BAG SCENEN: Heromkring på SPOT, 2026.

TEKST: Simon Damgaard
FOTO: Rasmus Stenhøj

SPOT 2026 beviser endnu en gang den store talentmasse, der banker på døren til den danske musikscene. På to dage folder festivalen sig ud i over 250 koncerter, og det kræver mere end bare god vilje at nå en brøkdel af dem.

SELV KOM VI, Heromkring-redaktionen, på SPOT for at opleve tre nøje udvalgte århusianske bands. Artister, som vi tror på, viser, hvor den danske musikscene er på vej hen. Men for hver performance vi oplevede, så vi også det finmaskede netværk af ildsjæle, der gjorde koncerten mulig.

MED ANDRE ORD ER den århusianske musikbranche lige så meget, hvad der sker bag scenen som på scenen. Men hvem er de centrale skikkelser i det århusianske bagland? Vi ved det ikke, derfor spurgte vi artisterne.

Kom med Heromkring på SPOT (2026) nedenfor.

CRUSHING

— Følg Crushing på Instagram her & lyt til dem på vores lokale playliste ‘Lyden heromkring’ —

I EN BAGGÅRD TIL SPILLESTEDET HeadQuarters har solen netop sagt farvel til festivalgæsterne med et løfte om at vende endnu stærkere tilbage i morgen. Nu venter en nat, hvor decibel og promille har en tendens til at følges ad.

Dem, jeg står i baggården og venter på, skal helt sikkert ud i natten for at fejre dét, de lige har gjort: spillet et brag af en koncert på SPOT.

MED SVEDEN PIBLENDE af panden, en velfortjent fadøl i hånden og et forløsende smil på læben, trasker de ud fra spillestedet og ud i den nu mørke baggård. Her har Heromkring sat et interview op med det århusianske rockband Crushing.

»Det var fucking varmt,« lyder det fra Christian Popp, inden han tager en stor slurk af sin fadøl. Bandet har lige spillet foran et fyldt HeadQuarters på SPOT festivalens første dag. Crushing består af fire medlemmer: Christian Askehave, Timothy Martin, Christian Popp og Johan Skjold.

NAVNET CRUSHING UDSPRINGER af følelsen af at være overvældet, presset sammen, mast flad. Men det ligger også i måden, de spiller på. De hamrer pedalerne i bund og holder sig bestemt ikke tilbage for nogen. »Vi fungerer som en hydraulic press, der knuser publikum sammen.«

De fire drenge har svært ved at stå stille ude i den mørke baggård. De siger selv, at de er helt høje på adrenalin, men det behøver de ikke at fortælle. Trods euforien tager de sig alle god tid til at svare på mine spørgsmål. Men ud af øjenkrogen, fornemmer jeg, at forsangeren i bandet, Christian Askehave, modtager en besked på sin telefon. Han læser den først selv, inden han er nødt til at vise den til de andre. Én fra musikbranchen vil snakke med dem. Nu. Jeg opfanger ikke hvem, men det er vigtigt. Christian Askehave må forlade interviewet for at mødes med ham.

Det er netop dét, SPOT kan. Det, der gør festivalen særlig. Den er et udstillingsvindue for den nye lyd i dansk musik. En regulær branchefest, med gæster fra pladeselskaber, bookingbureauer og radiostationer. De kommer for at spotte de næste.

TILBAGE I BAGGÅRDEN snakker vi lidt om, hvad der gør Crushing til noget særligt. Her er det tydeligt at både eksekveringen og det tempo, de arbejder i, skiller sig ud fra normalen:

»Sæt en uge af, fucking lave en plade, mix den, gør det, bum. Og så sover vi i tre dage,« siger drengene om tilgangen til deres musik, hvor der aldrig skal være langt fra tanke til handling.

»Hele verden kører i et fuldstændig absurd tempo. Hvis man skal nå at nedfælde noget om, hvordan det føles at være menneske lige nu, så kan det jo ikke tage et halvt år. Om et halvt år er det noget andet, vi tænker på.«

— Crushing 

På deres seneste plade, Residual Material, som de udgav slutningen af 2025, havde bandet lavet en meget ambitiøs PR-plan, for hvornår den skulle ligge klar. Det betød, at Crushing var i studiet om mandagen for at indspille hele albummet. Det gør de i Commotions lokaler nede i Sydhavnen. Commotion er et pladeselskab og studie, som de to gange Christian er en del af. Efter indspilningen mixede de pladen frem til onsdag langt ud på natten, hvor de skulle aflevere det til mastering om torsdagen, så den kunne blive uploadet fredag.

