- Heromkring
- Posts
- 📬Heromkring Aarhus: Uge 51-52
📬Heromkring Aarhus: Uge 51-52
🎄 Glædelig jul fra mig & lidt mere
Godmorgen, glædelig 4. søndag i advent & velkommen til Heromkring! :)
DAGENS NYHEDSBREV
Seneste nyt
Events — kommende uge
Events — kommende måneder
🎄Det er snart jul & mit nyhedsbrev er det sidste, du har tid til: Men da jeg startede nyhedsbrevet i januar, lavede jeg en aftale med mig selv: at du skulle kunne regne med, at det kom hvér søndag. Jeg har nemlig selv mærket skuffelsen ved at abonnere på et nyhedsbrev, som jeg glædede mig til kom om fredagen — men som kun dukkede op halvdelen af tiden. Eller værre endnu: at glæde mig til at avisen fredag morgen, der ud af det blå ikke ‘kunne få adgang til min opgang & er kørt videre’.
Så jeg skriver mest bare for at vise min trofasthed & ønske dig glædelig jul ♥️ Århus kulturliv taber nok slaget til dine nærmeste den kommende uge — og sådan skal det for guds skyld også være: Familie > Heromkring (prøver jeg at fortælle mig selv).
Dagens brev har en tilbagelænet, kortfattet ferie-facon… Bladr det igennem, hvis du orker — eller hop tilbage til pebernødderne… Du skal self heller ikke holde dig tilbage fra at bruge tiden på at sende mig en julehilsen :’)
Tak for, du er her og glædelig jul!
Varme jule-hilsener, Simon


Der er cirka 1297 ugentlige lokalnyheder. Dem graver jeg mig igennem & finder den håndfuld, der for alvor er din tid værd. Dem finder du nedenfor :)
🌟 Skorstenen i Amtssygehuskvarteret kan blive til et lysende vartegn i 2026 (Teknik & Miljø)
Det er en fed ambition at ville lave et nyt lysende vartegn. Men… ‘Annabelle Hill’ der skal lave værket, ser ud til at være en relativt ukendt græsk-australsk kunstner bosiddende i København.
Der er sikkert en god forklaring — men som hårdkogt lokalpatriot bliver jeg nødt til at stille spørgsmålet: Når vi nu ønsker at lave et “vartegn i Århus”, bør vi så ikke enten finde 1) en lokal kunstner eller 2) en profil med mere slagkraft, hvis vi absolut skal vælge nogle udefra?
Jeg er helt med på, at det ikke kan være som James Turrell på ARoS hver gang — men jeg synes, det er et stort projekt, der fortjener lidt ekstra magi.
… Når dét så er sagt, så lavede hun det her værk til Århus festuge i 2023, som er ret sejt.
🌳 Det går fremad med Vesterbro Torv og Teknik & Miljø gør sig umage med at beholde de gamle træer: 4 stk. må dog lade livet pga. ‘vanskelige rødder’ (Teknik & Miljø)
🏙️ Mindet bliver Danmarks højeste kontorhus & forventes færdig i 2027: Den står nu 130m (ud af 145m) høj — hør Olav De Linde gøre status (Jyllands-Posten)
Med ‘Danmarks højeste kontorhus’ følger selvfølgelig 2x store P-huse med 1200 P-pladser, der allerede er klar i 2026…
🎄 De gjorde sig også umage med juleudsmykningen i 1950’ernes Århus: Se de mange stemningsfyldte billeder fra Stadsarkivet (Jyllands-Posten)
✈️ Forsvaret investerer 70 mio kroner & holder Århus Lufthavn på vingerne lidt endnu (Jyllands-Posten)
🖼️ Ebeltoft Glasmuseum opruster med tidligere afdelingsleder fra ARoS (GLAS’ Instagram)
🧑🎄 Pistacie eller Chartreuse?: Jeg har ikke smagt gløggen på Le Coq, men den ser farligt grøn ud (Lec Coq)
🧑🦯 Sejt at AGF bliver første Superliga-klub med synstolkning (Tv2 Østjylland)
🍾 Lidt inspiration til nytårsforberedelserne:
Jeg gad godt sidde til bords hos Hella & Capos nytårsmiddag — få mere info på Instagram eller book her
Køb kransekagerne hos Århus’ nye bager, Facon
… Eller fra Duo Bageri ude ved Rønde (så det i en story, der er væk nu) — prøv også lige at se, hvor fint de juler<3 Fan!
Hold øje med Clausens åbningstider for fisk & skaldyr

