📬Heromkring Århus: Uge 10-11

🏠💭 Og så har jeg en lidt vild nyhed: min kæreste & jeg har købt et ekstremt lille, gammelt sommerhus(!): Det lyder væsentligt rigere end det er… Det er faktisk det modsatte: vi har vurderet, at vi nok ikke får råd til drømmehus/lejlighed i byen lige foreløbigt — og så faldt vi over det her billige sommerhus ret tæt på Århus, som i mellemtiden kan berolige rastløsheden & stille behovet for have, luft & rede-bygning.

Jeg har delt nogle billeder på min Instagram - tjek her. Vi vil gerne gøre det til et rart eksil fra hverdagen — og har alle mulige sjove idéer (sauna er self iblandt en af klichéerne). Vi håber at dele lidt af processen fremover. Men det er også en stor mundfuld, så nu ser vi!

Den opmærksomme (langtids-)læser husker måske, at jeg i juli sidste år naivt spurgte, om vi ku samle nogle sommerhuse & stille dem til rådighed for lokale kunstnere/forfattere. En slags læser-støttet refugium. Arbejdstitlen var ‘Heromkring Eksil’. Ingen bed på (forståeligt nok) - men jeg er stærkt opsat på selv at lave det, hvis vi kan gøre huset fint nok. Et kreativt eksil... Det er målet!

🏃‍♂️ Foredrag ‘Skal du løbe dit første maraton?’ hos Løberen (18.00 - gratis)

** Advarsel: Den her tekst stak lidt af for mig. Jeg havde en pointe, jeg ikke formåede at gøre kort: “I apologize for such a long letter - I didn't have time to write a short one”, som Mark Twain eller Blaise Pascal vist sku ha sagt **

Jeg har i store dele af mit liv — nok lige siden jeg kom i puberteten — døjet med en standhaftig omgang tristesse. Ikke afgrundsdyb depression, mere en form for sindets snue. Til tider, tror jeg min mor har været lidt bekymret.

Når jeg ser tilbage, så har hver periode haft sin egen særlige ‘kur’. 

Og hvor naivt det end lyder, så troede jeg på daværende tidspunkt, at den specifikke kur ville lysne mit dunkle sind. Jeg havde det skidt, men det kunne jo ikke passe: selvfølgelig var der en simpel løsning.

Forskellen på dengang & nu, er, at jeg i dag ved, der ikke er nogen enkeltstående løsning på sindets kvaler. Men før, du melder mig til myndighederne: det er noget mere håbefuldt, end det lyder.

Nå, men jeg startede naturligvis i den helt naive ende efter gymnasiet: Backpackerrejsen — den ændrer mit indre! Into The Wild-energien. Store doser natbusser, Eddie Vedder & ‘Long nights’.

Intet forandret.

Så kom jeg til København og startede på studie. Tristessen tog med. Og jeg fik øje på bøgerne.

Jeg hørte, hvordan The Catcher In The Rye (på dansk ‘Forbandede Ungdom’) nærmest hjernevaskede gerningsmændende bag Lennon-mordet & Reagan-attentatet (jeg åd self myterne råt)

Wauw, en magt — selvfølgelig gemte litteraturen på sandheder, der ville få brikkerne til at falde på plads i mig! Hvorfor skulle folk ellers snakke om klassikerne med så store ord?

Det kunne kun gå for langsomt med at få læst Pontopiddans Lykke-Per, Karl Ove Knausgaards Min Kamp osv. osv. Fortællinger om unge mænd med ondt i livet. Ligesom mig.

Intet forandret (selvom bøgerne var/er super).

Meditation. Mindfullness. Yoga? Det sku være livsændrende!

Intet forandret.

Så havde jeg ligesom udtømt den naturlige medicinskuffe… Fair nok. Nu var det tid til at rive plasteret af og ty til metoden, der hele tiden havde rumsteret i baghovedet. Den metode som uden tvivl virkede: terapi (klinisk psykologi, metakognitiv terapi og så fremdeles)

Intet forandret.

