- Heromkring
- Posts
- 📬Heromkring Århus: Uge 09-10
📬Heromkring Århus: Uge 09-10
🙃 2x lukninger, 3x drømmeboliger & meget mere
Godmorgen, glædelig søndag & velkommen til Heromkring! :) Jeg glæder mig til at vise dig seneste uges vigtigste nyheder — & kommende uges mest spændende events.
🐎 Vi går en pakket uge 10 i møde: 1000m2 loppemarked, vinfestival, workshop i indendørs kompost, tirsdagstango, syret international kickboxing & foredrag om Putins verden… Ja, nærmest hverdagseventyr til et helt liv. God fornøjelse<3
DAGENS NYHEDSBREV
(Måske) sidste ord om Heromkring-magasin (ÅR 1)
Seneste nyt
Events — kommende uge (opdelt i ugedage)
Events — kommende måneder (5 nye tilføjelser)
Kh. Simon
Fragtmand der mindede mig om,
at jeg snart skal holde mund med det her magasin…

Tror, det er første gang, jeg modtager en palle med posten.
Jeg forstår, at det efterhånden nok keder dig at høre om det her magasin. Det har været længe undervejs… Men nu holder jeg snart mund — for det er endelig ankommet: mere specifikt kom det, da jeg stod under bruseren i torsdags. Det ringede på døren — så, jeg susede ud til vinduet kun svøbt i et håndklæde, hvor fragtmanden råbte op til mig “Er det dig, der er Simon — må jeg lige komme op?”.
Herefter fortalte han — med kortfattet entusiasme & mig kun iført et håndklæde — at min gade er en af de korteste i Århus C, at min tatovering var fed & om jeg ville skrive under.
Rigtig cool fyr - og ikke ét spørgsmål til, hvorfor jeg får leveret en hel palle med mystiske tryksager til min hoveddør. Og selvfølgelig — sådan skal det være! Vi er få, der ser magasiner som en af verdens finere kunstformer: og endnu færre, når det foregår i Østjylland.
… Derfor skal jeg også nok skrue lidt ned for ordene herom (indtil næste magasin).
Jeg har mere eller mindre dedikeret hele indledningen i bogen til alle de gode læsere, som har forudbestilt og hjulpet med at finansiere & starte produktionen. Så nu vil jeg slutte med at takke vores skønne sponsorer, som også har spædet generøst til. TAK<33
Ift. afhentning & spørgsmål: Du kan se afhentningssteder i toppen af det her nyhedsbrev — vis din ordrebekræftelse, så finder de et magasin til dig<3 Og svar endelig på den her mail eller skriv på Instagram, hvis du har spørgsmål. Det er klassisk learning by doing - vi gør vores bedste, men undgår nok ikke lidt forvirring her & der. Tak for forståelsen<3
PS vi bliver meget glade, hvis du vil dele & vise os fotos af magasinet i dit hjem<3 Det er ret mærkeligt at sende sin baby ud i byen — & sidde tilbage her i blinde 🥹

AK til vores rare sponsorer<33 Vi har gjort os umage med at gøre sponsor-siderne lige så smukke som resten af magasinet - hold øje med dem i starten :)