De fineste kransekager fra Facon

Jeg vælger kun de ting, jeg selv gerne vil deltage i. Desværre kommer jeg ikke afsted til det hele selv. Så meld gerne lige tilbage, hvis noget har været fedt/dårligt. Så noterer jeg det til en anden gang!
KOMMENDE UGE
Mandag (22. december)
🏃♂️ Nike lancerer ny sko & det fejres med et fællesløb hos de gode folk hos Løberen (07.30 - gratis)
🎷 Randers Jernbaneorkester spiller hjem til jul-koncert på Banegården i Århus (16.00 - gratis)
👐 Jazz-trio spiller hos Café Smagsløs med ‘kompromisløs energi’ (22.00 - gratis)
📚 Tøm Dokk1’en bog-juletræ & få lidt til juleferiens læsning (10.00 - gratis)
👟 Løb en tur med Runaar (18.00 - gratis)

Nike lancerer ny sko & det fejres med et fællesløb hos de gode folk hos Løberen (07.30 - gratis)
Tirsdag (23. december)
🇮🇹 ‘Den store skønhed’* hos Øst for Paradis (21.30 - 90kr)
Selvom Paulo Sorrentino har lavet en af mine yndlingsfilm, Youth, så er jeg lidt mere skeptisk overfor ‘Den Store Skønhed’. Den er skide godt anmeldt — og det er måske faktisk deri problemet ligger.
Hør min teori (baseret på +10 års overdrevet IMdB misbrug):
IMdB fungerer sådan, at der er User Rating med en score fra 0-10 (som er styret af brugere/normale mennesker) & så er der Metascore med en score fra 0-100 (som er et gennemsnit af filmanmelderes bedømmelse).
Filmanmeldere bedømmer ofte ud fra et mere kunstnerisk & håndværksmæssigt perspektiv — imens brugere, som du & jeg, vægter ‘underholdning’ højere. Derfor har jeg oplevet, at film der scorer højt/højere på Metascore end User Rating har tendens til at være anmelder-darlings, der slækker på underholdningen.
… Og for mig skal den perfekte film være underholdende. Den må ikke kun være godt skruet sammen, kunstnerisk/håndværksmæssigt set. De to scorer skal følges ad. Så Metascoren kan — paradoksalt nok — være for høj: og hvis den overstiger User Rating er der altså risiko for trætte øjenlåg.
Eksempler:
aI Høj User Rating & lav Metascore = Underholdende men lidt mere flad/klichéfyldt
b) Høj Metascore & lav/lavere User Rating = ‘Dyb’ & vellavet men ret kedelig
Og Den Store Skønhed er altså et godt eksempel på b). Den har 7,7 i User Rating, men hele 87 i Metascore.
Jeg aner jo ikke, hvad jeg taler om — så du må selv teste & brygge videre på teorien ;) Ku faktisk være ret sjovt at se, hvordan det stemmer overens med dine yndlingsfilm… Lad mig høre??
* Det kræver et vist mådehold for mig ikke at gå ad den prætentiøse vej og bruge original-titlen ‘La Grande Bellezza’ — snedig mellemvej ved at lave det som en fodnote ;) Men åh, hvor det ligger godt i munden… Jeg bebrejder dig ikke, hvis du falder i fælden & bruger den til næste middagsselskab.
🎄 The Holdovers hos Øst for Paradis (alle dage - forskellige tidspunkter - 110kr)
🍴 Mad & Fad hos Le Coq - menu er en overraskelse indtil tirsdag (19.00 - 50kr)
🍿 Mors Drenge hos Øst for Paradis (forskellige tidspunkter - 110kr)

‘Den store skønhed’ hos Øst for Paradis (21.30 - 90kr)
Onsdag & torsdag (24. - 25. december)
Juleaften! Her holder event-skaberne altså fri — det må vi hellere også gøre :) Må din juleaften blive lige, som du drømmer om<3 Kh. Simon

Fredag (26. december)
🎸 Under Maskens JuleJam med groovy pop, funk & rock fra lokale bands (20.00 - gratis)
🔊 Favourite Thins hoster ‘Homecoming’ fest hos Volume Village (22.00 - 100-200kr)
💿 ‘Testpress & friends’ holder fest med lokale DJ’s hos PHONO (20.00 - 60kr)

Favourite Thins hoster ‘Homecoming’ fest hos Volume Village (22.00 - 100-200kr)
Lørdag (27. december)
💃 ‘JuleTango på loftet’ inkl. gløgg & julesmåkager m. Mellemfolkeligt Samvirke & Foreningen Tango Aarhus (14.00 - gratis)
🎺 Jazz på Pica Pica (20.00 - gratis?)

