- Heromkring.
- Posts
- 📬Heromkring Aarhus: Uge 45-46
📬Heromkring Aarhus: Uge 45-46
🥐 Ny café i Mejlgade, ny jazzbar tager form & meget mere
Godmorgen, glædelig søndag & velkommen til Heromkring! :) Jeg glæder mig til at vise dig seneste uges vigtigste nyheder — & kommende uges mest spændende events.
😬 Dagens nyhedsbrev føles som et af de særlige: Der er nemlig ikke bare nyheder om 2x nye caféer, en kommende jazzbar osv. osv. Der er også nyheder fra Heromkring-fløjen. Vi nærmer os udgivelsen af vores første magasin & løfter sløret for forsiden. Du kan læse mere nedenfor + besøge hjemmesiden for flere billeder. Håber, du vil tage pænt imod det! :’)
DAGENS NYHEDSBREV
Status på Heromkrings første magasin
Seneste nyt
Events — kommende uge (opdelt i dage)
Events — kommende måneder
Ugens dementi / sidste uges bommert

Det bliver mega godt. Håber du vil hjælpe os i mål. Forudbestil & se en lille billed-dagbog på www.heromkring.dk
Da jeg flyttede til Aarhus slut 2023 efter 9 år i København, følte jeg mig som en andenrangs-læser, når jeg åbnede avisen. Jeg var ny i Østjylland & nysgerrig på landsdelens mennesker, kultur & udvikling. Men det var ikke meget kærlighed, vi fik i medierne.
I mit tilfælde var det Weekendavisen — men jeg tror, at du oplever det i ethvert større medie: København er verdens navle. Vi andre må følge med.
Jeg drømte om, at nogen ville skabe en slags ‘Østjysk Weekendavisen’. Nogle der ville fortælle alle de fantastiske historier, vores by & landsdel rummer. Savnede skæve perspektiver & eftertænksomhed i det lokale mediebillede. Men jeg var smerteligt bevidst om, at det ikke kunne være mig. Det rakte mine evner simpelthen ikke til.
Men jeg kunne ikke slippe idéen. Så på en længere rejse til Sri Lanka i januar 2025, startede jeg et lidt “simplere” sted: et ugentligt nyhedsbrev med kurateret kulturindhold. Det er hvad du læser nu.
Sidenhen har indholdet udviklet sig meget. Mange gode folk har støttet op om projektet & tilbudt deres hjælp. Fotografer, journalister, grafikere. Virkelige dygtige af slagsen, endda. Indholdet vi har lavet i årets løb, er blevet bedre, end jeg turde håbe.
… Det er for godt til, at det skal rådne væk på min grimme hjemmeside. Det fortjener liv i den virkelige verden. Derfor sidder vi i skrivende stund i et sommerhus & knokler for bringe et fysisk magasin til live. Eller, rettere: en 200-siders coffee table-agtig lækker sag. En størrelse, der passer i enhver velassorteret bogreol i Århus & omegn.
Og det føles som, vi nærmer os drømmen. Hvorfor? Hør her:
1) Heromkring-skribenten Lasse Vrist har fået praktikplads som journalist hos Weekendavisen (Fandeme stort — TILLYKKE<3)
2) Han har skrevet forsiden om århusianer & stifter af La Cabra, Esben Piper
3) Oscar, medskaber af DR’s Zar Paulo-dokumentar, har skudt forsideportrættet af Esben
4) Emil Kock, lokal kunstner, har doneret et værk til bogryggen.
5) Vi trykker hos et af Skandinaviens bedste kunst-trykkerier, Narayana Press. Stedet er drevet af munke lidt udenfor Odder.
Vi er der ikke endnu. Vi er på vej. Og jeg håber, du vil hjælpe os med at komme i gang.
Vi har nemlig brug for hjælp til at finansiere trykket. Vi mangler lige det sidste. Derfor håber vi, du vil forudbestille magasinet & hjælpe med at skrabe de sidste penge sammen. Når du køber et eksemplar går det altså direkte til at få produktionen i gang.
Som tak får du magasinet til 225kr - senere bliver vi nødt til at sætte det op til 300kr. Magasinet kan leveres til pakkeshop - eller afhentes gratis i Århus engang i det nye år. Jeg er ikke sikker på, hvor længe forudbestillingen varer. Opdaterer dig næste uge!
Tusind tak for støtten. Det betyder utroligt meget for os!
Taknemmelige hilsener, Simon & resten af holdet


