Kurs Mod Nære Kyster

Af Kristian Lindahl

ONDE TUNGER VIL MENE, AT ÅRHUS HAR ET MINDREVÆRDSKOMPLEKS. Vi kalder et par brostensbelagte gader for Latinerkvarteret og jeg er selv en af dem, der får Champions League-hymnen på hjernen, når AGF vinder i Superligaen. Ambitionerne fejler tydeligvis intet. 

Men samtidig afslører vores uofficielle slogan “verdens mindste storby” noget helt andet. For i netop det udtryk ligger der en dyb og indforstået erkendelse af, at vi godt ved, hvilken størrelse vi er –  at vi ikke er verdens navle, og at vi måske endda finder en lille stolthed i det.

ÅRHUSIANER OG CHEFREDAKTØR PÅ INFORMATION, RUNE LYKKEBERG, SAGDE ENGANG til Weekendavisen, at det er i troen på, at man er i centrum for det hele, at visse storbyer risikerer at forfalde til det provinsielle. Og fordi Århus altid måler sig op imod noget, er vi mindre tilbøjelige til at falde i denne fælde.

Rune er en klog mand. Og på Heromkring-redaktionen vil vi så gerne, at hans ord forbliver sande. Så for Runes og Århus’ skyld må vi huske at orientere os lidt ud af byen, hvis vi skal bibeholde storbyen i landsbyen – og ikke glide tilbage i provinsen.

Og her kan man nemt foranlediges til at tro, at det er med Popeye Magazine og kursen mod Tokyo, at inspirationen gemmer sig. Men her på redaktionen er vi blevet enige om, at det er det dovne valg. Eller rettere sagt: det uopfindsomme valg.

VI ER OVERBEVISTE OM, AT DEN NYSGERRIGE ØSTJYDE sagtens kan finde eventyret i weekenderne. I de små afstikkere, hvor hverdagens konformitet løsner sit greb om sindet og gør plads til nye tanker, man kan pakke og bringe med hjem til Århus igen.

Behøver vi rejse mod fjerne kyster for at finde eventyret? Det tror vi ikke. Men for at være på den sikre side, har vi talt med nogle af de østjyder, der virker til at vide en ting eller to om det gode liv.

— DU SKAL NU LÆSE ANBEFALINGER TIL EVENTYR I DET NÆRE FRA 
kunstner og teolog Anna Fuglsang Houkjær, STOY’s ejer Jakob Støy samt Jakob Kristian Hansen, der står bag Il Locale og MARAIS bistrobar —

Jakob Støy – ejer af STOY

1) Trailløb ved Himmelbjerget (46,1 km fra Graven / 43,7 km fra Nabo Kiosk)

“Det er uden tvivl min største anbefaling. Der er så mange ruter, man både kan gå og løbe, og det hele foregår i noget af det fineste danske natur. Jeg er ultraløber, så naturen er et sted, jeg bruger meget aktivt. 

Efter jeg har løbet min tur, har jeg ofte kaffe med i bilen – måske også en bolle. At stå dér bagefter, med kroppen brugt og kaffen i hånden, er en helt særlig oplevelse. Der behøves ikke at være en café eller nogen form for beværtning. Naturen kan sagtens stå alene.

Jeg løber tit Skytrail-ruten på omkring syv kilometer, nogle gange én gang, andre gange to. Bagefter løber jeg op og ned ad Himmelbjerget. Det særlige ved Silkeborg-området er, at naturen er så varieret. Og så er der selvfølgelig højdeforskellene – noget, man ikke finder mange andre steder i Danmark.

Man løber gennem tæt skov ad smalle stier, og pludselig åbner landskabet sig. Op i højderne med udsigt over søerne, ned mod vandet – og så tilbage i skoven igen. Det er den konstante vekslen mellem skov, bakker og søer, der gør området unikt.

“Der er en fremragende bagerforretning, og masser af dyr, som især gør stedet oplagt, hvis man har børn med. Der er også en slagter. Men det hele samler sig på gårdspladsen, hvor stemningen er noget helt særligt.”

— Jacob Støy 

2) Fru Møllers Mølleri (25,1 km fra Graven / 23,2 km fra Nabo Kiosk)

“Det er nok ikke længere et hemmeligt sted. Kører man mod Bjerager – via Odder og videre ud mod kysten – ligger den hyggeligste gårdbutik. For omkring 15-18 år siden begyndte Fru Møller med at male mel og holde bagekurser. Siden har hun sammen med sin mand udviklet stedet til en af de mest levende gårdbutikker, man kan besøge.

Der er en fremragende bagerforretning, og masser af dyr, som især gør stedet oplagt, hvis man har børn med. Der er også en slagter. Men det hele samler sig på gårdspladsen, hvor stemningen er noget helt særligt. 

Især bagerforretningen er værd at fremhæve. Deres oste, pølser og hjemmelavede aiolier med ramsløg er virkelig gode. Længe før surdej blev allemandseje – og det, vi alle snakkede om – har de bagt hvedebrød fra bunden med deres eget mel. Det hvedebrød sammen med aiolien er helt fantastisk. 

