Hvor blev du af, Niels Ove Kildahl?

Nogle personer har en særlig energi omkring sig. Ikke på sådan en wu wu new-agey facon. Sådan må du for guds skyld ikke tolke mine ord. Nej, mere på en stille og rolig “jeg bliver så godt tilpas i dit selskab”-facon.

Sådan har jeg det med Niels Kildahl. Jeg mødte ham et par særligt solrige somre i min hjemby Skagen. Han & vennerne bankede først restaurant Blink op i Det Grå Fyr i 2020. Året efter stod Anna & Michael Anchers hus & have for skud: Baghaven, blev det til.

Niels & teamet bragte en energi til Skagen, som vi havde manglet i hele min opvækst. Det føltes for en kort stund, som man så kimen til en ny kreativ koloni. Som lokal tænkte jeg: "hvorfor fanden har jeg ikke gjort det her selv?"

Men sådan er det med Niels & co.: De giver mere, end de tager. Det kulminerede — i min lille historie — da de arrangerede en Barselona koncert med mine venner fra Another Aspect. Helt intimt. Noget med en nedadgående sol. En scene placeret nærmest oveni Anchers gamle urtehave. Det glemmer jeg ikke.

Sidenhen har Niels været programchef på ARKEN & Skagen Museum. Og er nu landet som associeret partner & rådgiver hos de sociale arkitekter ‘Hele Landet’.

Men det allervigtigste: Niels er også et rigtigt Aarhus-menneske. Som han selv sagde, da jeg rakte ud til ham "jeg har så meget love at give Aarhus". Så, det synes jeg da bare, vi skal lade ham kaste sig ud i. 

Varmt velkommen til Heromkring, Niels <3

1. Hvad er din historie med Aarhus? (hvornår var du her - hvad lavede du?)

I 2009 tog Aarhus imod en lille landmandssøn, der havde brug for lidt by i sit liv, men ikke en for stor by. Jeg kom lige præcis ind på Arkitektskolen, og mit liv væltede af alt det, jeg først skulle forstå om skønhed, struktur og intuition, før jeg kunne forstå, hvad en arkitekt egentlig gør.

Det var en lun tid, hvor nogle af mine største problemer var at balancere et seriøst fantastisk socialt liv op mod faglige ambitioner. Valget stod ofte mellem at blive siddende på bænken udenfor La Cabra og sludre om og med vennerne, eller sætte sig ned og knokle med tegninger. Dengang tegnede vi stadig i hånden. Man kunne ikke springe over på arkitektskolen, tid er tid. Og for at noget bliver godt og får karakter, skal man også have tid væk fra en tegning – for at se, om den er i live, eller om den er død, når man kommer tilbage til den.

Jeg har altid været et socialt intellektuelt menneske. Jeg elskede Arkitektskolen for dens særlige måde at gøre os til arkitekter i fællesskab. Jeg tror, det er en af grundene til, at arkitekter er så dygtige til at skabe sociale boformer og eksperimentere med bedre modeller for et godt samfund.

Jeg flyttede i godt 2014 ind i det fineste kollektiv på Dronning Margrethes Vej, Herrens Mark, mens jeg studerede. Vi boede ni sammen – vi havde høns, en bil, et orangeri, vi selv byggede, et vildmarkskar og en stor patriciervilla. For 4.100 kroner om måneden inkl. mad levede vi et kollektivt liv med udsigt til Risskov. Det kunne vi kun, fordi nogen havde bygget grundlaget for, at vi kunne bo der i 1970’erne.

Jeg græd som aldrig før, da jeg gik ud ad indkørslen for sidste gang som beboer. Jeg satte mig direkte ind i en flyttevogn til København, hvor et nyt dejligt liv begyndte. Jeg glemmer aldrig, da vi kørte forbi Aarhus Universitets karakterfyldte gule bygninger, og jeg for alvor sagde farvel til studielivet.

2. Hvad er dit varmeste minde fra Aarhus?

Vi lånte strøm fra La Cabra og havde en kraftfuld projektor med under armen. Vi så Io Sono Amore på den store hvide gavl, en særligt sensuel film med Tilda Swinton, der bliver frisat gennem en affære med en kok. Hun får vækket sine sanser af mad. Vi var blæst bagover på det lidt slidte græs. Naboerne hang ud ad vinduerne under scenerne med opera og nød musikken. Det var et Aarhus-øjeblik, jeg aldrig glemmer.

Når jeg stadig i dag går en tur forbi Graven, tænker jeg over den livscyklus, vi levede i. Hvordan den underlige forhøjning af græs oven på en bunker kunne være så attraktiv. Vi var virkelig hjemme, når man kunne gå forbi og hilse, der var altid én, man kendte lidt. Le Qoc, der altid havde åbent. Én, man gerne ville kysse med, der sad på græsset. Jeg elskede, at det byrum var bygget mere op af mennesker end af faciliteter til dem.