Crushing spilder ikke tiden. Det er et forsøg på at fange den fornemmelse, der er i øjeblikket.

»Hele verden kører i et fuldstændig absurd tempo. Hvis man skal nå at nedfælde noget om, hvordan det føles at være menneske lige nu, så kan det jo ikke tage et halvt år. Om et halvt år er det noget andet, vi tænker på.«

DE VIL HELLERE lave deres musik i et højt tempo, så længe det afspejler de følelser, de går rundt med lige nu. Hvis musikken har samlet støv, er det ikke fedt. De ved ligesom os andre ikke, hvor verden er om et halvt år. Eller måske vigtigere, hvor de selv er.

Projektet er født gennem Christian Askehaves tekster og en trang til at komme ud med dem. Teksterne kredser sig om en overvældelse i alverdens afskygninger. Crushing siger selv, at deres sange handler om krop, sex og traumer. Især det overvældende i at være ung i et accelerationssamfund, der ikke venter på nogen

Bandets seneste udgivelse, Clothes 2 Death, handler om at føle sig blæst bagover af livet. Det er en følelsesmæssig overvældelse, der er et resultat af den digitale tsunami, der er svær at undgå.

»Hvis jeg ikke skal gå fuldstændig ned med flaget, så er jeg også nødt til at trække mig ud af nyhedsstrømmen. It's all fucked. Men det bedste vi kan gøre er at være der for hinanden i det nære,« siger Johan Skjold.

JEG HAR BEDT alle de tre århusianske bands nævne én person, der er uundværlig for deres musikalske projekt: Hvem arbejder bag scenen - før, under, efter - at de selv træder frem i spotlyset. Dem, de færreste medier spørger til.

»Der er ikke én person, men der er det kæmpe hold, som vi har omkring os lige nu. Det er alle vores bands, studiet nede ved Commotion og Movement shaped like a heart.«

Crushing nævner altså ikke én person, som jeg havde håbet på. De er meget søde på den måde, at de ikke vil fremhæve én i frygt for at glemme eller forsømme andre. Men jeg stiller mig ikke tilfreds med det ellers meget søde svar. Jeg må trykke dem lidt på maven for at hive én person ud af munden på bandet.

Der har på intet tidspunkt været stille i musikkens svar på et post-match interview, men nu er de knusende drenge tænksomme, så det knager.

Tænkepausen har været for lang, da Jacob kigger på Timothy med et smil og siger: »Du kan da ikke undvære ham fra Akustikken, som sælger guitarstrenge.«

Crushings uundværlige person er altså ham manden nede fra Akustikken på Nørreport, der sælger dem guitarstrenge og fikser dem igen, når de har crushet dem. Selvfølgelig.

VELVY

— Følg Velvy på Instagram her & lyt til dem på vores lokale playliste ‘Lyden heromkring’ —

Dagen efter.

SOLEN OVERHOLDER FULDEMANDSAFTALEN fra den forgangne aften. Den skinner med varme stråler hele Århus op til endnu en dag fyldt med talent.

Den musikalske talentmasse er spredt ud på en masse scener rundt om i Århus. Alt fra Store sal i Musikhuset til Buen i Volume Village under Ringgadebroen.

Og nogle gange dukker den op de mest uventede steder.

Århus Bowlinghal er lørdag eftermiddag fyldt med fødselsdage og andre anledninger til at vælte kegler – helt som den plejer. Dog kun fra bane et til seks. Drejer man hovedet en anelse mod højre, får man øje på noget, der ikke plejer at være i en bowlinghal. På bane ti til tolv er der opstillet en scene med musikinstrumenter.

»Velvys musik stammer fra legesyghed.«

— Velvy

Her har Velvy netop spillet.

»Jeg har det bare sygt awesome, det var virkelig dejligt, og jeg slappede virkelig meget af,” siger forsangeren Laura, “og det var meget rørende at se så mange mennesker, der bakkede os op.«

Laura Teglbjærg og Asbjørn Busk Horne startede Velvy-projektet for fire år siden. Det Århusianske makkerpar, fra henholdsvis Harlev og Skødstrup, brugte det første halvandet år på at lege og finde deres lyd inden de debuterede med den første EP, The Room We Lived In, i 2024. I 2026 er Velvy er aktuelle med albummet Tell Me No, som gæsterne i bowlinghallen fik fornøjelsen af at lytte til.