Jazz på Pica Pica (20.00 - gratis?)
Søndag (28. december)
🎄 Åbent AA-møde i Viby Sognegård (18.00 - gratis)
Der er flere ting, der gør, at jeg bliver nødt til at slå et slag for AA — særligt her i julen…
1) Julen rummer både sure & søde minder, når man har mistet en livspartner. Min egen morfar er ædru alkoholiker (misbruget blev udløst af min mormors død). Så julen er hjerternes fest på godt & ondt 💔
2) Jeg er lige blevet færdig med TV2’s nye Tv-serie ‘Den gode stemning’ med Pilou Asbæk & Iben Hjejle. Det drejer sig bl.a. om misbrug — åh, en smuk og smertefuld omgang... Stor anbefaling herfra.
3) En af min helte, forfatteren Knud Romer, fortæller ofte om, hvordan han selv har oplevet, at julen kan være den hårdeste tid, hvis man har ondt i livet & er ensom. Jeg har ikke hørt 10 decembers Genstart-afsnittet med ham— men mon ikke, han drøfter emnet igen. Han har forøvrigt også lavet det her spacy spoken word julealbum, hvis du også er fan af ham.
🖼️ Sønsdagsrundvisning i ARoS’ nye underjordiske galleri ‘Salling Galleriet’ til Jenkin Van Zyls udstilling ‘Lost Property’ (15.00 - 50kr ex entré)

Sønsdagsrundvisning i ARoS’ nye underjordiske galleri ‘Salling Galleriet’ til Jenkin Van Zyls udstilling ‘Lost Property’ (15.00 - 50kr ex entré)
ET STYKKE AF FREMTIDEN
Du kender det sikkert. Når først man får øje på de allermest spændende ting, så er de udsolgt. Jeg finder oftest kun tid til at rode med den kommende uge. Men jeg prøver så godt jeg kan at holde denne fremtids-liste opdateret også.
🆕 = tilføjet denne uge
Nøddeknækkeren i Musikhuset (29-30 dec - fra 210kr)
2026
Drejekursus på Godsbanens keramikværksted (10. jan - 750kr)
Nytårskur hos CAPO (11. januar)
Portræt: Blindtegning & akvarel (16 - 18. januar 2026 - 1150kr)
Mouritz/Hørselv Projektet: Den her sang burde i sig selv sælge alle billetterne burde sælge alle bil (16. januar 2026 - 20.00 - 290kr)
Lær at støbe i sølv - kursus i sandstøbning (22. januar - 1050kr)
Guldimund i Musikhuset: Han plejer at sælge - så det er nok fint at være i god tid (7. nov 2026 - 390kr)
Jakob Bro & Friends (3. februar 2026 - 19.30 - 240kr)
Girls in Airports koncert hos Voxhall (20. feb - 220kr)
Mona Moroni i Musikhuset: Min kæreste sætter det altid på i stuen & jeg er altid glad for valget. Helt igennem behageligt - lyt fx her (5. feb 2026 - 315kr)
Lær at lave skulpturer i pil & papir hos Skolen for Kunst & Design (10.00 - 950kr)
Lær at illustrere det nære hos Skolen for Kunst & Design (5 gange fra 17. feb - 1350kr)
Svaneborg Kardyb i Musikhuset (20. feb 2026 - 300kr)
Gents koncert hos Voxhall (5. marts - 220kr)
Linoleumstryk workshop hos Skolen for Kunst & Design (7. marts - 650 kr)
Lav din egen skammel i træ (28-29 marts 2026- 1350kr)
The Rumour Said Fire hos Train (20. marts - 250kr)
Hans Philip koncert hos Train (13. april - 425kr)
Loveshop koncert hos Train (17. april - 350kr)
Kurinuki-workshop - japansk keramik (3 gange fra 25. april 2026 - 1475kr)
Glenn Bech foredrag i Musikhuset (15. april 2026 - 310kr)
Sort sol i Musikhuset (6. maj - fra 410kr)
Claus Hempler i Musikhuset (14. maj - fra 390kr)
‘In Concert’ Harry Potter and the Order of the Phoenix i Musikhuset (29-31. maj - fra 350kr)
Det var det for i dag! :)
Er der bare én Heromkring-læser, der inviterer sin mor, ven eller fjern fætter til et event den her uge — så er min lykke gjort ❤️ Byen lever, når du gør.
Fortæl endelig, hvis der er noget, jeg kan gøre bedre!
Taknemmelige hilsener, Simon
Hvad synes du om dagens episode?Du må helst være ærlig :) |
