HEROMKRING ÅRHUS: UGE 25

🍝 Italiensk familiemiddag, marked i Mølleparken & meget mere

Godmorgen, glædelig søndag & velkommen til Heromkring! :) Jeg glæder mig til at vise dig seneste uges vigtigste nyheder — & kommende uges mest spændende events.

Hav en dejlig uge! Og tak for, du gider læse med. Det er jeg mægtigt glad for :)

DAGENS NYHEDSBREV

  • Seneste nyt

  • Ugens events (opdelt i ugedage)

  • Et stykke af fremtiden (fremtidige events)

🍕 HER ER LIDT AF DET, DU KAN GLÆDE DIG TIL I UGE 25: 1) åbning af ARoS-domen, 2) “Italian family dinner”, 3) 100 mio kulturhus, 4) sej, ny skulptur i Universitetsbyen, 5) løb & pizza-hygge, 6) japansk keramik- og te-workshop, 7) bizniz-middage, 8) to gange markeder, 9) ny udstilling på KØN og meget mere<3

HULLERNE I OSTEN & NOGET KIERKEGAARD ÅBENBART ALDRIG HAR SAGT

Engang, vist nok i mine start-tyvere, da jeg hang lidt med mulen, sagde en til mig: Husk, der er altid noget at glæde sig til.

Det gik ret hurtigt op for mig, at det var en hamrende privilegeret læresætning, der krævede en let omskrivning — og det er kun blevet tydeligere senere i mit liv (mere om det om lidt).

Men, jeg kan huske, at den her banalitet var ganske god for mig på daværende tidspunkt; jeg havde brug for at vide, at selvom der måske kan gå dårlige dage, uger, måneder — så venter der oftest en koncert med vennerne, rejse med kæresten og andet godt. Et lyspunkt, der bryder det mørke mønster.

Men med årene finder man ud af, at det slet ikke er en selvfølge. Der kommer flere og flere huller i osten. Arbejdet presser og vennerne flytter og børnene kommer og pengene mangler. 

I voksenlivet er alle i suppedasen. Kæmper for at holde sig ovenvande. Og det overskud, der er tilbage, er rettet mod andre steder. Du kan ikke længere forvente, at de andre arrangerer ting i dit liv.

Derfor risikerer man, at der sker færre ting. Du kan selvfølgelig altid regne med mandag, tirsdag, onsdag osv. Men de andre ting — dem vi glæder os til — de sker ikke bare.

Det er et stort problem for mig som en person, der opsluges af hullerne i osten (selv når der er væsentligt mere ost end huller). Jeg er mester i at se, hvad jeg savner til hverdag. Men er samtidig dårlig til at planlægge ud i fremtiden. Det føles som et seriøst arbejde at arrangere den der Japan-ferie: Hvornår kan jeg holde ferie? Hvornår kan min kæreste holde ferie? Hvor skal vi bo? Hvad har vi råd til? Hvorfor har vi ikke råd til det, vi har lyst til? Lad os se på det i morgen.

Så, sandheden er desværre, at der ikke altid er noget at glæde sig til. Men, det gør det så meget desto vigtigere, at vi selv skaber det. Der bør altid være noget at glæde sig til.

Japan-turen kan jeg nok ikke hjælpe dig med. Men koncerten med vennerne, date nighten du & kæresten altid taler om — dem håber jeg, at Heromkring kan inspirere lidt til.

For som vores egen Kierkegaard åbenbart aldrig har sagt: Forventningens glæde er den største<3

PS
Klipper gmail nyhedsbrevet for tidligt, kan du trykke “read online” oppe i højre hjørne & få en pæn udgave fra mandag til søndag :)

Der er cirka 1297 ugentlige lokalnyheder. Jeg graver roder igennem dem alle & finder den håndfuld, der for alvor er din tid værd. Dem finder du nedenfor :)

💎 Hornslet får 100 mio til nyt kulturhus ‘Diamanten(Tv2 Østjylland)

Jeg kan godt lide at se Østjylland som en slags spredt by i stedet for en landsdel. Jeg drømmer om, at det skal føles lidt tættere:

Det er muligvis en langt ude sammenligning. Men, i London, New York, Paris, whatever, har du & jeg jo ingen betænkeligheder ved at tage metroen 40 minutter, hvis det rigtige galleri eller bagværk venter for enden af tunellen?

Distancen kan faktisk være en kvalitet; det får et eventyrligt skær, når nogen foretager sig noget fedt i et u-udforsket kvarter.