»Velvys musik,« siger de, »stammer fra legesyghed.«

DENNE LEG STARTEDE for mange år siden, da Laura og Asbjørn gik på musikalsk grundkursus i Århus, bedre kendt som MGK. Her ville tilfældet, at de blev sat sammen på et kompositionshold, og de blev hurtig klar over, at de delte de samme referencer og fandt fælles fodslag i den improviserede vej gennem musikken.

Velvys inspiration til deres musik stammer fra den alternative pop, men også kunstnere som Billie Eilish, Björk og Saya Gray er et gentagende referencepunkt i deres melodier og harmonik.

I år har de fået chancen for at spille på SPOT, der for rigtig mange bands, herunder Velvy, er lidt ekstra særlig:

»Det fede ved at spille på SPOT er, at man ikke ved, hvem der står i crowden. Folk kommer forbi, opdager noget nyt og får en oplevelse, de ikke havde regnet med.«

På scenen, denne lørdag i Århus Bowlinghal, blev Velvy akkompagneret af Magnus Munk Tækker, Signe Jacobsen og Sebastian Lange. Makkerparret, Laura og Asbjørn, har begge gået på MGK med Sebastian.

Magnus og Signe kender de fra musikmiljøet i Århus. Nu går Asbjørn og Magnus til dagligt på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, mens de tre andre går på det Jyske Musikkonservatorium her i Århus.

Årsagen til, at det lige er de tre dygtige musikere, Velvy har udvalgt, er fordi, de alle arbejder med meget forskellige lyde og begår sig på flere instrumenter. "De har et virkelig bredt spektrum og er teknisk dygtige, og så er de meget åbne over for musikken med afsæt fra deres impro baggrund."

Jeg har, ligesom med Crushing, bedt Velvy fremhæve en person, der har været uundværlig i deres tid som band:

»Halfdan,« falder svaret prompte, næsten i munden på hinanden.

Det er bestemt ikke tilfældigt, at Velvy nævner Halfdan med efternavnet Stefansson.

HALFDAN STEFANSSON ER stifter af Movement Shaped Like A Heart, der er et nytænkende pladeselskab, hvis hovedfokus er at præsentere den nye musik fra den danske undergrund. Med base i Århus og København arrangerer Movement Shaped Like A Heart også koncerter, der er med til at sætte skub i de gængse rammer og strukturer i kulturlivet.

»Det er egentlig en mega nepotistisk platform, hvor alle Halfdans venners musik kan blive udgivet, og så laver vi koncerter sammen. Det er fedt, at det hele er samlet et sted, for jeg tror, det havde været svært at række ud til steder alene,« siger Asbjørn, der til dagligt bor med Halfdan.

Halfdan, der i øvrigt kommer fra Hasle, bragte energi og et drive ind i Velvy, som de måske ikke selv var sikre på, de havde.

»Det er egentlig en mega nepotistisk platform, hvor alle Halfdans venners musik kan blive udgivet, og så laver vi koncerter sammen. Det er fedt, at det hele er samlet et sted, for jeg tror, det havde været svært at række ud til steder alene,«

— Asbjørn fra Velvy om pladeselskabet ‘A Movement Shaped Like a Heart’

Halfdan ser ikke begrænsninger i et projekt, men muligheder. Hans idéer og vilje til bare at springe ud i tingene har givet Velvy det helt rigtige skub, de havde brug for. »Halfdans ild for bare at sætte nogle ting i gang, havde vi nok ikke selv kunne gøre. Vi havde måske været lidt mere sådan, argh, kan vi det?”«

Men det kan de altså godt. Velvys legende og improviserende forhold til musikken fortjener at vokse. »Det skal blive til det legesyge projekt, det allerede er! Måske med nogle flere mennesker, som kan åbne nogle døre til nogle endnu sjovere muligheder.«

DA JEG BEDER Laura og Asbjørn drømme om fremtiden for Velvy, nævner Laura en smule lavmælt: »udlandet,« hvorefter hun krummer sig lidt sammen og kigger hurtigt væk, som havde hun sagt noget forkert, der vil give et rap over nallerne.

For nogle uger siden dyppede de faktisk foden i det farvand, der hedder udlandet. De var sammen med bandet Asta taget til Sverige i en lille tourbus. »Det var bare den fedeste måde at gøre det på, sammen med sine gode venner,« siger Asbjørn.

CLUB COYOTE

— Følg Club Coyote på Instagram her & lyt til dem på vores lokale playliste ‘Lyden heromkring’ —

KORT TID EFTER Velvys koncert i bowlinghallen drager vi mod musikhuset, nærmere bestemt Klubscenen. Det lille, intime rum er helt mørkt, og tung af varme, som en sauna, da vi træder ind. Flere blandt publikum vifter med diverse remedier. Ikke for at agere gusmester, men for at sænke temperaturen med lidt luft til hovedet.