Psykofarmaka (Sertralin nærmere bestemt)??

Intet forandret (pånær kvalme, når jeg dyrkede motion).

Så der stod jeg. Ingen af de kure — som mit unge jeg troede var ‘quick fixes’ — virkede. Intet hjalp. Man skulle tro, at håbet var slukket. Men parallelt med, at jeg stoppede med at lede efter løsninger, mærkede jeg, at jeg havde det bedst, når jeg var beskæftiget.

Jeg så i en dokumentar, at Woody Allen (ved godt, vi ikke kan lide ham i dag - men pointen handler ikke om ham) konstant var i gang med et projekt - ellers blev han deprimeret. Samtidig husker jeg, at Karl Ove skrev om, hvordan en hobby reducerer livets kompleksitet; lidt færre ting at bekymre sig om.

Ja, jeg kan formentlige referere til samtlige store tænker, når jeg siger, at det handler om at vende blikket ud, ikke ind; at give sig til noget.

Løb er ikke sexet — i hvert fald ikke som fx at spille trommer eller bygge snedkermøbler. Du skal virkelig ikke være opfindsom eller bruge megen tankekraft. Du er let i gang. Og som du bevæger det ene ben foran det andet, følger mange gode ting med i hverdagen: bedre søvn, kost, struktur. Du mærker selvbeherskelse, progression og fællesskab.

Pointen er ikke, at løb er kuren. Pointen er nok, at jeg først fandt ro, da jeg gav op på jagten efter mirakelkuren — og fokuserede på forpligtende interesser. Måske starter det med Løberens maraton-foredrag for dig? Ellers håber jeg, andre ting i nyhedsbrevet kan inspirere - jeg skriver fx jævnt ofte om keramik, fuglekiggeri mm. ;)

(Århus, min kæreste, tilfredshed med job har selvfølgelig spillet mindst lige så store roller. Min konklusion ser garanteret helt anderledes ud om 10 år)

PS 
Jeg taler helt sikkert fra et priviligeret sted, hvor jeg reelt set ikke har haft noget alvorligt at bekymre mig om (selvom det har føltes sådan). Jeg forstår, at det slet ikke er så simpelt for folk, der er hårdt ramt at psykiske lidelser.

PPS
Forklaringen kan også bare være, at man som årene går, helt ubevidst, skærer nerverne til — så de ikke render og slår sig på ting hele tiden?

Men måske er det også farligt — at skrue for meget ned for livets følelsesregistre? Som Peter Sommer synger:

“Løb stærkt, dø, luk skærmene ned. Og læn dig ud over kanten på de stynede nerver.”

Styning er en meget hård beskæringsmetode af træers grene. Stynede nerver… Av, et billede!

Nummeret er forøvrigt ‘Elskede at drømme, Drømmer om at elske’. Har du hørt Barselonas version? Wauw.

💭 Filosofisk Filmsalon - se Wong Kar-Wais ‘Fallen Angels’ (18.30 - gratis)

Jeg elsker de her arrangementer, der har flere lag: 1) Se en god film, 2) hør kloge mennesker tænke højt over, hvad vi lige har set.

Endnu bedre, når filmen er fra Hong Kong anno 95 & ser helt smuk og vild ud.

🎤 Buffalo-rapperen Elcamino optræder hos VoxHall (19.00 - 180kr)

Dét kan godt være, du følte, at jeg udleverede mig selv og min mentale uligevægt lidt længere oppe. Men nu kommer den største indrømmelse af dem alle:

Jeg har mange playlister — men nok kun én, jeg er lidt flov over.

Jeg har drømmende Jan Johansson-agtige playlister som ‘Derhen’. Nostalgiske The National-tunge ‘Løvfald’. Opløftende Paul Simon’ske ‘Jeg er glad :o)’. Italo Disco/Rocazino-lumre ‘Kulørte lamper’.

Men jeg har også ‘100kg’, der bruges til det særlige formål at ruske op i mig, når jeg skal løfte tunge ting i et motionscenter.

