’ i Sydhavnen høster ros fra musikbranchen - og står klar i september (dinavis)
Musikbranchen i Århus ligger mit hjerte nært. Det føles som, at der udklækkes utroligt mange talenter i Århus — men de fleste forlader reden, når der kommer flyvehøjde på karrieren. Jeg kan bruge mange ord på at forklare, hvorfor det er ærgerligt. Men kan det ikke bare siges sådan her: Det vil da være sjovt med flere Madonna/Mick Jagger-typer i bybilledet<3
Jeg håber, at vi hos Heromkring kan få lavet nogle artikler, hvor vi tager temperaturen på musikbranchen i Østjylland (går det frem eller tilbage?).
Men for nu har jeg bare optur over, at der snart kommer flere etager med 20 lydstudier og indspilningsrum, som kan hjælpe folk på vej om de arbejder med musik, teater, film eller podcasts
🍸 Halv-århusiansk non-alcoholic cocktail vinder guld ved ‘World Alcohol-Free Awards’ (migogaarhus)
Da jeg lige var flyttet til Århus (slut 2023) stødte jeg til en fredagsbar tilfældigvis på en gut ved navn Rasmus Poulsgaard. Som jeg, var han for nyligt kommet retur fra København, hvor han en årrække var en ret central spiller i flere prominente cocktailbarer (Ruby & Duck & Cover, så vidt jeg husker). Nu var han i Århus med drømmen om et lidt anderledes liv — han havde nemlig startet bageren ‘Blød & Sprød’ nede ved Institut for X.
Jeg husker også, vi talte om sit alkoholfrie cocktailprojekt, Quench and Tickle — og glædes meget ved at se, at det går godt. Partneren bor vist stadig i kbh - men et 50% århusiansk iværksætter-eventyr er også værd at tage med<3
🚧 VIDEO - “Det skal gøre ondt før, at det bliver godt” (Teknik & Miljø IG)
Ninos Oraha, ejer af VB coffee på Vesterbro Torv, demonstrerer et overskud og en indstilling, jeg gerne vil se endnu mere af. Han siger, at det skal gøre ondt før, at det bliver godt. Og sådan har jeg det nok med det meste byudvikling… Det er altid lettest at tage nej-hatten på og brokke sig over alt, der ikke fungerer perfekt.
… Men kaos er langt hen ad vejen — som hr. Oraha & jeg ser det — en forudsætning for udvikling. Det er let nok for mig at sige (jeg jo sidder bare og hygger mig her bag tastaturet)… Så stor kadeau til Ninos for at artikulere den slags overskud midt i byggestøvet.
🎭 Det Kongelige Teater rykker teltpælene op fra København og kommer til Århus (Stiften IG)
Jeg mødtes forleden med en veninde, der arbejder hos Det Kongelige Teater i kbh. Hun var et smut i Århus for at filme ‘Snedronningen’-opsætningen ude ved Moesgaard. Og det var vildt at høre, hvor mange mennesker, der er involveret i en forestilling af den kaliber. Det er jo som en lille landsby derude…
Forestillingen er oprindeligt lavet til scenen i København — så det er dejligt, at de (med statsstøtten) er forpligtede til at komme lidt ud i landet.
🎤⛵️ Pede B optræder til Tall Ship Race med Århus Jazz Orchestra (migogaarhus) Pede B er en af de gamle drenge i rap-gamet. Og hvis man ikke lige kender til ham (eller har den store fidus for hip hop), kan han hurtigt afskrives som en bedaget/hårdkogt rapper-type. Men jeg tror faktisk, han hører til de mere intelligente i branchen. Se fx hans form til DM i Freestyle for 14 år siden her — eller lyt hans opfindsomme tekster på ‘Jeg har en ven’ eller ‘Beskyttergen’.
Den slags kræver altså noget mellem ørerne… Og jeg er spændt på at høre ham lege med Århus Jazz Orchestra.
🏆 Busgade bliver spærret, hvis AGF vinder guld i Superligaen: Så vidt jeg forstår, så bliver AGF mestrer (for første gang siden 1986), hvis de senere i dag vinder over Brøndby — og FC Midtjylland ikke VINDER over FC Nordsjælland (uafgjort er ikke nok til at spolere det for os). Jeg krydser fingre & håber på at se floder af glædestårer i gaderne<3 (Tv2 Østjylland)
🍝 ToSultnePiger giver Bar Piatto får 9/10: Her er opsummeringen “det var et snorlige menukort med classics and twists, god stemning, gode tjenere, godt soundtrack. Kan sagtens forstå det allerede nu er blevet the place to go.” Tillykke til Bar Piatto herfra! (ToSultnePiger IG)
🐍 Et skridt nærmere: Randers Erhvervs- og planudvalg godkender 3x nye kupler til Randers Regnskov. De håber & forventer at det lykkes — men mangler stadig godkendelse fra Økonomiudvalget og i byrådet (Tv2 Østjylland)
✈️ Vækst i Aarhus Lufthavn - 11,6% indenrigs & 16% udenrigs år til dato (Jyllands-Posten)
🥖 Saksild-bageriet GROFT åbner ‘TÆT PÅ’, ja… tæt på deres oprindelige biks (GROFT IG)
🍽️ Husk at Drivhuset ved Volume Village er gen-åbnet for sommeren (migogaarhus)
🍽️ Asparges-sæsonen er skudt i gang med en smuk servering hos CAPO (Capo IG)