Til store, forventningsfulde klapsalver træder Club Coyote op på scenen med de persiske tæpper.

Club Coyote består af tre medlemmer: Jon Askjær på tumpet, Magnus Munk Tækker og Cahlo Heyman Krill på guitar.

De spiller i strømpesokker og beige skjorter. Cahlo er iført en cowboyhat, som han formår at bære med den rette autenticitet, Jon har et bolo slips om halsen. Det hele er så stemningsfyldt, og man overgiver sig med det samme til deres rolige univers.

Efter koncerten, og hvad der føles som flere minutters klapsalve, fortæller Club Coyote om deres oplevelse:

»Fantastisk. Det gik virkelig godt, og vi fik formidlet den stemning, vi gerne ville ud med. Det var også vores debutkoncert, så det var ret stort.«

Stemningen i musikken fremkalder billeder af en betagende solnedgang på en filmisk prærie.

»Vi vil gerne referere til nogle store åbne landskaber,« forklarer de.

MUSIKKEN ER SKREVET i et sommerhus på Mols og ved den vestjyske by Ulfborg. Her har naturen formet musikken og sat sit tydelige præg på lydbilledet.

Og det er helt bevidst, at Club Coyote er søgt ud af byen og ud i de åbne landskaber. De forsøger at indkapsle naturen og horisonten, der befinder sig i landskabet. Deres lyd emmer af ro og balance, som de også finder i naturen.

Projektet begyndte som et venskabeligt eksperiment, hvor idéen om et western-inspireret udtryk langsomt tog form. Først senere fandt bandet ind til deres egentlige lyd, næsten ved et tilfælde.

»Vi tog i sommerhus på Mols og havde kun akustiske instrumenter med. Så tænkte vi: hvad nu hvis vi bare gør det til benspændet? Og så blev det ligesom vores sound.«

En weekend i sensommeren 2025 indspillede de deres album på Cahlos barndomsgård ved Slettestrand i Nordvestjylland. Club Coyotes første album udkommer til efteråret.

»Vi tog i sommerhus på Mols og havde kun akustiske instrumenter med. Så tænkte vi: hvad nu hvis vi bare gør det til benspændet? Og så blev det ligesom vores sound.«

— Club Coyote

De tre musikere gik lange ture ved Slettestrand. Det er et meget øde landskab, hvor der som regel er langt til nærmeste nabo, så de havde mulighed for at fordybe sig i musikken uden at blive forstyret.

Netop på Cahlos barndomsgård finder vi Club Coyotes uundværlige person: Nikolaj Heyman, Cahlos far.

Selvom vi er på jagt efter lokale mennesker bag scenen - det er Nikolaj i øvrigt, han bor i Århus - så bekymrer vi os hos Heromkring alligevel ikke så meget om grænser; vi arbejder med en meget inkluderende lokal-definition.

NÅR DU LÆSER min kollega Kristian Lindahls artikel 'Kurs mod nære kyster', vil du forstå, at vi hos Heromkring er glade for at søge ud af byen og ud på landet for at finde inspiration. Cahlos barndomsgård på Slettestrand kunne være et af de steder.

Nikolaj er en dygtig producer, der hjalp drengene med at indspille deres debutalbum.

Nikolajs studie på barndomsgården er et stort flot, lyst lokale med tværgående bjælker og et loft til kip.

»Han var virkelig fed at have med i studiet. Hvis der er noget, han synes ikke er fedt, så siger han det bare.«

— Club Coyote om at have Cahlo Heymanns far med i studiet

»Han var virkelig fed at have med i studiet. Hvis der er noget, han synes ikke er fedt, så siger han det bare.«

Nikolaj gav dem gode råd til ændringer og fungerede som en god sparring på det album, vi så småt kan begynde at glæde os til.

Selvom koncerten fandt sted på SPOT Festival, var det ikke branchefolk eller netværk, der fyldte mest i tankerne op til koncerten.

»Det har mere handlet om, at det var vores debut, så på den måde var koncerten speciel. Det gik først sent op for os, at man også kunne invitere branchefolk.«

ALLIGEVEL MÆRKER DE tydeligt, at de er en del af noget større. Drengene involverer sig i forskellige projekter på kryds og tværs, og de mener at, det vi ser på den århusianske musikscene lige nu, er meget positivt.

»Den er fantastisk. Den er sprudlende. Den er alsidig. Der er et fællesskab, hvor folk er meget søde og støtter op om hinanden. Der er ingen spidse albuer.«