Intet ondt om Byens Burger & Pizza på Hjortshøjs Letbane-station — men forestil dig [indsæt din foretrukne vibe]-vinbar for enden af letbaneturen. Så tror jeg nok, vi ville få travlt med at tanke rejsekortet.

Kærligheden til hverdagseventyret får mig også til at tænke en del over, hvad der er de næste, fede oplandsbyer (udover de åbenlyse: Åbyhøj, Højbjerg, Ry osv.):

Rønde? Langå? Knebel? Mårslet? Feldballe? Beder-Malling?

Den er svær. Men, Hornslet fortjener næsten at komme med blandt kandidaterne — det her kommende kulturhus, “Diamanten, ser da OK ambitiøst ud…

Jeg ved også, at Syddjurs er en af de omkringliggende kommuner med største stigninger i boligpriser. Hornslet trækker formentlig en del af læsset.

Men altså, der er jo virkelig mange potentielle kandidater. Fx har en gut i Hadsten lige lavet et populært borgerforslag om en bynær badesø, som også godt kan give nogle point. Tjek søen her.

Jo flere af de her gode initiativer, des tættere rykker vi sammen i Østjylland. Håber jeg.

Vil du ikke deltage i afstemningen nedenfor & hjælpe mig med at finde ud af, hvor jeg skal holde øje? Brug første mulighed, hvis du synes jeg mangler et sted - og skal tilføje det til listen.

Hvad tror du bliver Århus' fedeste oplandsby?

Udover de åbenlyse (Ry, Åbyhøj, Højbjerg osv.)

Login or Subscribe to participate in polls.

🔪🐟 ARTIKEL FRA VORES MAGASIN: FØR & EFTER FØRSTE SERVICE — PÅ BAR PIATTO (Heromkring)
Den her artikel åbner showet i vores magasin — af en simpel årsag: Vi ville starte smukt. Køkkenet på en god restaurant tager sig flot ud på billeder. Dragende råvarer, skarpe processer og gode folk fokuserede på deres fag.

Samtidigt er det heller ikke helt u-interessant at komme ind i hovedet på teamet bag; hvad var forventningen før åbningen — og hvordan har det udfoldet sig efter. God læselyst! :)

❤️ Sølund-Festival i Skanderborg er beviset på, at verden er et godt sted, trods alt: Med 18.000 deltagere er festivalen den største i verden for mennesker med udviklingshandicap. Jeg synes, det er fair at (be)dømme både samfund, organisationer & individer ud fra, hvordan de behandler vores mest sårbare... Og her er Sølund-Festival et kæmpe forbillede<3

… Billetsalget har desværre været faldende år efter år efter coron. De kender ikke 100% årsagen endnu. Men, jeg sørger for at være ude i bedre tid & slå på trommen for næste års festival — og så må du række ud til dem, hvis du ved, hvordan vi ellers kan hjælpe dem… (DR)  

🌊 Geo Pjäserna er booket hos Ved Vandet Festival på Mols (vedvandet IG)
Lørdag d. 25. juli er der Ved Vandet-festival på Mols. Nærmere bestemt ved Skødshoved badehotel. Jeg var derude sidste år, og det var enormt, enormt hyggeligt. Det er utroligt søde og spændende mennesker, der står bag. De omfavner den nede-på-jorden kræmmermarked-stemning, men giver den også lige en knivspids urban kulturradikalisme. Super kombi — som Geo Pjäserna, med molbo-forfatteren Rasmus Theisen, i høj grad personificerer.

🎂 Jeremys Bread Kitchen i Åbyhøj fylder 5 år (jeremysbreadkitchen IG)
Jeg må med stor skam meddele, at jeg endnu ikke har smagt deres bagværk… Men, jeg har cyklet forbi stedet udenfor lukketid og tænkt, at det så rigtig hyggeligt ud. Min sjette sans siger mig, at jeg godt tør anbefale det — men, tag helst ud og bedøm selv. Du kan starte med at læse lidt om Jeremy & hans historie her.

🏢 Nye lejere i et af Århus’ smukkeste butikslejemål, Østbanetorvet Station: Jeg har længe holdt øje med den tomme, smukke stationsbygning ved Østbanetorvet og tænkt: Det kan blive den smukkeste restaurant/café/galleri osv. Men, nu får vi så kjolebutikken, La Princessa. Det er der sikkert også nogen, der får glæde af :’) (migogaarhus)

🏰 3x storslåede huse på hver sin måde:
— 1. Bor Zuckerberg i Randers? Der er i hvert fald lidt tech-mogul stemning over det her hus. Får mig til at tænke på Succession-skaberens seneste film Mountainhead.
— 2. (Formentlig) 50-år-gamle-rhododendron-&-stråtækt-idyl i Højbjerg - se her.
— 3. Lillebitte dukkehus med havudsigt ved Følle strand - se her.

