📬Heromkring Århus: Uge 04-05

🏰 Århus' dyreste bolig, Trøjborg Loppemarked & meget mere

Godmorgen, glædelig søndag & velkommen til Heromkring! :) Ser frem til at vise dig seneste uges vigtigste nyheder — & kommende uges mest spændende events. 

DAGENS NYHEDSBREV

  1. Seneste nyt

  2. Events — kommende uge

  3. Events — kommende måneder

🛍️ Det er en rigtig, rigtig flot uge vi går i møde — og den formulering er nærmest toppen af begejstrings-termometeret, når man kommer fra Skagen, som jeg. Hele paletten er repræsenteret - fra loppemarked, mad, musik osv. osv. God fornøjelse! :)

… Hov, du skal også lige have en opdatering på magasinet: Vi er gået i gang med at finpudse designet. Så på fredag er vi 4 mand, der skal til feedback-session hos designbureau & venner af Heromkring, Overtone (se deres instagram her). De er afsindigt dygtige & skal hjælpe os med at sikre, at alle detaljer står skarpt. Deres kunder tæller blandt andet ARoS, Musikhuset & DR — så jeg er ovenud taknemlig for, at de gider hjælpe os godt videre. Tak<3

Udgivelsesdato afhænger lidt af, hvor meget de piller os fra hinanden :’) Men der går ikke længe, før den ryger i tryk!

Vi må vist hellere komme i gang med ugens nyhedsbrev. Tusind tak for, du læser med — jeg håber, du finder noget i din smag :)

Kh. Simon

PS Hvis din mail slutter lidt pludseligt, så kig efter en tekst ala “view entire message”.

Der er cirka 1297 ugentlige lokalnyheder. Dem graver jeg mig igennem & finder den håndfuld, der for alvor er din tid værd. Dem finder du nedenfor :)

🏰 Milliardær Martin Bek-Nielsen køber naboens hus i Århus-historiens dyreste bolighandel — og slår sin egen rekord fra sidste år (Tv2 Østjylland)

Sidste år købte Martin en hidsig 45mio-villa af Århus-milliardæren Henrik Lind. Men der var ét problem med ejendommen. Et stort problem.

Det er jo let at se & sige i bagklogskabens ulideligt klare lys — men problemet var selvfølgelig den ejendom, der stod mellem familien Bek-Nielsens nye villa & kysten.

Men problemer er til for at blive løst. Og det klarer Martin heldigvis ved at købe naboens hus i Århus-historiens dyreste bolighandel. 50 millioner, og nu er der fri adgang til kysten. Jeg er afsindigt spændt på at se, hvordan/om de forener de 2 ejendomme.

Hvis du er mere nysgerrig på manden bag, kan du læse denne artikel, hvor Martin viser barndomshjemmet i Holsterbro frem — eller springe direkte på tv-udendelsen, som artiklen er baseret på. Kan også være, du er mere til de kulørte, kroner-og-ører detaljer på hjemmesiden ‘danmarksrigeste.dk’ (jeg har det allerede dårligt med at have sådan en kilde i mit nyhedsbrev)

  • 🎸 NorthSide booker blandt andre Big Thief & Primal Scream — & begynder langsomt at smigre sig ind på mig igen (migogaarhus)

    Det gjorde mig lidt varm i kinderne, da de bookede Baxter Dury til årets program. De seneste annonceringer har dog ikke helt ramt mit hjerte på samme måde. Men det skal jeg da love for, de gør nu: Big Thief er fantastiske. Indie-rock med kvindelig vokal skal vi have mere af. Deres sang Shark Smile har mange året floreret på mine playlister. Og der er også mange smukke øjeblikke på albummet ‘Double Infinity’, som de udgav i 2025 — fx ‘All night all day’. Jeg må heller ikke glemme Primal Scream, der er fede på nummeret ‘Loaded’.

    … Jeg hører i skrivende stund King Krule… Han er kult, men ikke top aktuel & hypet — ku det ikke være eksemplet på en modig booking, der stille puffer NS & årets program tilbage mod tinderne (anno ‘16-17)??

