📬Heromkring Aarhus: Uge 35-36

💿 Ny pladebutik, madfestival & meget mere

Godmorgen, glædelig søndag & velkommen til Heromkring! :) Jeg glæder mig til at dele seneste uges vigtigste nyheder — & kommende uges mest spændende events med dig.

Det er med blandede følelser, jeg sender dagens mail: Mit kriterie for et godt nyhedsbrev er, at jeg minimum skal små-fnise 3-5 gange i skriveprocessen — og den tror jeg ikke, jeg har ramt den her uge… Men vi store, stærke nyhedsbrevs-forfattere er også bare mennesker — med off-days/weeks/months. Det håber jeg, du synes er OK!

🥓 … Modsat mig er Aarhus veloplagt disse uger. Fuld hopla & festuge: Ny pladebutik, loppemarkeder, madfestival. Og så har vi lavet en guide til byens måske sejeste festival, der løber af stablen om to uger. Ugens mail er pakket med gode ting.

Derfor må du gerne holde øje med, om gmail klipper slutningen af mailen — hvis din mail slutter lidt abrupt, så kig efter en tekst ala “view entire message”.

Tak for din tålmodighed. Og tak for, du gider læse med. Hav en dejlig uge!

Venlige hilsener, Simon

Jeg har gennem-trawlet Stiften, Tv2 Østjylland, DinAvis, Jyllands-Posten, Migogaarhus & det øvrige lokale deep-web. Og her er, hvad du behøver vide fra forgangne uge.

🏠Siden jeg flyttede til øgaderne har det her været mit drømmehus i kvarteret — nu er det til salg (migogaarhus)
Hvem kan låne mig 13 millioner + 10 ekstra til renovering? Se flere billeder hos mægleren her.

Det var for øvrigt nær revet ned af tidligere ejer — men naboerne protesterede & nu får det lov at bestå. Hvis jeg ikke får det, håber jeg, de nye ejere sørger for at videreføre arven på smagfuld manér.

  • 🏖️ Saksild Badehotel møder modstand fra Naturfrednings- og sommerhusfolk: Det er virkelig smukt det oprindelige hotel. Og jeg medgiver, at entreprenører generelt ikke vækker stor tillid. Så, det er sådan set fint nok, at nogen holder dem i ørerne undervejs i processen.

    Når det så er sagt: Det kunne godt nok være magisk, hvis der kom et badehotel af høj klasse tæt på Aarhus. Hvis det var Belmond, der stod for restaureringen, ville jeg have ro i maven.

    Men nu det sådan, at bagmanden er John Fohlmann Christensen. Han har lavet sine penge på at lave caféer i Kina. Og bor desuden stadig i Shanghai. Så, jeg er i tvivl om, hvor visionær & ambitiøs han reelt er på Østjyllands vegne? (Tv2 Østjylland)

  • 🌮 Four Amigos åbner i nye lokaler: … holder de ikke stadig titlen som byens bedste tacos?? Synes det er få, der har fat i den rigtige mexi-majs smag (migogaarhus)

  • 💿 Alter Festival er nice. Det er du også: Der er to uger til, at festivalen løber af stablen. Derfor har vi lavet en guide, så du kan finde trygt vej i årets program — tjek den lige her.

  • 📰 Men… Har du også fået læst de seneste Heromkring Originals?

Se lige nogle gode mennesker, der guider os til årets Alter Festival — læs guiden lige her :)

KOMMENDE UGE

Mad & Drikke

🥓 Stegt Flæsk m. Persillesovs: Hvorfor har ingen fortalt mig om ‘Cafe Tutten’ på Aarhus Væddeløbsbane? De holder i den grad stilen. Klassisk dansk køkken & ikke for fine til ad libitum (tirs 2. sep - 17.00 - 129kr)

🍹Ginsmagning hos ÅBEN (tors 4. sep - 19.00 - 225kr)

Musik & Fest

🗂️ Kontorfællesskabet Cultivate holder 1 års fødselsdag med mad & drikke (lør 6. sep - 12.00 - gratis): Det gør ondt at indrømme, men jeg er efterhånden et par dage ældre end menneskelivets mest vitale alder: 16 års-alderen. Faktisk er jeg hele 16 år ældre. Det betyder også, at det er cirka 16 år siden, jeg har mødt u-inviteret/anmeldt op til en fest.

Chancen byder sig ikke rigtig længere. Det føles bare forkert at dukke op til nogens 30 års fødselsdags-middag på Bar Piatto (rent hypotetisk, ikke…).

Men, der er altså noget ved følelsen. Overraskelsen. Nye ansigter. Det ekstra gear, man må finde i sig selv.