Der findes mange fine gårdbutikker rundt omkring, men her får man det hele samlet ét sted.”

3) Rebild Bakker (99,5 km fra Graven / 102 km fra Nabo Kiosk)

“Naturen omkring Rebild Bakker er helt sin egen. De åbne vidder, lyngmarker og Rold Skov, der binder hele landskabet sammen. 

Jeg er oprindelig nordjyde. Selvom det er mange, mange år siden, jeg har boet i Nordjylland, har jeg et særligt forhold til området. Det er et sted, hvor man kan lave mange forskellige ting uden at skulle planlægge ret meget. Man kan gå, forsvinde ind i skoven eller bare lade landskabet arbejde for sig. Derudover ligger kalkminerne inden for 10 kilometers afstand.

Rold Store Kro er ikke i sig selv noget arkitektonisk unikum. Men et klassisk stjerneskud derinde, efter en dag i bakkerne, er svært at gå galt med – netop fordi man er så tæt på naturen.”

Jakob Kristian Hansen – ejer af Il Locale & MARAIS bistro-bar

1) Offline i Mors og Thy-området (181 km fra Graven / 179 km fra Nabo Kiosk)

“Jeg lever – og næsten hele min familie lever – stort set hele døgnet i Guldsmedgade i et inferno af unge medarbejdere. Vi vil ikke være foruden det, men når jeg ser tilbage, aner jeg ikke, hvordan vi var kommet igennem det, hvis vi ikke havde haft vores nedlagte landbrug på Mors, lige under to timer herfra. 

Men det er også billigt at leje en Airbnb, medmindre man gør det i selve Klitmøller. Det føles faktisk eksotisk. Købmandsbutikkerne ser anderledes ud, og man får den samme fornemmelse som at være på rejse. Man kan også overnatte i det fri – i shelters, telte, hængekøjer eller hvad folk nu bruger. 

Det er den ultimative kontrast til Aarhus midtby. Der er bælgravende mørkt og ikke en lyd – og det virker bare. At komme til Mors – og Thy i forlængelse – er som at gå offline. Af med strømperne og bare græs under fusserne. Det er noget helt andet end Østjylland. Vi er begyndt at surfe og kører tit til Klitmøller og hopper i vandet. Både i Nationalparken Thy og generelt langs vestkysten er der vanvittig smuk natur.”

“Jeg har tilsyneladende selv været lidt fordomsfuld og tænkt, at ude på bøhlandet ved man ikke rigtigt, hvad det vil sige at lave god mad. Det måtte jeg trække i mig igen med stor skam – og det er blandt andet på grund af Bistro No1.”

— Jakob Kristian Hansen

2) Onglet på Bistro No1 (144 km fra Graven / 141 km fra Nabo Kiosk)

“Jeg har tilsyneladende selv været lidt fordomsfuld og tænkt, at ude på bøhlandet ved man ikke rigtigt, hvad det vil sige at lave god mad. Det måtte jeg trække i mig igen med stor skam – og det er blandt andet på grund af Bistro No1.

Det er drevet af en far og en søn, og de har bare styr på det. De har naturvin på vinkortet, og maden er virkelig, virkelig god. Jeg bestiller altid deres onglet med skalotteløgssauce. 

Priserne er helt som i Aarhus. Den der ide om, at folk bliver mere nærige, jo længere vestpå man kommer i Jylland, passer simpelthen ikke her. Det er et sted med kvalitetsråvarer – til helt normale priser.”

3) Hanstholm Madbar & Alive Festival (174 km fra Graven / 176 km fra Nabo Kiosk)

“Noget af det, jeg virkelig elsker, er, at der sker ting, som bryder med de forestillinger, man ellers har om området.

Et eksempel på det er Hanstholm Madbar, der i sin tid blev startet af folk fra Aarhus, der også stod bag Sway. De flyttede til Klitmøller og var en del af første bølge i Cold Hawaii. 

I dag driver parret Morten Kristensen og Louise Møller det. Det emmer af ejere og medarbejdere, der synes, det er skide fedt at drive stedet. Musikken i højtalerne er valgt, fordi de selv kan lide den – og så må man følge med som gæst. Kunstnere som Peter Sommer og Simon Kvamm har brugt det til prøvekoncerter, inden de skulle på tour. 

Det ligger tæt på fyrtårnet og på toppen af en skrænt, der går direkte mod havnen og vandet. Man kan sidde og kigge langt ud over Nordsøen. De har også lidt værelser til udlejning, og jeg tror, at det har været en institution engang, så det hele føles som en blanding af et kommunekontor og et teenageværelse.

Især deres muslinger og burgere er virkelig gode, og stemningen er super uformel og ungdommelig – med fare for at lyde som en gammel mand.