  • 🗝️ Med over 560.000 besøgende tager Den Gamle By andenpladsen over Danmarks mest besøgte museer — kun overgået af Louisiana (migogaarhus)

  • ✈️ Nu kan du flyve med TUI og Ryanair til Korfu, Gdańsk, London, Mallorca, Riga og Zadar fra Aarhus Lufthavn (migogaarhus

  • 🎨 Museum Jorn har lavet et nice mini-portræt af deres udstillings-aktuelle kunstner Kristian Touborg (Museum Jorn instagram)

  • 🚌 Snart er der 15kr busbilletter til Århus ‘langs ruterne 11, 14 og 17’ (teknik & miljø)

  • 🦪 CAPO lancerer ugentlig fredagsbar med østers & bobler (Capo instagram)

Milliardæren Martin Bek-Nielsen køber naboens hus i Århus-historiens dyreste bolighandel. Boligen til højre mod kysten er den ny-erhvervede.
Foto: Dinavis

Jeg vælger kun de ting, jeg selv gerne vil deltage i. Desværre kommer jeg ikke afsted til det hele selv. Så meld gerne lige tilbage, hvis noget har været fedt/dårligt. Så noterer jeg det til en anden gang!

KOMMENDE UGE

Mandag (26. jan)

🪈 Solistkoncert på Musikkonservatoriet med Kristin Yr Jinsdottir på fløjte (19.30 - gratis)

Solistklassen’ er åbenbart det højeste niveau ved konservatoriet. Og hvis det ikke er en kærlighedserklæring at invitere dine nærmeste til noget af det bedste fløjte, man kan opstøve i Østjylland, så ved jeg snart ikke!

Det er virkelig fantastisk, at konservatoriet er så gode til at vende sig mod byen med alle de gratis koncerter. Miljøet og talentmassen omkring konservatoriet er uvurderligt for Århus som kulturby. Så jeg synes klart, vi skylder at give de studerende stående bifald et par gange om året.

Spotlys på Wittgenstein til Filosofiske Filmdage hos Øst for Paradis (18.00 - 120kr)

Tirsdag (27. jan)

🖼️ Formiddags-foredrag hos ARoS om Anna Boghiguian med afsæt i den akutelle udstilling ‘The Sunken Boat’ (11.00 - 75kr ex. entré)

(Et lille tilstødende sidespring) Jeg faldt forleden over den her post om James Turells ‘The Dome’ på Gagosians Instagram og fik et lille sug af taknemlighed i maven.

Larry Gagosian er en af verdens største og mest kendte kunsthandlere med gallerier verden over. De har så også lige den her Instagram-side med 1,7 mio kunstinteresserede følgere.

Det er dén side, der taler om James Turrells kæmpe værk i lille Århus. Og det er dét kommentarspor, der bugner af hjerter & lykønskninger til Danmark.

Tænk hvor meget Olafur Eliassons regnbue har betydet for byen. Nu får vi altså endnu et monumentalt værk — endda fra en californisk pionér indenfor lyskunst, som Olafur Eliasson åbentlyst har været inspireret af.

Opslaget tæller 56.000 likes, imens de andre på profilen gennemsnitligt ligger på 2.000, vil jeg tro.

Verden må for guds skyld ikke gøres op i likes — men det er bare for at understrege: det er stort, det her. Og forfanden det er fedt, nogen får det til at ske i vores by. Tak til alle involverede herfra!

PS det er ikke enkelstående - Designbook (4.1 mio følgere på IG) har fx også lige skrevet den her artikel om værket.

  • 🐕 Dokumentaren ‘A Dog Called Money’ om PJ Harvey hos Øst for Paradis: Kender du ikke PJ Harvey kan du tilpas starte på den fortrinlige ‘This mess we’re in’ med Thom Yorke (21.30 - 90kr)

  • 📸 Foto-foredraget ‘Nutidens konflikter’ med krigsfotograf Mikkel Hørlyck hos Gellerup Bibliotek (16.00 - gratis)

  • 🇯🇵 Foredrag om et ‘Japan i forandring’ i Den Gamle By med forfatter Asger Røjle Christensen (16.30 - fra 165kr)

  • 🍽️ Mad & Fad hos Le Coq - menu er en overraskelse indtil tirsdag (19.00 - 50kr)

Respekt til Le Coq for ugentlig opfindsomhed udi den ædle kunst at lave uprætentiøs, interessant mad til ‘Mad & Fad’ (19.00 - 50kr)

Onsdag (28. jan)

🎸 Foredrag om Bob Dylan med Henrik Queitsch (19.30 - gratis)

Foruden at være en behagelig fyr, så er Henrik Queitsch en af de mere garvede musikjournalister i Danmark.