Selvom Cultivate er et kontorfællesskab, er der mange af os, som ikke er en del af fællesskabet (endnu). Så… måske er det en mulighed for at gen-finde party chrashing-følelsen?

Men, lov mig, det ikke ender i isterninge-leg… Nogle ting hører sig trods alt til puberteten.

  • 🤘 Rock & Rul på Train: Kort sagt er det en ‘tilgængelighedsfestival’. De baner vejen for, hvordan man skaber mere inkluderende kulturarrangementer for dem med funktionsnedsættelse. Sejt initiativ!

    Der må være 1000 små detaljer & udfordringer, som man ikke ænser, hvis man ikke mærker det på egen krop — vi vader bare ind ad indgange, får vores øl & nyder showet. Så jeg kan kun forestille mig, det vil være en lærerig & empati-udvidende oplevelse for alle deltagere.

    I øvrigt sødt ordspil… Men også lidt synd, hvis folk med funktionsnedsættelse skal lænkes til rock & roll-genren — fordi nogen forelskede sig i en sproglig finurlighed (lør 6. sep - 14.00 - 275kr)

  • 🎸 ‘HUL’ holder koncerter i Mølleparken: HUL er en organisation, der - som de selv siger det - “holder rockkoncerter uden så meget pis”. Så, kom da til en aften uden så meget pis (lør 6. sep - 15.30 - gratis)

  • 🔫 Rumpistol x Vertigo hos Voxhall: Når jeg researcher, hopper jeg altid ind & lytter lidt til de forskellige artister på Spotify. Og det er gode tegn, når jeg før har ‘liket’ sangene i forvejen… Det var tilfældet med Rumpistol. Jeg husker ærligt talt ikke, hvor jeg har fået det anbefalet. Men, du kan lige tage et lyt til den mest lyttede lige her (tors 4. sep - 19.00 - 230kr)

  • 🇬🇭 Broen mellem Aarhus & Ghana — Total Hip Replacement hos Voxhall: Jeg har før sagt, at det er umuligt at finde god, glad musik. Det er selvfølgelig sat lidt på spidsen. Og Total Hip Replacement modbeviser i den grad min tese. Og så skader det jo ikke noget, at bandet består af et skønt mix af Aarhus & Ghana. Lyt her - lyder dælme dejligt (fre 5. sep - 20.00 - 220kr)

  • 👾 Gratis release-koncert med Zar Paulo: Kig forbi Volume Village. Jeg formoder, det bliver et brag af et show. Det synes jeg, Zar Paulo er garant for (tors 4. sep - 18.00 - gratis)

  • 🚧 Gadefest i Studsgade med Kaospiloterne & Volume Village (lør 6. sep - 14.00 - gratis)

  • 🌴 Ritmo Criminal spiller op til dans hos Palmehaven (lør 6. sep - 20.00 - gratis)

  • 🐄 De 4 maver spiller i baggården hos Café Mellemfolk (lør 6. sep - 16.00 - gratis)

  • ⚡️ FEUM inviterer til en aften i den elektroniske undergrund (fre 5. sep - 21.00 - 90kr)

  • 🪐🎷 ‘Intelligent dance music & spacejazz’ med IDM@X (lør 6. sep - 19.00 - pris?)

  • 🪩 Tanken & Drudenfuss banker en scene & fest op i Graven (lør 6. sep - 11.30 - gratis)

  • 🎺 Jazz kvintetten ‘OTOOTO’ spiller i Musikhusparken (ons 3. sep - 20.00 - gratis)

  • 🎤 Østen på ‘Hvælvingen’-scenen i Musikhusparken - eller overfor? (man 1. sep - 20.00 - gratis)

  • 🔌 Culture Box Tour x Volume Village (fre 5. sep - 22.00 - 80kr)

  • 🍷 Baggårdsfest hos Mas Vino (tors 4. sep - 17.00 - gratis

  • 🌍 Stærkt afrikansk koncert-lineup hos Turkis (tors 4. sep - 19.00 - 130kr)

  • 🦤 Dodo & The Dodos til Fed Fridag (fre 5. sep - 20.00 - 250kr)

  • 🍐 Sonisk Sensommer hos Institut for X (ons 3. sep - 17.30 - 60kr)

Sonisk Sensommer hos Institut for X (ons 3. sep - 17.30 - 60kr)

Film, Foredrag & Teater

📻 Rasmus Bruun & René Fredensborg fra R8dio gæster Café Støj: Rasmus er kendt fra bl.a. 24/7’s 'Den Korte Radioavis. & René er kendt for at være en kontroversiel skikkelse i medie-danmark. Nu ‘optræder’ de live med deres program ‘En Gonzo skifter spor’ (lør 6. sep - 20.00 - 245kr)