Det samme gælder for Alive Festival i Thisted. Jeg har været på Roskilde Festival 22 år i træk, da jeg var yngre og lavet på mad på NorthSide siden 2016. Men Alive er by far den hyggeligste festival i landet. Det er 3.500 mennesker midt i en park, og det føles mere som en mellemting mellem en skovtur og en havefest end en klassisk festival. Det er intimt, tilbagelænet og uden stress.”

Anna Fuglsang Houkjær – kunstner & teolog

1) Museum Jorn & Omegn (46 km fra Graven /  49,3 km fra Nabo Kiosk)

“Museum Jorn er helt særligt sted, som jeg også professionelt har været knyttet til i en periode. Selvom det er centreret omkring Asger Jorn som billedkunstner, griber det samtidig ud mod hele verden. Det vidunderlige ved museet – der oprindeligt var et lille lokalt museum inde i centrum af Silkeborg – er, at det bygger på den samling, som Jorn donerede. Den donation bestod ikke kun af hans egne værker, men hele hans samling, som dermed har udgjort hans livsverden. I nyere tid omfatter samlingen desuden hele Per Kirkeby-arkivet og kunstnere, som Asger Jorn har været i dialog med i sit virke. 

Bygningerne har knopskudt og forgrenet sig gennem tiden, og står nu som et organisk museum, der kan huske et virvar af mennesker og kunst. Museet er bygget op omkring atelier-lignende rum – der inviterer til, at man går i samskabelse med værkerne. Det er virkelig som at gå rundt i en labyrint – helt ligesom jeg tror, at Asger Jorn ønskede os at erfare verden. Ikke bilde os ind at vi overskuer den, men at vi lader os forføre. 

Museet ligger ned til Remstrup Å omkranset af træer, og når man har set på kunsten – og måske er fyldt med labyrintiske indtryk – er det rart at gå ned mod åen, og så indånde Egetræsskovens lugte, der grænser ned til vandet. Til de legelystne, er der desuden en legeplads nedenfor museet, man kan give sig i kast med. 

“Overtaci er en helt særlig kunstner, fordi han tilbragte det meste af sit liv indlagt på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Ovartaci levede som kunstner i fuldkommen forlængelse af og i sine værkers verden, især dukkerne.”

— Anna Fuglsang Houkjær

2) Museum Overtaci (3,9 km fra Graven / 4,6 km fra Nabo Kiosk)

“I den gamle Journalisthøjskole i Skejby, ligger museum Overtaci, dette lille og meget intime museum, hvor man virkelig kommer tæt på værkerne. Det ligger ikke så langt fra byen, så det er dermed et sted, man kan besøge en helt almindelig weekenddag.

Overtaci er en helt særlig kunstner, fordi han tilbragte det meste af sit liv indlagt på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Ovartaci levede som kunstner i fuldkommen forlængelse af og i sine værkers verden, især dukkerne.

Når man bevæger sig rundt i museets små rum, får man følelsen af at træde ind i kunstnerindens lille rum og verden – en intim og kropslig verden, der samtidig griber ud mod hele den store verden. Værkerne er stærkt sanselige, og man kan næsten opleve dem som portaler ud i noget større.”

3) Picnic ved Rolsø Kapel (40 km fra Graven / 41,7 km fra Nabo Kiosk)

“Jeg elsker at tage på ture efter kirker, og ved Rolsø gemmer der sig et lille, næsten hemmeligt kapel. Det er opført helt tilbage i 1100-tallet. Det er ikke en ruin – men hvor der normalt ville have været kirkens hovedskib og et våbenhus i forlængelse, er det kun våbenhuset, der står tilbage, her forvandlet til et kapel.

Det ligger på en lille høj med udsigt over Knebel Vig. Det er fuldstændigt magisk. Kapellet er omringet af en gammel gotisk kirkegård, der er dækket af en dyne af efeu. Der er noget vildt og råt over stedet – og samtidig en stor ro.

Det tager omkring en time at køre derud hver vej. Mols er fuld af vige, og man mister hurtigt fornemmelsen af, hvor man egentlig er. Jeg er selv vokset op på Mols, så på den måde er det også et helligsted for mig. 

Det er oplagt at tage derud en forårs- eller sommerdag. Tag en madkurv med og slå jer ned. Kapellet bruges stadig til friluftsgudstjenester, men kirkegården er ikke i aktiv brug. Jeg er meget optaget af den måde, kirkegårde kan fungere som fælles rum for levende og døde – ligesom Assistens Kirkegård eller Søndermarken i København. Når det bliver et sted, hvor man kan ligge og sole sig eller slænge sig og spise frokost med sine kære eller tage et hvil, opstår der en særlig form for dialog med de døde. At man kan leve sit liv oven på de dødes land – som en slags dobbelteksponering – det synes jeg er ret magisk”

Vi samler alle de bedste anbefalinger i vores Google Maps ‘Alt godt Heromkring’ — hvis du mangler inspiration næste gang, hverdagens rutiner har sneget sig op på dig.