Og det er altså grimme ting, der gemmer sig på listen. Den er domineret af Griselda-gang, som er en rapgruppe, der består af bl.a. Westside Gunn og Conway The Machine.

Sidstnævnte er blevet skudt i halsen, så den ene halvdel af hans ansigt hænger i permanent lammelse (også kaldet Bell’s Palsy). Det gør hans udtale lidt sjov, som han selv rapper “Rappin' better than niggas, I can barely pronounce shit (ha)”. Eller “Bells palsy, bitches still say i'm sexy (hahaha)”. Point herfra for krops-positivisme!. Se ham her — eller hør ham på Youtube her.

Nå, men Elcamino, der optræder hos VoxHall på onsdag er “kendt for sin kompromisløse stil, skarpe fortællinger og tætte tilknytning til Griselda-kredsen omkring Westside Gunn, Conway The Machine og Benny The Butcher.”.

God fornøjelse. Vil anbefale en tur i fitness bagefter!

🍿 ‘Deerskin’ hos undergrundsbiffen Slagtehal3 (20.00 - 50kr)
Jeg fatter ikke, hvordan de finder det her uge efter uge - denne gang handler det om en mand, der er så glad for sin ruskindsjakke, at han — vist i ledtog med jakken selv? — beslutter sig for, at… udrydde alle andre jakker?

Lyder for syret til at være sandt… Uddrag fra Slagtehal3’s beskrivelse:

“Så da jakken betror ham, at den drømmer om at være den eneste jakke i verden, vælger han selvfølgelig at føje den.”

Du må gerne lige læse beskrivelsen & dobbelttjekke, det ikke er mig, der hallucinerer her…

🥊 Boksning som forandringskraft med Comeback Gym x Recovery Bulls (16.30 - gratis)

Sejt initiativ. Du får lige beskrivelsen her:

“Boksning som Forandringskraft er et samarbejde mellem Comeback, Aarhus Atlet Klub, Café Exit og RECOVERY BULLS. Vi tilbyder et lukket og trygt træningsfællesskab for borgere over 16 år, der står i en udsat livsposition, er tidligere misbrugere, psykisk sårbare eller borgere med andre sociale udfordringer”

Meget apropos min smøre i starten af nyhedsbrevet. Nu er jeg ikke pædagog eller har erfaring med udsatte borgere. Men, har på fornemmelsen, at det sommetider kan være godt at fjerne fokus fra smerterne — og koncentrere sig om sit benarbejde & højre-jab.

… Man ved forøvrigt, at de arbejder med folk, der kæmper lidt med livet, når adgangskravene lyder som følger: “Man skal være upåvirket samt over 16 år”.

Jeg hørte forleden om en lignende løbeklub i USA — ‘Back On My Feet’ hjælper hjemløse/udsatte med at komme… Tilbage på fødderne. Sku vist være en ret stor succes. Men ved ikke helt, om skoen passer i DK? Sig til, hvis du gerne vil starte noget i den retning - jeg vil gerne hjælpe, hvor jeg kan.

🎢 Åby Menighedsråd holder forårsmarked & -basar Sognegården (10.00 - fri entré?)

Åh, det ser da hyggeligt og lokalt og vedrørende ud. Og jeg føler mig især hjemme, når jeg ser de gode, gamle Sorte Slots på bordet (på event-fotoet).

I Skagen (hvor jeg er opvokset) fik man gerne leveret sin første brandert fra en carport på Nedre Mosevej: Én kasse Sorte Slots (uden pant) til 50kr — det passede jo perfekt til fire teenagere. Sikke tider...

Søndage er til for at slentre rundt i antikvariater, genbrugsbutikker og på loppemarkeder. Desværre har de 2 førstnævnte sjældent åbent - så her får du et par loppemarkeder:

🛒 1000m2 loppemarked i Højbjerg (11.00-14.00 - fri entré)

🛒 Øens Tøjloppemarked (11.00 - gratis)