  • 💭 Tænkepauser i Paradis: Foredraget tager udgangspunkt i Aarhus Universitetersforlags bogserie ‘Tænkepauser’ — denne gang dykker Ulrik Nissen, afdelingsleder for for teologi på AU, ned i ‘ansvar’ (tirs 2. sep - 10.00 - 175kr inkl. kaffe & bog)

  • 🍺 ‘Porterboys’ optræder i Jazz- og Folketeltet: For at være helt ærlig, så fanger de mig udelukkende på grund af deres fantastiske navn — og selvfølgelig deres ditto tagline “musik til at skylle livet ned med”. Tror I bare, de spiller VLTJ i 1,5 time? (man 1. sep - 12.00 - pris?)

  • 💿 Bandet ‘Rigmor’ fortæller historierne bag musikken: Omdrejningspunktet bliver albummet ‘Glade Blinde Børn’ & inpisrationerne fra Aarhus (tirs 2. sep - 19.30 - 70kr)

  • 👮 ‘The French Connection’ i Øst For Paradis: Den her film har lidt for mange år på bagen til, at jeg 100% tror på de der Oscar-statuetter. Men måske kan det store lærred selv redde film fra ‘71? Tjek IMdB her (tirs 2. sep - 18.30 - 110kr)

  • 🎞️ Gratis Open Air biograf i Botanisk Have:

  • 🥣 Emil Thorup Gate: Imponerende, at Emil har evnet at sætte ild til medierne med et så sexet emne som havregryn. Nu kan du få uddybet sagen med til Emils foredrag om sundhed (ons 3. sep - 19.00 - 95kr)

  • 🍴Foredrag om Emma Gad hos Sabro Sognegård: Senest tilmelding er faktisk i dag… Men, måske er de lidt loose med det? (tirs 2. sep - 10.00 - gratis)

  • 🏎️ Nostalgi på stor skærm: Se Bjergkøbing Grand Prix i Øst for Paradis (man-ons - 100kr)

  • 🗺️ Foredrag med Clement Kjærsgaard:Står vi overfor historiens største generationskløft?” (ons 3. sep - 16.30 - gratis)

  • 📝 Oplæg fra filmkonsulenten ‘Charlotte Brodthagen’ hos Filmværksted Aarhus (ons 3. sep - 16.00 - gratis)

  • 😵‍💫 David Lynch’s ‘Mullholland Drive’ i Øst for Paradis — tjek IMdB her (tirs 2. sep - 21.00 - 110kr)

  • 🦶 ‘The Tarantino Twist Show’ hos CasaV58 (tors 4. sep - 20.00 - 295kr)

David Lynch’s ‘Mullholland Drive’ i Øst for Paradis — tjek IMdB her (tirs 2. sep - 21.00 - 110kr)

Sport & Bevægelse

🏃 Morgenløb, kaffe & rundstykker med Eventyrsport & Briançon: Det her event fortjener en medalje for at servere ‘rundstykker’ og ikke ‘bmo’er’ (tirs 2. sep - 07.00 - gratis)

Det er ved at være sidste chance, hvis du skal på landevejen uden flyverdragt (tors 2. sep - 17.30 - gratis)

Godt & Blandet

💿 Ny pladebutik ‘Kin’ åbner på Café Mellemfolks adresse (lør 6. sep - 14.00 - gratis): Nyheden er helt frisk for mig. Faktisk så frisk, at jeg er inde at tilføje den i nyhedsbrevet i sidste øjeblik. Det betyder, at jeg stadig er lidt forvirret over hvordan & hvorledes. Adressen er nemlig samme Café Mellemfolk & det nye spillested Phono — så ved ikke, om det blot er en del af det. Eller om de får deres eget lokale. Uanset er det nogle seje folk, der står bag. Jeg skal nok lige holde dig opdateret! Tjek deres instagram her. 

Utroligt sprødt artwork til åbningsfesten til den nye pladebutik ‘Kin’ (lør 6. sep - 14.00 - gratis)

ET STYKKE AF FREMTIDEN

Du kender det sikkert. Når først man får øje på de allermest spændende ting, så er de udsolgt. Jeg finder oftest kun tid til at rode med den kommende uge. Men jeg prøver så godt jeg kan at holde denne fremtids-liste opdateret også.

Det var det for i dag! :)

Er der bare én Heromkring-læser, der inviterer sin mor, ven eller fjern fætter til et event den her uge — så er min lykke gjort ❤️ Byen lever, når du gør. 

Fortæl endelig, hvis der er noget, jeg kan gøre bedre!

Taknemmelige hilsener, Simon

Hvad synes du om dagens episode?

Du må helst være ærlig :)

Login or Subscribe to participate in polls.