Jeg vælger kun de ting, jeg selv gerne vil deltage i. Desværre kommer jeg ikke afsted til det hele selv. Så meld gerne lige tilbage, hvis noget har været godt/mindre godt. Så noterer jeg det til en anden gang!

11. maj
🎹 Højskolesangaften i Christianskirken (19.00 - gratis)
Nogen burde arrangere små sorg-grupper for alle os over 30, der aldrig nåede at komme på højskole.
Det er vel en slags tab, vi har lidt. For det lader til, at folk ikke bare finder venner — men også ofte finder sig selv.
Og jeg kan da godt spekulere lidt over, om der gemmer sig en Simon et sted på en højskole derude*… Ventende på at blive fundet?
Ej skidt pyt... Skal vi ikke sige, vi indhenter det her - en højhellig mandag aften i Christianskirken<3
* Det lyder da nærmest som Christopher Nolans nye film, gør det ikke? Altså, hvis han ku slippe afsted med Tenet & Inception — så kan han da også godt lave noget om de udgaver af os selv, vi har efterladt igennem livet. Send ham lige idéen, hvis du har hans nummer.
✍️ Essayworkshop i Det Poetiske Hus med skriveunderviser Louise Juhl Dalsgaard (15.30 - 30kr inkl. the & notesbog)
🎸 4x mini-koncerter med Rytmiske studerende ved Musikkonservatoriet (19.00 - gratis)
📜 Foredrag om ‘Glemte kvinder, der ændrede Danmarkshistorien’ med Bodil Jørgensen, Gry Jexen & Natasja Crone (19.00 - 350kr)
🍛 MadMandag hos Madkiosken Gellerup - Soraya & Datter laver Kofta Challau (17.00 - 60kr)
💰 Lønforhandling for kvinder hos fagforeningen IDA (17.30 - 600kr for ikke-medlemmer)

MadMandag hos Madkiosken Gellerup - Soraya & Datter laver Kofta Challau (17.00 - 60kr)


