Guide: Alter Festival (2025)

DAGENS GUIDE:

• Matias (med-arrangør af Alter) forklarer os, hvorfor Alter er nice — som var vi hans 4-årige nevø
  

• Tips til Alter Festival (tjek på Instagram her) fra:

  • Sophia

  • Albert

  • Buster

  • Mie

GUIDEN STARTER NEDENFOR: Men først kommer der en smøre, du ikke har bedt om — scroll for guds skyld videre, hvis du ikke orker (no hard feelings).

Nu siger jeg måske noget kontroversielt. Derfor vil jeg minde dig om, at du som læser af Heromkring må være et nuanceret, lyttende og kompromis-søgende menneske.

Så, jeg håber, du bliver hængende, hvis du er uenig<3

Nå… Men, nogle arrangementer i Aarhus får rigeligt (!) medie-opmærksomhed. Et åbentlyst eksempel er Kapsejlads, der hvert år dominerer sendefladen fra Østjylland. Og det er ikke nødvendigvis dét Aarhus, jeg kender — eller håber resten af Danmark kender.

Det virker næsten som følgende dynamik er på spil (selvfølgelig sat på spidsen): 

Medierne har dårlig samvittighed over ikke at komme nok ud af København. Så hvert år indhentes der tabte med en intens dækning af Kapsejladset. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, om det handler om, at druk på en sø er lettere at forstå end Aarhus’ mere komplekse kulturliv.

For mig er det netop de begivenheder, der kræver lidt ekstra at afkode, som er de stærkeste. Men de får sjældent den kærlighed i medierne, de fortjener.

ALTER Festival er et rigtig godt eksempel: En undergrundsfestival af internationalt format (så vidt jeg forstår) — men hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg selv i tvivl om, hvad de egentlig mener med, at de er en festival for ‘transgressive music’.

Og jeg må jo starte med selv at walk the talk — så måske er det dér, vi begynder…

Hey Matias. Nu er jeg ikke din 4-årige nevø — men kan du ikke alligevel prøve at lade som om, jeg er det, når du svarer på følgende spørgsmål: Hvad er ALTER for noget — og hvorfor er det fedt?

“Vi er en fire dages festival der fokusere på (primært nutidig) eksperimenterende musik på tværs af genre. Jeg vil derfor vove at påstå at der er noget, enhver ville kunne finde interessant på vores program - måske ved de det bare ikke endnu! Det er i hvert fald min oplevelse når jeg snakker med folk i (næsten) alle aldre. Det kan man også se i de valg som Buster, Mie, Albert og Sophia har!“

Tjek Alters Instagram her eller hjemmesiden her

1. Hayden Pedigo (hør på Spotify her)

Hayden Pedigo spiller nørklet og meditativ fingerstyle-guitar, der emmer af Americana. 

Der er noget utroligt smukt, nostalgisk og varmt over hans musik, som jeg kun finder i American Primitivism genren. Det er i mine øjne kæmpestort, at man kan fange ham i Aarhus.

2. Mun Sing (hør på Spotify her)

Maksimalistisk, ansigts-smeltende Deconstructed Club. Jeg forventer fuldstændig kropslig overstimulering fredag aften. Lyt til “Frolic” for fuld smadder, hvis du vil forstå hvad jeg mener.

3. Drømmedykker (hør på Youtube her)

Jeg har været skudt i Drømmedykker siden jeg så dem tilbage i 2023. Bandet består af 4 drenge som startede med at spille musik på Skovmoseskolen - en specialskole for studerende med indlæringsvanskeligheder. De spiller flydende og til tider støjende musik med en umiddelbarhed, der gør koncerterne vildt spændende.

Jeg er på grænsen til at sige at det er en livsbekræftende oplevelse.

4. Fabiana Palladino (hør på Spotify her)

Nok det navn der stikker mest ud på plakaten; catchy, blankpoleret og groovy, men jeg er sikker på, at hendes Retro-Pop/R&B bliver et velkomment afbræk. Det er destilleret 80’er-90’er lyd med co-signs fra Jessie Ware, Jai Paul og mig. Jeg forventer at hun tager et vildt band med, det skal man i hvert fald hvis man har det efternavn.