Du har måske hørt ham i podcasten ‘Rockhistorier’ med kollegaen Klaus Lyngaard — ellers kan du se/høre/møde ham i denne lille film om at møde sine idoler.

Disclaimer: YouTube var et andet, mere grynet sted for 8 år siden - især på profilen ‘Hr Bibliotekaren præsenterer’. Men det har også sin charme.

  • 🍽️✝️ Fællesspisning hos ‘Stedet Katrinebjerg’: Det er sjovt at se noget med så ‘hipt’ et udtryk, når ‘Stedet’ er et initiativ fra Christianskirken. Hvad tror du… Har de fået en ung, sej praktikant eller har præsten været på kursus i grafisk design?? (18.00 - 49kr)

  • 🎶 Det lokale pladeselskab ‘Movement Shaped Like a Heart’ hoster koncert hos PHONO (19.00 - 60kr)

  • 🤖 Foredrag hos Testrup Højskole ‘Hvad gør kunstig intelligens ved os?’ med kunstner og teknologiformidler Ada Ada Ada (19.30 - 100kr)

  • 👑 Musikforedrag om det legendariske The Smiths-album ‘The Queen is dead’ (19.00 - 95-125kr)

  • 📕 Suzanne Brøgger besøger Domkirken & fortæller om sin nye bog (19.00 - gratis)

  • 💭 Forelæsningsrække om ‘Tankernes kraft’ flere gode AU-folk hos Folkeuniversitetet (17.30 - 5 gange i alt - 450-895kr)

  • 🪼🥂 Gobler & Bobler hos Naturhistorisk Museum (19.00 - 75kr)

  • 📝 Åben Poetisk Scene hos Café Løve (19.30 - gratis)

  • 🍽️ Global Kitchen hos Café Mellemfolk (17.00 - 110kr)

  • 🪡 Åbent syværksted hos Dokk1 (15.00 - gratis)

‘Stedet Katrinebjerg’ har et interessant ‘hipt’ udtryk fra et kirkeligt initiativ. Man fristes til at tro, at de har skiftet nadveren ud med naturvin & surdejsbrød (18.00 - 49kr)

Torsdag (29. jan)

Sanger & komponist REXEN optræder på VoxHall (19.00 - 220kr)

Han virker sej, men jeg kan ikke rigtig placere ham. På hans top sang, er der nærmest en eksperimenterende Leonard Cohen You-Want-It-Darker-stemning over det (?). Jeg kan sgu ikke komme det nærmere. Bedst jeg stopper her - har nok allerede fået musikpolitiet efter mig :(

  • 🎞️ Det elektroniske musikfællesskab FEUM holder filmklub hos Phono: Første film er dokumentaren ‘Pump up the volume’ fra 2001 - muligvis den her, er ikke sikker (18.00 - gratis)

  • 🍺 Smagning hos Erlings Flaskebutik med øl med over 4+ på rating-appen Untappd (19.00 - 289kr)

  • 🧑‍💻 Bogklub hos Kunsthal Aarhus med besøg fra grafisk designer Claus Due (18.00 - gratis)

  • Foredrag ‘Gid min chef var høvding’ af Århus-antroprolog & forfatter Christian Groes (19.00 - 175-350kr)

  • 💭 sNak & Æd x Den Nye By — SU. senest d. 26. januar af hensyn til bestilling af mad (17.30 - gratis)

  • 🍜 Lær at lave Ramen m. hjemmelavede nudler (17.00 - 50kr)

  • 📚 Oplæsningsarrangement hos AMOK (19.00 - gratis)

  • ⛪️ Natkirke i Skt. Johannes Kirken (20.00 - gratis)

💭 sNak & Æd x Den Nye By — SU. senest d. 26. januar af hensyn til bestilling af mad (17.30 - gratis)

Fredag (30. jan)

🔠🎤 ‘Masser af ord’ præsenterer Esben og Dødsboet, Jonas Okholm Jensen og Poul Erik Nielsen hos PHONO (19.00 - 70kr)

Det er jo helt vildt, hvor mange spændende ting, Phono spytter ud. Det her line up er svært tillokende, hvis man er til drømmende guitar & ditto lyrik — tjek fx en lydprøve fra Esben og Dødsboet her.