12. maj
🗣️ “Sprøde, sprælske historier på programmet” til Dagligstuefortælling hos Anna Grethe (19.30 - 80kr)
Jeg har næsten altid et man-crush kørende. Og på det seneste har jeg været ret lun på Kevin Kelly, der var ‘founding editor’ på magasinet WIRED, han startede i 1993.
Han har sagt noget ala ‘Different is better than better”. Det er en interessant tanke, der kan anvendes på mange aspekter af livet.
Og jeg forstod lære-sætningen på en ny måde, da jeg så det her ret anderledes dagligstue-event…
For når det kommer til oplevelser (som det her nyhedsbrev jo handler om), så tror jeg, at det samme gælder: anderledes oplevelser skaber dybere minder, end bedre oplevelser.
Om 5-10 år, husker du den marginalt bedre restaurant-oplevelse? Den lidt bedre koncert? Film? Teater?
Ja OK, det kan da godt være. Måske. Men jeg vil vove at påstå, at du helt sikkert husker en dagligstuefortælling hos Anna Grethe.
🏃 Tirsdagsintervaller med Løbeshop & Asics + ‘mad i japansk stil’ (17.30 - gratis - venteliste)
🏟️ For alle foreninger: Idrætssamvirkets Årsmøde kommer ‘bag hegnet’ på Aarhus Stadion (17.00 - gratis?)
🎼 Åben forelæsning på Musikkonservatoriet om ‘Emotionernes musikteori(er)’ (19.00 - gratis)
💪 Oplæg om vigtigheden af styrketræning - for seniorer, formoder jeg — hos Generationernes Hus (16.30 - gratis)
🧠 Foredrag om depression og angst på Århus Universitetshospital (16.00 - gratis)
🍷 Mad & Fad hos Le Coq - menu er en overraskelse indtil tirsdag (19.00 - 50kr)
🍺 Rundvisning & ølsmagning på Århus Bryghus (17.00 - 150kr)
🥋 Jiu-Jitsu for seniorer - prøvetime (18.15 - gratis)
💼 Startup Investor Bootcamp (9-15 - 3000kr)

AI-genererede billeder bidrager ikke med megen skønhed i verden. I mange tilfælde bør det forbydes. Og hvorfor bringer jeg det så her? Le Coq har self 100% carte blanche - især når det relaterer sig til deres Mad & Fad-koncept (19.00 - 50kr)


13. maj
💿 Musikbingo ‘Fuld plade op 00’erne’ hos Shima (19.00 - 165kr inkl. 2x glas vin & bingoplader)
👟 Sport X holder åbning for nyt indendørs træningunivers på Århus Ø (18.30 - gratis)
🥳 Sejt kontorfællesskab i Ry holder forårsfest (16.00 - fri entré)
🤔 Oplæg med Clement Kjersgaard på Dokk1 (16.30 - gratis)
🎻 Celloaften med Musikkonservatoriet (19.30 - gratis)
📝 Åben Poetisk Scene hos Løve’s (19.30 - fri entré)

Oplæg med Clement Kjersgaard på Dokk1 (16.30 - gratis)
Foto: Tommy Frost


14. maj
🎤 Beta Festival hos Volume Village - torsdag til lørdag (18.00 - 300 for én dag)
Jeg synes godt nok, det er et fænomenalt torsdags-program. Alle tre artister er nogle, jeg har lyttet til ugenkendelighed:
Senest har jeg løbet stærkt til Barselonas ‘Udsving’. For et år siden stirrede jeg med blanke øjne på School of X*, der optrådte med ‘Caroline’ til SPOT. Og jeg har helt sikkert — husker ikke lige hvornår — knebet en tåre til Karoline Funders ‘Vores forhandling’.
Sååådan team-Volume Village :)
* Endnu en grund til at komme: Rasmus Littauer fra School of X er fra Hjortshøj.
🎸 Phono x Hul præsenterer Yvonnes & Bending Backwards: Ka ik lige finde noget med sidstnævnte - men Yvonnes lyder da umanerligt behageligt (19.00 - 100kr)
🌱 Manden med leen i grønne klæder: Leg med le i biodiversitetens tjeneste sammen med FLOR i Vennelyst-parken (16.00 - gratis)
📽️ Se den soviet-armenske avant-garde film ‘The Color of Pomegranates’ hos undergrundsbiffen Slagtehal3 (20.00 - 50kr)
🎤 Smag på en gang jazzet R&B, når Sanyu besøger Radar (20.00 - 150kr)
🏇 Kristihimmelsfarts-løbet på Jydsk Væddeløbsbane (14.00 - 75kr)
🚲 Formiddags-cykeltur med Flaneur (08.00 - gratis)

Phono x Hul præsenterer Yvonnes & Bending Backwards (19.00 - 100kr)