🍽️ FIK DU LÆST: Vores guide til gode asparges-serveringer i Århus — & opskriften til den, du selv kan lave derhjemme. Du har stadig lidt tid — Asparges-sæsonen løber cirka til Sankt Hans (Heromkring)

📸 Den fantastiske århusianske fotograf, Tobias Nicolai, har fotograferet skaberen af ARoS-domen, James Turrell, for Financial Times (Tobias Nicolai IG)

🌍 Forbes spørger “How Aarhus Is Becoming One Of The Most Sustainable Cities In The World (Forbes)

🗽 Ret sej skulptur, jeg havde overset i den nye Universitetsby (mariarubinke IG)

🏡 60 nye ‘fritlæggende familieboliger’ på vej efter 2028 i Lisbjerg (Jyllands-Posten)

🚴 Nyt århusiansk, sejt niche-rejseselskab udspringer af cykelfællesskabet DoGood (mapoutcycling IG)

🏛️ Læs om Århus arkitektoniske og byduviklingsmæssige udvikling — og stadsarkitekternes rolle (Jyllands-Posten)

ARTIKEL FRA VORES MAGASIN: FØR & EFTER FØRSTE SERVICE — PÅ BAR PIATTO (læs artiklen her).

15. juni

📚 LitX Litteraturfestival (hele ugen)

Den helt store, alt-overskyggende begivenhed. Sikke et program, der går dybt, bredt, højt, lavt. Du skal næsten selv snuse lidt rundt i programmet og se, hvad der tænder dig — der også en del gratis events, du må tjekke, hvis du har brug for noget mere uforpligtende.

Ellers bemærkede jeg spændende events på programmet med navne som Søren Ulrik Thomsen, Matias Faldbakken, Tine Høeg, Solvej Balle & Søren Huss.

Der er også filmatisering af Murakami med oplæg fra oversætter & modgift mod nihilisme med Thomas Mann.

Men et godt sted at starte er måske bare den gratis åbningsfest hos Jyllands-Posten?

👽 Se Spielbergs nye sci-fi ‘Disclosure day’ hos Øst for Paradis: Læste lige Lasse Winther Jensens anmeldelse i Weekendavisen. Han er svært begejstret. Og jeg tror, det er en film, der fortjener at blive set i biffen (flere tidspunkter - 105kr)

🌿 Botanisk udflugt til Skjoldhøjkilen i Hasle Bakker med FLOR (16.30 - gratis?)

LitX Litteraturfestival - åbningsfest hos Jyllands-Posten (hele ugen)

16. juni

🧐 Den feministiske organistion Zonta besøger Konservativ Ungdom (19.30 - fri entré?)

Sikke et sejt og vigtigt arrangement. Hvorfor? Fordi det ligner et åbent møde mellem to parter, der ikke umiddelbart ligner slyngveninder.

Det kan måske lyde fordomsfuldt og forsimplet… men jeg håber, det er fair at sige, at konservatisme & feminisme ikke, traditionelt set, er enige i alt.

Så det er da ret fed stil, at et konservativt ungdomsparti inviterer en feministisk organisation på besøg.

Der kommer sjældent noget godt ud af, at folk bekriger hinanden fra skyttegravene. Så, godt gået. 

🔮 Mad & Fad hos Le Coq - menu er en overraskelse indtil tirsdag (19.00 - 50kr)

🏡 Vær med til at planlægge sommerfesten hos Øgadernes beboerhus (19.00 - gratis)

Vær med til at planlægge sommerfesten hos Øgadernes beboerhus (19.00 - gratis)

17. juni

📺 Pubquiz hos Shima m. Cartoon Network-tema (19.00 - gratis)

Måske du har bemærket, jeg ikke har mange “pub quizzer” med. Det skyldes, at jeg synes, a) at der er rigeligt af dem & b) det ser ud til, de får rigeligt opmærksomhed i forvejen.

Men måske lyver jeg overfor mig selv?

Det kan også sagtens være, at min modstand bare skyldes, at jeg har traumer fra at blive ydmyget i min begrænsede viden indenfor geografi, historie (… ja, listen er lang).