  • 🎨 Åbning af udstillingen ‘Here’s… Mud In Your Eye’ af Rikke Luther hos Aarhus Kunsthal (16.30 - gratis)

  • 📕 Boglancering af Kirstine Autzens ‘How to Become an Archive’ hos Galleri Image (16.00 - gratis)

  • 🔊 Boiler Village ‘360° hard techno rave’ (22.00 - 39kr)

  • 🥳 Turkis holder 4 års fødselsdag (19.00 - gratis)

Åbning af udstillingen ‘Here’s… Mud In Your Eye’ af Rikke Luther hos Aarhus Kunsthal (16.30 - gratis)

Lørdag (31. jan)

🎤 Novellesamling bliver til musik hos Folkehuset Møllestien: Liebsick hedder projektet — & musikken er en lidt udefinerbar størrelse for mig. Det er en novellesamling af Bertil Gregor Norup, som er bragt til live musikalsk. Så vidt jeg kan forstå, så er den ene del af dygtige, lokale Velvy (under navnet Claudia’s Boyfriend) med på guitar på pladen. Det vælger jeg at tolke som en blåstempling (13.30 - gratis

  • 🎸 PHONO stiller med et ret spændende lørdags-lineup m. 4x lokale artister (19.00 - 90kr)

  • 🛍️ Loppemarked i Trøjborg Beboerhus (10.00 - gratis)

  • 🎷 LørdagsJazz på Erlings (15.00 - 25kr)

PHONO stiller med et ret spændende lørdags-lineup m. 4x lokale artister (19.00 - 90kr)

Søndag (1. feb)

🦆 Fugletur ved Egå Engsø (10.00 - gratis)

Som 90’er barn, voksede jeg op med en jadegrøn Gameboy Color i hænderne. Man kunne skifte spil, men der sad permanent et Pokemon-spil i apparatet. Først Pokemon Blå, så Guld. Det var magiske tider, og jeg var dybt optaget af de forskellige Pokemons, deres baggrundshistorier, egenskaber i kamp mm.

Nogle var ekstra eftertragtede, og jeg rejste time efter time gennem labyrintiske grotter i jagten på den sjældne isfugl, Articuno. Jeg mindes også, jeg fangede Mew på et lignende togt — men det er mere sandsynligt, at det er drømmetænkning; så sjælden var den.

Nogle gange tænker jeg på, hvordan jeg kan tilføre mere af samme magi i voksenlivet. Finde en hobby med lignende elementer. Og har kan jeg være misundelig på ornitologer, der suser land & rige rundt for deres interesse.

Jeg er der ikke endnu. Men det er da en meget smuk tanke, hvis jeg en dag — som aldrende mand — gentager mønstret fra barndommen & begærer virkelighedens isfugl, Alcedo atthis, som jeg gjorde med Articuno — eller måske “bare” havørnen, som du måske er heldig at se på den her fugletur ved Egå Engsø :)

Åbning af udstillingen ‘Synger duet med mig selv’ af Maya Peitersen hos Antikmuseet (13.00 - gratis)

ET STYKKE AF FREMTIDEN

Du kender det sikkert. Når først man får øje på de allermest spændende ting, så er de udsolgt. Jeg finder oftest kun tid til at rode med den kommende uge. Men jeg prøver så godt jeg kan at holde denne fremtids-liste opdateret også.

Det var det for i dag! :)

Er der bare én Heromkring-læser, der inviterer sin mor, ven eller fjern fætter til et event den her uge — så er min lykke gjort ❤️ Byen lever, når du gør.  

Fortæl endelig, hvis der er noget, jeg kan gøre bedre!

Taknemmelige hilsener, Simon

Hvad synes du om dagens episode?

Du må helst være ærlig :)

Login or Subscribe to participate in polls.