Der er cirka 1297 ugentlige lokalnyheder. Dem graver jeg mig igennem & finder den håndfuld, der for alvor er din tid værd. Dem finder du nedenfor :)
🫖🇯🇵 God energi på Mejlgade! (dinavis)
Magnus brygger på et premium the-koncept i Mejlgade. Han har hentet inspiration fra Japan, mixet det med erfaringer fra tjener/sommerlier-tjansen hos Domestic — og voila: obi na cha er født!
Rubrikken i artiklen er lidt bob bob. Jeg vælger at tro, det er journalisten, der har været i hopla — for jeg ved ikke, om hverken tarotkort eller ordet ‘balalajka’ understøtter fortællingen om top-klasse japansk the særligt godt. Okay… Balalajka er egentlig meget cool. Men tarotkort… Hmm.
Hvorom alting er, synes jeg, at det er en utroligt fed energi, Magnus kommer med. Han vil lave det bedste. Og det synes jeg klæder Århus.
God vind, Magnus!! :) … Ingen grund til at lave pop-ups i Shanghai - lad os lave Århus til europæisk the-hovestad i stedet.
PS jeg har hørt, at Magnus er en del af et nyt kreativt fællesskab i/omkring de gamle Kunstakademi-lokaler (som Tækker prøver at genskabe som i den skabende ånd). Min svogers kæreste skal også sidde der med sit fine keramik-projekt, Formfast. Glæder mig til at følge med i udviklingen dernede (skal nok dele, når jeg får fingrene i en Instagram side)!
⚽️ Tid til at teste de karakteristiske trælameller på stadionbyggeriet (IG)
Nice, at de tester douglas gran. Er blevet forelsket i sorten efter, jeg forleden besøgte Jeppe Steenbjerg (arkitekt og medejer af bl.a. Nabo Kiosk). Han sidder på kontorfællesskab med blandt andre glaskunstneren Alexander Kirkeby & arkitekten Pit Herold — og de har bygget det meste i netop douglas pine. Wauw, det er smukt.🏝️Samsø-Smilla er træt af, Københavner-sommerhusejere ikke bidrager helårligt: Jeg synes, vi skal hjælpe Smilla. Tror du måske, vi ku slå en handel af med Samsø-færgen & bjerge et par frie færgeoverfarter til Heromkring-læsere? Så tror jeg, vi er en århusianer eller to, der gerne besøger skønne Samsø (endnu mere) året rundt<3 (Tv2 Østjylland)
🏛️ Med-grundlæggeren af stort Århusiansk tegnestue fortæller om sit forhold til byen: Han står bag AART, der bl.a. er arkitekter på Sydhavnskvarteret & andre store projekter i Århus (Jyllands-Posten)
🌉 Stålsat: Kulbroen bliver endelig til virkelighed & krydser Spanien - tjek udsigten fra oven, fra vejen eller genbesøg åbningsplanen her (Kulbroen)
🎵 Fuldendt program hos NorthSide: Så er NS-programmet på plads. Personligt er jeg glad for, de har tilføjet Peggy Gou + Svaneborg Kardyb (NS instagram)
🖼️ Fotos fra Det Jyske Kunstakademis Rundgang ‘26 (DJK Instagram)
👂 Zar Paulo inviterer til gratis lytte-event i anledning af 2. album (Zar Paulo)
🏞️ 5 millioner bevilget til grønt areal udenfor Godsbanen (Stiften)
🍽️ God appetit:
Bar Piatto laver tatar med okse fra Mols, Japansk senne & Yuzu (Bar Piatto IG)
Hærværk sniger konserverede sommerjordbær på menuen (Hærværk IG)
Marais laver bouillabaisse med alt godt fra Havnens Fiskehus (Marais IG)
🏠 Drømme-boliger i Østjylland:
Sku det være en omgang 1. række til Århus Bugt? (Adam Schnack)
Når der en dag laves en slags øsjysk Succession, skal den altså optages her (Lokalt Liebhaveri)
Overskud med ekstra overskud: nyt par vil genskabe historisk hus i Thunø-gade (Stiften)
🙅😕 2x lukninger: Det er trist, vi mister 2 fine steder i byen — men jeg er sikker på, at de initiativrige folk bag finder nye måder at skabe liv i gaderne.
Briançon (migogaarhus)
Bodega 66 (Bodega 66 IG)

Tid til at teste trælameller på det Århus’ nye stadion (stadionbyggeri_aarhus)