… For, når jeg først ser et spændende tema, så bliver jeg fanget. Og det var tilfældet ved Cartoon Network. Wauw, det er fedt!

I min opvækst havde vi ikke Cartoon Network-kanalen i min hjemby, Skagen — så jeg glædede mig altid helt vildt til at besøge min farmor lidt længere sydpå; bl.a. for at sluge utallige timer af Power Puff Pigerne, Ko & Kylling, Ed, Ed & Eddy, Frygtløs den frygtsomme hund, Dexter osv. Wauw et eventyr.

Efterfølgende kom Disney Channel. Så tror jeg, at vi fik det hele i Skagen også. Så forsvandt magien. Og så blev man voksen.

Gad vide, hvordan ungerne har det i dag? En overflod af underholdning. Det er der ikke meget spænding i.

Hvorom alting er: Pubquiz med Cartoon Network har samme effekt på mig, som når Dexter siger Omellette Du Fromage<3

🍕🏃‍♀️ Løbeshop, Coros & Maurten går holder Relay Løb & pizza-hygge i Sydhavnen (17.30 - gratis)

💻 Netværksmøde med fokus på ‘Vibe Coding’ hos Tech Hub Aarhus m. vin & let servering hos Domestic (16.00 - gratis?)

🏺🇯🇵 Kurinuki & Te: Keramik-kursus med Mellemhænder hos HVERK (19.00 - 350kr)

🍾 Champagnemiddag med Bollinger hos Gastromé (18.30 - 1995kr)

💡 Temadag om ‘døgnrytmelys’ hos DokkX (13.00 - gratis)

🇮🇳 Rejseforedrag om Indien (18.00 - gratis)

Kurinuki & Te: Keramik-kursus med Mellemhænder hos HVERK (19.00 - 350kr)

18. juni

🇮🇹🍝 ‘Italian Family Dinner’ med Breadhead & Pernille Lykke (18.30 - 749kr - 8 retter)

Der er noget, der tyder på, det her bliver ret særligt. Det noget er Pernille Lykke:

Jeg kender ikke Pernille, men har længe beundret hendes events. De kan stikke i flere retninger — men det ligner, at fællesnævneren altid er mad, velvære og skønhed.

Se fx den her helt vilde olivenolie-kage svøbt i syltet rabarber, det her lysestager lavet i smør eller bare det her helt simple ostebord, der alligevel ligner, det er fotograferet hos en romersk kejser.

Send mig et billede, hvis du tager afsted… Bange for, jeg selv misser den :(

🏠 En snak om ‘Hjem’ med antropolog Bodil Selmer & arkitektduoen Spacegirls hos den nye Lifestyle Hub i Sydhavnen (17.00 - gratis)

❤️‍🔥 Åbning af ny, permanent udstilling på KØN museum ‘Sex.ed’ m. velkomsttaler, koncert & DJ (16.00 - gratis)

💼 Netværksmøde for scaleup-ledere i Aarhus #4 med middag & vin (15.00 - gratis)

  • 🚴 ‘Hill climb championship’ & grillhygge med cykelbiksen Flaneur (17.00 - gratis)

  • 📖 Oplæsningsarrangement - Amok Læs op #14 (19.00 - gratis)

  • 💼 AI-meetup hos startuppet Cernel (16.00 - gratis)

En snak om ‘Hjem’ med antropolog Bodil Selmer & arkitektduoen Spacegirls hos den nye Lifestyle Hub i Sydhavnen (17.00 - gratis)

19. juni

⚡️ Debutkoncert med elektronisk afgangselev fra det højeste niveau på Musikkonservatoriet (15.00 - gratis)

Solistklassen er det højeste niveau ved konservatoriet. Og her dimitterer Jirasol Pereira, der laver elektronisk musik. Han runder af med en koncert på Klubscenen i Musikhuset.

Det ku sagtens blive rigtig godt, rigtig mærkeligt — og alt muligt rigtig spændende derimellem.