BUSTER

Mit navn er Buster. Jeg bor i Århus og arbejder til dagligt som grafisk designer og barista. Derudover tumler jeg ofte rundt i mit værksted, hvor jeg maler, tatoverer og roder med alt muligt. Jeg holder helt generelt meget af holdninger. At have dem, snakke om dem, ændre dem. Det bruger jeg en masse tid på sammen med folk jeg holder af.

1. Fabiana Palladino (hør på Spotify her):

Verden er ikke altid retfærdig. For eksempel havde Fabiana Palladinos debutalbum fra sidste år fortjent langt større opmærksomhed og hyldest end hvad tilfældet var. Albummet er på ingen måde noget genremæssigt nybrud, men det er også ligegyldigt når man besidder de evner Palladino gør for at fremtvinge stemningsmættede og sofistikerede popsange. På den måde er der noget behageligt bagudskuende og reaktionært ved Palladino som karakter, og i dag kan det nærmest være helt forfriskende i sig selv. Palladino har om nogen divapotentiale og det potentiale håber jeg bliver fuldbyrdet på Alter.

For fans of: Pailletter, Janet Jackson anno Control, at danse med lukkede øjne, natten

2. Nidia + Valentina (hør på Spotify her):

Nidía og Valentina Magaletti er to fyrtårne i egen ret, så at deres fælles album “Estradas” fra sidste år skulle være fed, er som sådan ikke chokerende. Det er dansemusik på den mest charmerende ejendommelige facon. Det er kaotisk, rastløst og vil hele tiden gerne fremad og videre herfra igen - uden nogensinde at give op på at være hverken melodisk eller banging. Jeg så dem live tidligere i år, hvor de serverede 35 minutters intens optur fra start til slut. Nidiá stod forstenet over sin pult og kommanderede sine knapper, mens Magaletti fløj hekstisk rundt på sit slagtøj. Jeg vil gerne citere min veninde, som efter koncerten meget præcist sagde: “Jeg vil aldrig danse til andet musik igen.” Om de skulle komme med 1:1 samme set, er jeg stadig godt tilfreds.

For fans of: Kuduro, superhelteduoer, uhyggelige samples, trommeswagger

3. caroline (hør på Spotify her):

Hvad caroline evner bedre end de fleste andre gode rockbands lige nu (indrømmet: det er en truet art), er deres fornemmelse for at iscenesætte en stemning og strække den unaturligt langt ud. De er, fremfor alt andet, masters of ceremony. Helt tilfredsstillende er det ikke, at kalde dem “et rockband”. Det kan fx være svært at afgrænse en færdigbagt sang med fast struktur i deres katalog. Man kunne måske kalde det post-rock, men det er også en noget irriterende ikke-beskrivelse. Det mest rammende jeg kan sige er, at de er sentimentalister. Det er nærmest med en teenage-ængstelig stædighed de dvæler ved det sentimentale. Indimellem er den rodet, grov og vrissende. Andre gange navlepillende, nænsom og helt tåkrummende oprigtig. Små, sentimentale symfonier. Jeg håber, at koncerten på Alter kan transportere mig en smule ind i teenagetilstanden, så jeg kan stå med våde øjne og insistere på mine følelsers voldsomhed.

For fans of: Anthems For A Seventeen Year-Old Girl, musik at skrive dagbog til, sange der lyder som en outro

4. Joa Kruse Lykke:

Jeg vil rigtig gerne understrege, at Alter også præsenterer mange andre ting i løbet af festivalen udover ekstremt god og interessant musik. Som eksempel har jeg altid nydt udsmykningen på Alter. I år har man fået den lokale tekstilkunstner, Mille Ahrenkiel, til at udsmykke det ellers temmelig sterile koncertrum på VoxHall. Pisse god idé! Det glæder jeg mig meget til at se. En anden ting jeg altid har sat stor pris på er Arkiv. En lille bog, der udgives hvert år. Den er gratis (mindes jeg) og beskeden af udseende, men det skal man ikke snydes af. I år har de fået Joa Kruse Lykke til at bidrage til Arkiv og det er jeg mildt sagt ekstremt begejstret for. Joa udgav for efterhånden en del år siden sin brutalt smukke debutroman, Et Sted at Være Mor Fra, og siden da har jeg set frem til at læse mere fra deres hånd. Det er dejligt, at man kan blive træt og asocial og få brug for at åbne en bog på en tot græs uden at forlade Alter.