Jeg vælger kun de ting, jeg selv gerne vil deltage i. Desværre kommer jeg ikke afsted til det hele selv. Så meld gerne lige tilbage, hvis noget har været godt/mindre godt. Så noterer jeg det til en anden gang!
KOMMENDE UGE
Mandag (2. marts)
🏓 Marty Supreme hos Øst for Paradis (flere tidspunkter - 115kr)
Lasse Winther Jensen skrev i sidste uges Weekendavisen, at Safdie-brødrene begge er faldet i niveau efter, de er “gået fra hinanden” (åbenbart pga. en intriger under optagelserne til Good Time - vidste jeg ikke).
Helt forsimplet var Lasses pointe noget ala, at Benny Safdie (bror 1) er gået for biografisk til værks & har mistet tempo + kant i ‘The Smashing Machine” fra 2025. Og at Josh Safdie (bror 2) modsat mangler lidt af den slags autentiske nerve i Marty Supreme — hvilken, ifølge Lasse, er reduceret til tempo, hurtige klip og lidt løse plotlinjer.
Jeg parafraserer her. Så ovenstående er måske ikke 1:1 Lasses pointe. Men, det stod dog rimelig klart, at han mener, at de to brødre komplementerede hinanden godt, og derfor begge har tabt kvalitet i bruddet.
Jeg er ikke helt lige så skarp som Lasse. Og hvis jeg skal være ærlig, så lignede Marty Supreme ret meget den slags Safdie-film, jeg kender fra Uncut Gems & Good Time. Et ubehageligt langt ude, tempo - på en mærkeligt tilfredsstillende facon.
Men det betyder ikke, at jeg ikke har kritik. Min anke mod filmen er nok, at jeg simpelthen synes, at Timothée (Marty) er for usympatisk. Og så har jeg svært ved for alvor at indleve mig i bordtennis. Det er et originalt take… Men, for mig ville fx akvariefisk, pokemon-kort eller orkidé-avl have været sjovere domæner at udfolde historien om den atypiske, ambitiøse narcisstist. Og nok også mere Safdie’sk (hvis jeg altså må bestemme).
Men lad dig ikke skræmme… Den skal self stadig ses (måske i øst for paradis^)! :)
🍿 ‘Rental Family’ hos Øst for Paradis: Der er ikke så meget news om den her. Ser bare god ud og lyder interessant (flere dage - 105kr)
🏕️ Foredrag om ‘naturens betydning for vores velvære og lykkefølelse’ m. ph.d. & forfatter (19.00)
🍽️ Fællesspisning m. 2 retters menu hos Folkehuset Ankersgade (17.00 - 105kr)
👔 ‘Founders’ Entry’: Bliv medlem hos The Kitchen (sign up deadline 2. marts)
🧠 Forelæsning om ‘Hvad er bevidsthed?’ fra både det neuroligiske & filosofiske perspektiv (17.15 - 175-350kr)
👨🌾 Lær at lave din egen lugtfri indendørs kompost (16.00 - gratis)
🧘♂️ Yoga på Turkis (17.00 - 60kr)

‘Rental Family’ hos Øst for Paradis (flere dage - 105kr)
Tirsdag (3. marts)
🔌 Koncert m. Musikkonservatoriets elektroniske linje ‘DIEM’ (20.00 - gratis)
En af mine store musikalske helte, Alle (som forøvrigt kommer fra Århus & er på vores lokale playliste ‘Lyden heromkring’) har også været forbi DIEM.
Han har haft mange aliaser gennem tiden, fx Central eller Aebeloe, og det er altid… fandeme bare i orden (sagt på godt jysk).
… Og jeg synes, det er et klart eksempel på, at der altid er en god grund til at holde øje med DIEM.
PS Alle spiller snart på Phono. Tjek i bunden af nyhedsbrevet under ‘Et stykke af fremtiden’.
🎞️ Forelæsningsrække om ‘Filmens mestre’ i Trøjborg Bio (10.00 - 6 gange - 450-895kr)
💭 Tænkepause om ‘Populisme’ inkl. mad & drikke hos Gl. Åby Kirke (19.00 - 25-75kr)
⛪️ Foredrag om ‘Tro, håb og kærlighed’ m. Thure Lindhardt (19.00 - 125kr)
📚 Litterære dage med Jóanes Nielsen & Peter Laugesen hos Løve’s Café (19.00 - gratis)
🏃♂️ Morgenløb & smurte rundstykker med Eventyrsport Running (07.00 - gratis)
👂Forelæsning om ‘Følelsesmæssig intelligens i ledelse’ (17.15 - 250-495kr)
🥘 Mad & Fad hos Le Coq - sidste uge var som at komme hjem til mor: boller i karry (19.00 - 50kr)
📊 Workshop i ‘Financial forecasting and cashflow for startups’ hos Kitchen (13.00 - gratis)
💰 KPMG & Incuba holder oplæg om ‘startup-miljøet set fra et investeringsperspektiv’ (14.00 - gratis?)
🔫 Foredrag m. Anna Libak om ‘Putins verden’ (19.00 - 200kr)
🛠️ Få fixet cyklen til gør-det-selv-værksted (17.00 - gratis)
💃 TirsdagsTango hos Turkis (19.30 - 50kr)
🌱 TirsdagsSpiren hos Dokk1 (13.00 - gratis)
Spis-dyrk-skab-lab (13.00 - gratis)