3. Hvad er 3 steder, du gerne besøger, når du er tilbage i byen?

Bardok besøger jeg hver gang, jeg er i Aarhus. Jeg har ikke haft en madoplevelse i Danmark, der tager livtag med det allerede fantastiske georgiske køkken med så sikker en hånd, som de gør på Bardok. De er dygtige, og jeg elsker at starte med fedt, sylt og vodka.

Jeg besøger altid museerne. Kunsthal Aarhus, hvor jeg nu sidder i bestyrelsen – her er der plads til eksperimenterne i dansk kunst, og udstillinger der behandler Aarhus gennem kunst. Kunsthallen er også der, hvor studerende på Kunstakademiet Aarhus udstiller deres afgang. Hvis du gerne vil vide noget om fremtiden. Så tag derned. 

Jeg besøger også altid ARoS, både fordi det er en massiv succes i dansk museumshistorie, og fordi indholdet er så stærkt, og arkitekturen har inspireret mig i mange år. Schmidt Hammer Lassen har sat et stort præg på Aarhus, og fra taget kan jeg få lov til at se på Danmarks smukkeste Arne Jacobsen-bygning, rådhuset.

4. Hvor bor du nu - og hvad kan Aarhus lære derfra?

Jeg bor på Nørrebro, hvor jeg fra vores terrasse kan se ned på Den Røde Plads. I sommer optrådte Malmø Operaen med Carmen, mens vi havde åbne vinduer derhjemme. Det mindede mig om den aften i Aarhus, hvor vi så Io Sono Amore på Graven. Jeg tændte en cigaret og drak et glas rødvin med min dyne i vindueskarmen.

Kan Aarhus lære af det? 

Hmm. Jeg flyttede til København, fordi jeg havde lyst til at være en del af nogle større kunstmiljøer. Jeg synes, at fødekæden for et bedre liv som kunstner og arkitekt er stærkere i København. Det håber jeg, man vil knokle for – særligt i vækstlags miljøerne – at den bliver stærkere i Aarhus. Det er dem, der giver byen liv. Dem, der laver det særlige. Det, der får én til at tænke og til at møde andre, der tænker. Godt liv.

5. Hvad kan din nuværende by lære fra Aarhus?

København kunne lære ikke at se sig selv som den bedste, selvom den er den største by målt på indbyggertal. Det er også den størst på ulighed. Jeg synes, det er hidsigt provinsielt ikke at have boet og levet flere steder i Danmark, både i små og store byer. At vokse op på Østerbro og flytte til Vesterbro er fint, men København kunne have godt af at flytte ud og komme tilbage igen. Lige se, hvilke åndedrag og hvilket liv der findes i Struer eller Randers, så man ikke får behov for at hæve sig over andre byer. 

Efter 5 år væk fra Hele Landet, er jeg tilbage i virksomheden som rådgiver, bliss. Uligheden interesserer mig, jeg tror på at vi skal lave flere lokalsamfund der fungerer og som kan udfordre byernes vækst. Derfor elsker jeg også Aarhus opland, den måde byen med Letbanen styrker mindre lokalsamfund udenfor Aarhus. 

Aarhus er også god til ikke at hæve sig over andre byer, men at være den by, den er. Sammensat af mennesker fra hele Danmark, der forstår, at vi alle hænger sammen – og ikke kan leve uden hinanden.

6. Hvad kan jeg personligt gøre for, at du kommer tilbage?? 

Simon, du er allerede godt i gang med et lokalt medie, der ikke bare viser billeder af udrykninger og nabostridigheder – selvom jeg gerne ville læse dit take på en nabostridighed.

Jeg tror, du kan styrke LGBTQ-miljøerne i Aarhus og blive ved med at give kærlighed til vækstlaget i kunsten, så er vi ikke langt fra hinanden. Jeg lover dig. Drømmen om et liv i Aarhus er ikke langt væk.

7. Nu er det selvfølgelig lidt uforskammet at lade dig vælge mellem dine venner... Men, må vi ikke få et par bud på nogle inspirerende mennesker, der er blevet hængende i Aarhus & som vi bør tale med?

Nemt. I skal tage en snak med Levi Dørken. Han er kærester med min fantastiske ven Nella. De bor i Brabrand i et hus med katte og børn, sådan. Han bygger bofællesskaber i Danmark. Han er et særligt godt menneske og tager ydmyge skridt på fællesskabets vegne. Det er smukt. Han er flink, og der er brug for sådan et menneske som ham i verden – og i Aarhus. Jeg elsker, når nogen laver pionerarbejde og gør noget, der gør andres liv bedre.

Følg Niels’ projekter i fremtiden

• På Instagram

• På LinkedIn