15. maj
🤼 ‘Danmarks mest eksplosive wrestling-show’ hos VoxHall (19.00 - 290kr)
Jeg brugte for et par år siden ret lang tid på at forklare en af mine nære, at wrestling bare var skuespil. Jeg siger ikke, det var min kæreste. Jeg vil jo ikke hænge nogen ud… Men det ku nok godt være hende, i hvert fald ;)
Ej, det giver jo mening, man er forvirret, hvis man ikke vidste det i forvejen; det ser jo helt sindssygt ud, når nogen får en klapstol over nakken… Og hvis du ser den Oscar-nominerede ‘The Wrestler’, så forstår du, at selvom slåskampen er fiktion — så er smerten det ikke.
🏗️ Byvandring i Ceres Byen & på Godsbanen med Århus Guiderne (14.00 - 135kr)
🎤 Beta Festival hos Volume Village (tors-lør): Lord Siva & Mona Moroni (18.00 - 300 for én dag)
🎸 Mono x Undervejs præsenterer “håndplukkede artister undervejs på deres rejse mod et større publikum” hos Radar (20.00 - 80kr)
🎹 Mad & Musik på Café Gaya m. Hvælving - skabt af Danmarks yngste kirkemusikerpar (17.00 - 120kr)
🍂 Århusianske Efteraar spiller på Headquarters (20.00 - 150kr)

Beta Festival hos Volume Village (tors-lør): Lord Siva & Mona Moroni (18.00 - 300 for én dag)


16. maj
🇺🇸 Frihedsberuset rock-koncert med Florry hos Phono (19.00 - 140kr)
Jeg prøver de her dage at fortælle mine ører, at foråret er kommet. Derfor hører jeg en hel del Kurt Vile*, som er en af mine helt store musikalske helte.
Og det første gode tegn ved Florry er, at deres guitarspil minder mig om min elskede Kurt<3
Næste positive tegn er, at vokalen virkelig brænder igennem — nærmest til den skingre side, men på den fede måde.
Som Phono skriver, så er det en slags “frihedsberuset rock” med rødder i Philadelphia & 70’er americana. Det billede kan jeg rigtig godt lide!
🏝️ Godsbanen holder åbning af udstillingen ‘Ø’ af billedkunstner Nanna Hammer Tiittanens + koncert med lunrgirl (15.00 - gratis)
🩺 ‘Stop angreb på lægehjælp’ - oplæg med Læger uden Grænser (13.00 - gratis)
🎥 3 gange koncerter + 1 videoværk fra lokale artister hos Institut for X (19.00 - 80kr)
🎨 Fernisering på gruppeudstillingen ‘&&&’ hos UKH (19.00 - fri entré)
🇨🇲 African Food Experience med retter fra Cameroon (15.30 - pris?)
🎸 Duke Garwood spiller på HeadQuarters (20.00 - 210kr)
🚴 200km landevejstur med Flaneur (07.00 - gratis)
👗 Aarhus Vintage Tøjmarked (12.00 - 30kr)

Fernisering på gruppeudstillingen ‘&&&’ hos UKH (19.00 - fri entré)


17. maj
🏃👨🦽Team Tvilling 10 års jubilæums-løb med Spottag bakery & Ebeltoft Gårdbryggeri (10.00 - gratis)
Det her er jo rørende fantastisk. 10 års jubilæum tæller dobbelt, når initiativet er så nobelt:
Kort og godt er Team Tvilling et projekt, der sammensætter almindelige løbere med personer, der ikke selv kan løbe.
Jeg læste lige en rørende kommentar på hjemmesiden fra en mor til en ‘handiatlet’, der beskriver, hvordan Team Tvilling — & nye venskaber derfra — er med til at fjerne noget af ensomheden hos hendes søn, Jakob.
Kæmpe skulderklap til alle frivillige — og til Spottag Bakery & Ebeltoft Gårdbryggeri, der støtter op med forplejning på jubilæumsdagen.
PS
Jeg bliver godt nok fristet til at hoppe med på Team Tvilling — men pt. kører jeg med demens-ramte for Røde Kors’ ‘Cykeltjeneste’. Også et fedt initiativ, som jeg ikke har lyst til at opgive… Hvis du er mere til cykling end løb, kan det være, du skal nuppe min plads? Så springer jeg måske videre og bliver tvilling på et tidspunkt.