Foredrag om ‘Tro, håb og kærlighed’ m. Thure Lindhardt (19.00 - 125kr)
Onsdag (4. marts)
🐦⬛ Lav fuglefoderkugler med FLOR Aarhus (17.30 - gratis)
Hvis du har læst vores artikel ‘Rotterne kommer’ om rotter i Århus, så véd du følgende: smækker du et foderbræt op i din have, så sidder alle Århus-rotterne og godter sig, som var det åbningsdagen for gnavernes svar på Bardok.
Men… Det har de forhåbentligt styr på hos FLOR i denne workshop.
Ellers må I tage min mors råd… Hun er pt. helt oppe at køre over den her rottesikrede løsning.
🥓 ‘Mums mormor-mad’ m. Flæskesteg hos Folkehuset Ankersgade (17.00 - 55kr)
🙃 Foredrag m. Maj My Humaidan - ‘Hvad er egentlig meningen?’ (19.00 - 100kr)
✈️ Perfekt nørderi: Foredrag om bl.a. 3D-printere hos ‘Århus modelflyve Club’ (19.00 - gratis?)
💨 2x forelæsninger om ‘Tarmen - fra ende til anden’ (17.30 - 175-350kr)
🖤 Pitchblack Playback fejrer 25 års jubilæum for Gorillaz-albummet (20.00 - 100kr)
🍷 Smag 250 vine - vinfestival m. H.j. Hansen Vin & Theis Vine (18.30 - 499kr)
🎤 Sangaften m. kaffebord hos Testrup Højskole (19.30 - 100kr)
📕 Foredrag om Dostojevskijs forfatterskab (10.30 - 70kr)
🧗 Social Session hos Boulders Århus City (18.00 - 30kr)
🇮🇩 Rejseforedrag om Indonesien & Bali (18.00 - gratis)

Pitchblack Playback fejrer 25 års jubilæum for Gorillaz-albummet (20.00 - 100kr)
Torsdag (5. marts)
🌍 Debat om Århus Kommunes Co2-neutralitet i 2030 m. byrådsmedlemmer & naturfredningsforeningen (17.00 - gratis)
Lidt off topic: Nu hvor magasinet endeligt er færdigt, skal vi til at lave mere originalt “heromkring-indhold”. Og der har vi self også øje på politik. Jeg vil gerne knække koden til, hvordan man kan lave noget, der både er underholdende, afslappet og lærerigt.
Så, svar endelig på mailen, hvis du har nogle gode idéer, ting der undrer dig, sjove formater, du har set fra udlandet - du gerne vil se lokalt. Et eller andet! :)
💾 Feum Film Klub viser Kraftwerk-dokumentar hos PHONO (18.00 - gratis)
🌹 Fælleslæsning af erotisk litteratur hos Kunsthal Aarhus (17.00 - gratis)
🍿 ‘The World, the Flesh and the Devil’ hos undergrundsbiffen Slagtehal3 (20.00 - 50kr)
🍷 ‘Unicorns from Loire - smagning hos CAPO i kultvine fra Loire (18.00 - 1.500kr)
🎸 Pink Floyd Project hos Musikhuset (19.30 - fra 360kr - få tilbage)
🖼️ Dobbelt-udstillingsåbning hos Kunsthal Aarhus (17-19 - fri entré)
🎵 Koncertcafé med Musikkonservatoriet (19.00 - gratis)
🫛 Billig bælgfrokost på Dokk1 (11.30-12.00 - 25kr)
🌚 Natkirke i Skt. Lukas Kirke (19.00 - gratis)
🎵 Gents koncert hos Voxhall (20.00 - 220kr)

Feum Film Klub viser Kraftwerk-dokumentar hos PHONO (18.00 - gratis)
Fredag (6. marts)
🖼️ Åbning af ARoS Art Square (17.00 - gratis)
Det er sgu meget sejt, at vi får mere offentligt tilgængeligt kunst. Selvom det er noget helt andet, så minder værket mig ved første øjekast mig om Jeppe Heins spejl-værk på Ordrupgaard.
Noget andet, det minder mig om (uden sammenligning i øvrigt)… Ruben Östlunds film The Square med danske Claes Bang i hovedrollen. Så den for nylig — og det er stadig en absurd god film. Eller måske nærmere: en absurd OG god film!
📕 Litteraturvandring i Stefan Zweigs fodspor: Har læst hans ‘Skaknovelle’ med overraskende stor begejstring (for jeg aner intet om skak). Den fortalte mig i hvert fald, det ikke er nogen dum idé at gå videre i hans fodspor (10.00 - gratis)
🎸 Århusianske ‘Crushing’ spiller hos PHONO: Faktisk et af de bands, der senest har sneget sig ind på vores playliste ‘Lyden heromkring’ (19.00 - 110kr)
📚 ‘Verdens vigtigste bøger’: Professor fremhæver 10 klassikere — & fortæller hvorfor de har opnået den status (16.00 - 50kr)
🪓 Jeg flækker: Kom til flækkefredag og vær med til at lave plankerne til Århus’ nye vikingebåd (13.00 - gratis)
⚧️ T-selskabet hos AMOK - basisgruppe for transmænd & transmaskuline personer (16.00 - gratis?)
🖼️ Fernisering på udstillingen ‘jeg ser lidt af mig i dig’ hos Godsbanen (16.00 - fri entré)
🐎 ‘Ceres Race’ på Jydsk Væddeløbsbane (15.45 - 75kr)