👑 Verdenspremiere på ARoS-domen ‘As Seen Below’ hos ARoS med kongeparret & Århus Jazz Orchestra (11.00 - pris varierer)

💬 Forfattersamtale om ‘død & kærlighed’ med Ann Lind, Julia Lahme og Anders Agger (17.00 - gratis)

🔊 Den elektroniske festival ‘Kaleido’ hos Volume Village under Ringgadebroen (fre-søndag - 480-780kr

🍷 Winemakers Dinner hos Substans med besøg fra Sherry-producenten Diatomists (18.30 - 1295kr)

Debutkoncert med elektronisk afgangselev fra det højeste niveau på Musikkonservatoriet (15.00 - gratis)

20. juni

🎨 Fernisering på Agerrupgård på Samsø (17.00 - gratis)

Jeg har fået det her sted anbefalet af en ret troværdig kilde. Det ser ret magisk ud — og den her aften gør det samme:

Gård + kunstrefugium/bed & breakfast + samsø + midsommer + kunstfernisering + et blæseinstruments-inspireret musikalsk indslag = magi.

Det fortjener god opbakning — så hvis du ikke selv kommer afsted, så hjælp mig lige med at tippe dem, vi kender på Samsø.

 

🎸 Over Hækken Kulturforening holder en-dags ‘sommerfestival’ med 4x bands (16.00 - 100kr

🐴 Oplev vilde heste på genforvildningstur til Skellerup-Linådalen med FLOR (09.15 - 50kr)

🪩 Disco, house, funk og ibiza-classics med La Dolce Vita Disco Club hos Sway & resident DJ fra Nice (22.00 - fri entré?)

🥾 Indvielse af ny vandrerute i Århus ‘biodiversitetsruten’ ved Beder - m. biolog og teknik & miljø (10.00 - gratis)

🔊 Den elektroniske festival ‘Kaleido’ hos Volume Village under Ringgadebroen (fre-søndag - 480-780kr

🍺 Mikkeller Running Club holder Beermile med efterfølgende frokost (10.30 - gratis?

Disco, house, funk og ibiza-classics med La Dolce Vita Disco Club hos Sway & resident DJ fra Nice (22.00 - fri entré?)

21. juni

🏠 Mild Brutalisme i Brabrand: Åbent hus i Knud Friis’ (fra Friis & Moltke) hus i Brabrand (11.00 - gratis)

Knud Friis var den ene halvdel af Århus-tegnestuen Friis & Moltke, som ham & makkeren stiftede i 1954. Og i 2026 er det med lutter positive konnotationer, hvis et hus nævnes som et Friis & Moltke-hus.

Derfor er det ikke småting at få lov at se hans eget hus i Brabrand fra 1958. Bolius siger, at huset er et godt eksempel på, at der gemte sig en mild brutalist i den gode Knud.

Jeg var derude for 2 år siden. Og jeg har indtryk af, der ikke har været åbent hus mange gange siden? På cyklen med dig, hvis du vil se et fint hus, et fint sted i Århus.

KOM BAG OPFØRELSEN AF ÅRHUS-DOMEN ‘As Seen Below’:

  • 📸 Foto-foredrag om tilblivelsen af Domen hos ARoS med Rektor for Det Jyske Kunstakademi (11.00 - 40kr ex entré

  • 🏗️ Tegnestueleder fra arkitektfirmaet bag domen tager dig med i kulissen bag byggeriet (16.00 - 40kr ex. entré)

🚌🏛️ ‘Arcitechtural Day Tour’ med Danish Club: Temaet er følgende “heldagsudflugt udforsker den arkitektoniske arv fra den danske velfærdsstat fra 1950’erne og frem.” (08.00 - 1040kr)

🐝 Bi-dag i Langballe m. nyslynget honning med jordbær, kaffe med honningkage & andet godt (10.00 - fri entré)

🎿 Oplev DM i rulleski på en ‘løjpe’ ved Klokhøjen i Århus N (12.00 - gratis)

🧘 Udendørs yoga hos Æblehaven ved Brabrand Sø (10.00 - gratis)

🛍️ Loppemarked i Højberg (11.00 - fri entré)

Foto-foredrag om tilblivelsen af Domen hos ARoS med Rektor for Det Jyske Kunstakademi (11.00 - 40kr ex entré

Du kender det sikkert. Når først man får øje på de allermest spændende ting, så er de udsolgt. Jeg finder oftest kun tid til at rode med den kommende uge. Men jeg prøver så godt jeg kan at holde denne fremtids-liste opdateret også.

🆕 = tilføjet denne uge

Det var det for i dag! :)

Min lykke er gjort, hvis der bare er én Heromkring-læser, der inviterer sin mor, ven eller fjerne fætter til et event den her uge ❤️ Byen lever, når du gør.

Hvis du har idéer til noget, jeg kan gøre bedre, må du endelig bare svare på mailen her!

Kærlige hilsener, Simon