Hvis du ikke joiner Team Tvilling kan du evt. overveje Cykeltjenesten fra Røde Kors. Jeg kører hver anden onsdag - her ser du et foto, hvor vi lige har besteget den røde trappe ved TRÆ & beundrer byggeriet ved Kulbroen.
Tjek Cykeltjenesten her :)
🎧 Workshop hos Filmværksted Århus om ‘Lyd, musik og fortælling - fra stemning til strategi’ (13.00 - gratis)
🖼️ Søndagsrundvisning på totalinstallationen ‘The Populace’ i ARoS’ nye galleri (15.00 - 50kr ex entré)
🌿 Plantemarked i Botanisk Have “for ægte haveelskere” (10.00 - fri entré)
🚴♀️ Gratis adgang til Cykle Klubben Aarhus’ graveltræning (09.30 - gratis)
🚩 Flagstang Loppemarked på Godsbanen (10.00 - fri entré)
🎸 Åbent hus i GuitarGaragen i Åbyhøj (10-14 - gratis)
Der står noget i beskrivelsen om, at der også er loppemarked & alt muligt andet godt… Men jeg kan ikke finde mere info om det, så ved ikke om GuitarGaragen bare hallucinerer? Det kan være, du får en positiv overraskelse, hvis du tager derud :)


Du kender det sikkert. Når først man får øje på de allermest spændende ting, så er de udsolgt. Jeg finder oftest kun tid til at rode med den kommende uge. Men jeg prøver så godt jeg kan at holde denne fremtids-liste opdateret også.
Event-kalender hos Høsteriet i Hjortshøj (hele 2026)
Foredrag med Anders Lund Madsen (19. maj)
Bar Piatto Goes Japanese - køkkenchefen gen-besøger (for en aften) sin japanske arv fra sin tid på Sushi Anaba i København (20. maj - 10 servering for 875kr)
Startup-festivalen ‘SMIL’ hos Institut for X (28. maj)
Foredrag med Rasmus Tantholdt (26. maj)
Kursus i ‘Copywriting i en AI-æra’ med Simon Linde (26-29. maj - en pris så høj, det er nok er din arbejdsplads, der skal dække den ha ha)
Foredrag m. Claus Meyer (29. maj)
Foredrag m. Jørgen Skouboe (1. juni)
Foredrag om overgangsalderen m. Anne Hjernøe (8. juni)
Bremer Mccoy hos Radard (26., 27. & 28. juni)
Kaleido Festival: Første “drop” er klar - og when Saints Go Machine kommer <33 (19-21 juni - 450kr)
Landlige langbordsmiddage med Høsteriet, Tallerkensmæk & Schwesterbrau (flere datoer i august)
Koncert m. Smøgmænd på Voxhall (5. september)
Foredrag m. Simon Jul & Rane Willerslev (8. september)
Alter Festival (10.- 12. september)
Foredrag med Svend Brinkmann (14. september)
Koncert m. Allan Olsen i Musikhuset (1. november)
Koncert m. Mikael Simpson på Train (5. november - 325kr)
When Saints Go Machine i Musikhuset (11. november)
Guldimund i Musikhuset: Han plejer at sælge - så det er nok fint at være i god tid (7. nov 2026 - 390kr)
Foredrag med Nicklas Brendborg fra ‘Gobler ældes baglæns’ (7. december)
Sebastian & Lis Sørensen i Musikhuset (14. februar, 2027)
Frank Hvam oneman show i Musikhuset (19-20 marts, 2027)

Det var det for i dag! :)
Er der bare én Heromkring-læser, der inviterer sin mor, ven eller fjerne fætter til et event den her uge — så er min lykke gjort ❤️ Byen lever, når du gør.
Fortæl endelig, hvis der er noget, jeg kan gøre bedre!
Taknemmelige hilsener, Simon
Hvad synes du om dagens nyhedsbrev?Hvis du trykker 'Stram op' eller 'semi', vil jeg rigtig gerne vide, hvad jeg kan gøre bedre. Hvad var det, der ikke spillede i dag? :) |