Århusianske ‘Crushing’ spiller hos PHONO (19.00 - 110kr)
Lørdag (7. marts)
🚂 ‘Læs i Letbanen’ (10.00 - gratis)
Arrangementet foregår således a) Mød op ved Dokk1 med en bog, b) gå i samlet trop til Letbanen, c) køb en billet, d) kør en tur sammen og læs undervejs.
Hmmm. Virker det ikke liiidt som en gimmicky, akavet ting? Men, grundidéen fortjener til gengæld stor ros!
… Elsker tanken om, at Århus forvandler bogen til en adgangsgivende billet (på udvalgte dage) — det ku da godt trække nogle (internationale) overskrifter ala:
“Danish city offers free public transportation if you replace your phone with a book”.
Mon mine venner hos VisitAarhus og på borgmester-kontoret ku sætte det i sving?
“Young mayor makes books into free public transportation tickets”.
Er den ikke fed, Anders?? Vi ku kalde det 'litteratoget'??
Ej, glem den sidste del…
🥊 Hårdtslående: Kickboxing event (18.00 - 300kr)
Onde tunger vil kalde det stilforvirring, at ét nyhedsbrev rummer 1) internationalt kickboxing event, 2) t-selskab for transmænd og 3) natkirke-arrangementer.
Jeg vil kalde det et perfekt afbalanceret mix mellem nysgerrighed, åbenhed & tør jeg sige det… Kærlighed? Puh, føles nervepirrende med den slags store ord.🥖 Notre Dame’ske toner i Skt. Lukas Kirken (12.00 - gratis)
Jeg var for nylig til Jakob Bro-koncert i selvsamme kirke. Jeg havde glædet mig til at græde til Heroines. Men Bro & holdet afholdte sig helt fra at spille bangers. Og lavede i stedet hvad der — tror jeg — svarer til en slags musikalske udstrækningøvelser (i 1,5 time?). Men det var stadig en fantastisk, mindeværdig oplevelse. Og en stor del af fortjenesten går altså til kirkerummet, synes jeg.
PS vi var mange mennesker til koncerten… Var du der — hvad synes du??🏄♀️ Feministisk Kampdag hos Volume Village m. intimkoncert m. Soleima & Rosa (17.00 - fri entré)
🇯🇵🪡 Lær de japanske broderi og lappeteknikker SASHIKO & BORO (18.00 - 350kr)
💿 Techno & trance til ‘Pleasure yourself’ hos Institut for X (21.00 - 70kr)
💔 Mød eksilrusser & forfatter til foredraget ‘Mit elskede land’ på Dokk1 (11.00 - fra 90kr)
🇲🇽 Foredrag om ‘Diego & Frida - og den kunstneriske revolution i Mexico’ (13.00 - 90-180kr)
🤦♀️ Foredrag om ‘Dumhed & Idioti’ m. forfatter & professor i Århus Domkirke (14.30 - 90-180kr)
🐺 ‘Gæt en ulv’ på Naturhistorisk Museum (13.00 - gratis)

Hårdtslående: Internationalt kickboxing event (18.00 - 300kr)
Søndag (8. marts)
🥵 Det tænkende menneskes saunagus (14.00 - 35kr)
Jeg har før harceleret over klub-typer, der ud af det blå har taget vejen som wellness-prædikanter & gjort saunaen til centrum for deres uhyggelige bass-tunge satans-dyrkelse (se på Instagram her)
Udover, at det tramper på finnernes kultur-arv — så har de også gjort det svært for mig at stå ved min kærlighed til saunaen.
Nu er der ingen anden udvej end at gå fuld Jørgen Skoubo på den: vi bygger sgu vores egne svedhytter. Dér kommer Tiesto-elskerne i hvert fald ikke rendende.
Er du med mig?? Så ses vi til Natur Returs workshop!
🧬 Forfatter, professor & lektor taler om ‘menneskeudstillinger, racelære & stjålne kranier’ (13.30 - 90-180kr)
💿 Den musikalsk samtale ‘Album’ m. Lucky Lo hos Musikhuset (13.00 - gratis)
🛍️ 1000m2 indendørs loppemarked i Højbjerg (11.00 - gratis)
♻️ Tise Secondhand Marked (10.00 - fri entré)