I det nichede er en dybde af nørderi og insisterende personlighed, der bevidst eller ubevidst sprænger sociale normer og gængse strukturer - og det tiltrækker mig gevaldigt. Store oplevelser kommer af det man ikke kan forvente! så jeg læner mig ind i ikke at være for forberedt.

Her kommer derfor et lineup af konstellationer, instrumenter og genre, som jeg er über spændt på og som ikke har været mig skænket før. Bagefter festivalen kan oplevelserne give mulighed for at dykke ordenligt ned i de enkelte acts og få rotation i sit indenfor-mental-rækkevidde-musikbibliotek. Mit tip : sats på det, du ikke kender! Og stol på programlæggerne af Alter. 

I alfabetisk rækkefølge:


1) Drømmedykker
 (hør på Youtube her)

2) Curiass (hør på Spotify her)

3) Jacken Elswyth 
(hør på Spotify her)

4) Nídia & Valentina (hør på Spotify her)

5) Oulun Musikkivideofestivaalit (tjek hjemmeside)

What makes Alter special to me?

To be honest, I rarely dive into the lineup ahead of time. I just let things unfold—especially at festivals like Alter, where I usually go for inspiration to see something new I have not seen yet. 

Alter feels like that kind of festival for me: welcoming, surprising, immersive. It’s diverse, with just a pleasant amount of weirdness. And ALTERED :)))

With some performances and some artists, it’s hard to know what to expect—and that’s the best part for me. I love exploring, getting surprised, and feeling creatively recharged.

This time I also love the fact that there are lots of names I’ve never heard of.

Therefore I’m looking forward to wandering from space to space, letting myself be pulled in by unexpected sounds, visuals, and atmospheres. Alter offers a rare balance between the experimental and the emotionally resonant—something Aarhus really needs.

For me, a festival isn’t just about the acts—it’s about how it all comes together. You don’t need to know everything in advance. You just show up, stay open, and something always finds you.

So I’d be lying if I said I have a plan. I’m sure my final “lineup” will look completely different from what I imagine now!  I already know I’ll be standing there, reading bios and descriptions, deciding on the spot which venue to walk into (or not). And I guess you’ll be doing the same. I believe curation gives you the freedom and space to anytime alter yourself too.

But since I was asked—and I said yes—here are a few acts I’ll probably try to pass by:

• Ana Fosca (listen on Spotify) for how she might transform the space sonically and physically. I’m curious to experience how her performance will unfold.

• Holy Tongue meets Shackleton (click on artist to listen on Spotify)
  Interesting to hear the blend of deep, percussive, and ritualistic. The idea of two rhythmic worlds colliding is thrilling. It feels like something that could shake you out of your body for a while. 

• Kabeaushé (listen on Spotify)A wildcard. Joyful, genre-blurring, full of energy. It feels like anything could happen during their set, and I’m ready to be surprised.

• Nina Møller There’s always something quietly powerful about her work—subtle, intimate, and lingering. I am looking forward to hear what will be shared from Nina this time

On top of thos eI know waht to expect and I know I will passby

• Okay Kaya (listen on Spotify), because... irresistibly sweet, captivating melodies. I have memories connected to some of the songs. So I will definitely go and trigger those emotions. 

• Nídia & Valentina Magaletti (listen on Spotify)
  Rhythm, tension, release—I feel like this will be one of those sets you feel more in your body and looking forward to have fun

And I’m also fully supporting—and really excited—to see how VoxHall will be reimagined. So can’t wait to see Mille Ahrenkiel’s work and her exploration of textiles, scenography, and space.