Tise Secondhand Marked (10.00 - fri entré)
ET STYKKE AF FREMTIDEN
Du kender det sikkert. Når først man får øje på de allermest spændende ting, så er de udsolgt. Jeg finder oftest kun tid til at rode med den kommende uge. Men jeg prøver så godt jeg kan at holde denne fremtids-liste opdateret også.
🆕 Bogtorsdag inkl. ‘et glas’ på Det Kongelige Bibliotek (12. marts - 16.00 - gratis)
🆕 Forfanden, det er noget weird shit: Hvis du har læst med et stykke tid, ved du forhåbentligt, at jeg mener ‘weird’ på en kærlig måde. Weird er godt. Det meste normale og gode, har nok været weird først. Men, det kan sommetider være svært at sætte ord på sådanne weird sager. Og ‘CHRONARIUM: Scent of Time and Primordial Pulse’ falder nok i dén her - svært definerbare - kasse. De bruger ord som ‘immersive performance installation’. Jeg tror, det betyder noget med, at alle dine sanser kommer til at udbryde “wo-wo-wow, hvad sker der lige her?” Støt op - det er nede i Graven (14. marts - 100kr)
🆕 Lan-party hos Palmehaven ved Godsbanen (14. marts - 09.00 - 200kr)
🆕 ‘Snuggle’ koncert - få billetter (21. marts - 165kr)
The Rumour Said Fire hos Train (20. marts - 250kr)
Foredrag m. Bente Klarlund (13. april)
Loveshop koncert hos Train (17. april - 350kr)
Glenn Bech foredrag i Musikhuset (15. april 2026 - 310kr)
🆕 ‘Alle’ spiller hos PHONO (24. april - 19.00 - 110kr)
Uffe Lorenzen hos VinDanmark (6. maj - 250kr)
Sort sol i Musikhuset (6. maj - fra 410kr)
Peter Sommer & co. i Musikhuset (10. maj)
Beta Festival: FLOT lineup - især torsdag går lige i mit hjerte (14-16 maj - 300kr dagsbillet)
Claus Hempler i Musikhuset (14. maj - fra 390kr)
Foredrag med Anders Lund Madsen (19. maj)
Lær at støbe smykker i sølv på Godsbanen (21. maj)
Foredrag med Rasmus Tantholdt (26. maj)
Foredrag m. Claus Meyer (29. maj)
Foredrag m. Jørgen Skouboe (1. juni)
Foredrag om overgangsalderen m. Anne Hjernøe (8. juni)
Lav din egen ring på Godsbanen (10. juni)
Keramik/dreje-kursus på Godsbanen (21. juni)
Bremer Mccoy hos Radard (26., 27. & 28. juni)
Kaleido Festival: Første “drop” er klar - og when Saints Go Machine kommer <33 (19-21 juni - 450kr)
Koncert m. Smøgmænd på Voxhall (5. september)
Foredrag m. Simon Jul & Rane Willerslev (8. september)
Foredrag med Svend Brinkmann (14. september)
Koncert m. Allan Olsen i Musikhuset (1. november)
Koncert m. Mikael Simpson på Train (5. november - 325kr)
When Saints Go Machine i Musikhuset (11. november)
Guldimund i Musikhuset: Han plejer at sælge - så det er nok fint at være i god tid (7. nov 2026 - 390kr)
Foredrag med Nicklas Brendborg fra ‘Gobler ældes baglæns’ (7. december)
Sebastian & Lis Sørensen i Musikhuset (14. februar, 2027)
Frank Hvam oneman show i Musikhuset (19-20 marts, 2027)
Det var det for i dag! :)
Er der bare én Heromkring-læser, der inviterer sin mor, ven eller fjerne fætter til et event den her uge — så er min lykke gjort ❤️ Byen lever, når du gør.
Fortæl endelig, hvis der er noget, jeg kan gøre bedre!
Taknemmelige hilsener, Simon
Hvad synes du om dagens nyhedsbrev?Hvis du trykker 'Stram op' eller 'semi', vil jeg rigtig gerne vide, hvad jeg kan gøre bedre. Hvad var det, der ikke spillede i dag? :) |