Der er cirka 1297 ugentlige lokalnyheder. Dem graver jeg mig igennem & finder den håndfuld, der for alvor er din tid værd. Dem finder du nedenfor :)
☕️ Ny café i Mejlgade: Merle, hedder den. De er stadig i gang med renoveringen, som vi får lov at følge med i på deres instagram. Fedt at komme med helt fra start!
Og så en lille strøtanke herfra… Hver gang der åbner et nyt sted i Århus, drømmer jeg om, at de hiver min veninde Linnea — eller en anden dygtig designer/indretningsarkitekt — med ind over interiøret. Jeg forstår 100%, at der nok ikke er budget til den slags for små selvstændige bikse. Men, der sker bare noget magisk, når man involverer folk, der har dedikeret deres liv til æstetik (migogaarhus)
🎷 Bygningen RØST i Sydhavnen tager form & rummer bl.a. jazzbar med plads til 249 mennesker: De hiver teamet bag Erlings med på projektet — og dét er betryggende. Men det gør mig dog lidt urolig, at stedet bliver en del af hotelkæden ‘Moxy’ (tror jeg?). Ting har det med at blive ret ‘stift’, når de bliver indsluset i en hotel-indsats. MEN — som altid — håber jeg det bedste. Lyder som, ambitionerne er der. Og det er jo fedt (migogaarhus)
🖼️ Århus-kunstneren Inge Bjørn er gået bort som 100 årig: Sej kvinde, der bl.a. har samarbejdet med Asger Jorn om genvævningen af det gigantiske gobelin ‘Den lange rejse’. Den hænger i dag på Århus Statsgymnaisum. Der er et par af hendes vævede værker til salg her. Virkelig smukke. Læs forøvrigt Museum Jorns nekrolog her, hvis du er mere nysgerrig på Inge (Tv 2 Østjylland)
🏛️ Tækker løfter sløret for planerne på den gamle arkitektskole: Det ser faktisk rigtig vildt ud. Det tæller bl.a. et stort spilletsted, 20b, Volume Village der overtager kælderen i weekenderne & så gårdcaféen med loft til kip, OKAY. Mange gode billeder & ord, der tager os med i artiklen - en læsning værd (Stiften)
🐟 Mols-forfatteren ‘Rasmus Theisen’ udgiver podcast: Før har han udgivet bøgerne Andre Hunde & Molbohistorier. Nu udgiver han en hyper-lokal podcast, ‘Da fiskene forsvandt” (Rasmus’ instagram)
Apropos Mols… Girls & Airports har lige udgivet et dejligt nummer med samme titel.
🏠 2 drømmeboliger i Østjylland: Faldt lige over de her to helt vilde ejendomme. Fx det her hus, der ligge PÅ en å i Skanderborg. Eller det her med hvad man vist godt kan kalde solid sø-udsigt i Ry. Wauw,
🌉 Martin Thim fra ‘Kulbroens venner’ giver en hurtig opdatering på broen, der skal krydse hovedgaden, Spanien (Kulbroens instagram)
❤️ Restauranten Marais får 5 hjerter i Politiken — læs anmeldelsen på linket (Marais’ Instagram)
🌇 Irmahus på Århus Ø “har nået toppen” — se video med arkitekt fra BIG (Irmahus’ Facebook)
🦬 Små 4500 hektar sammenhængende natur er på vej til Syddjurs (Tv2 Østjylland)

Århus-kunstneren Inge Bjørn foran Asger Jorn og Pierre Wemaëres ‘Den lange rejse’ på Museum Jorn.
Foto: Mathias Lassen - Museum Jorn

Jeg vælger kun de ting, jeg selv gerne vil deltage i. Desværre kommer jeg ikke afsted til det hele selv. Så meld gerne lige tilbage, hvis noget har været fedt/dårligt. Så noterer jeg det til en anden gang!
KOMMENDE UGE
Mandag (10. november)
🌭 Madkiosken i Gellerup serverer ‘Underdog’ sammen med OMARSHH: Alexander Muchenberger der står bag projektet er en rigtig fed fyr. Og han håber, biksen bliver en buket af mad-initiativer; skabt sammen med folk fra byen, blokken, fra nær & fjern. Mad samler & derfor fortjener hans forespørgsel at blive gen-tryk her:
“Har du en idé eller en ret du rigtigt gerne vi prøve at lave og dele med bydelen så hiv fat i os - så hjælper vi med at lave en MADmandag sammen med dig/ jer.” (17.00 - 60kr)
🏄♀️ ‘Magt, ret, mænd og kvinder’ — en samtale mellem Emma Holten & direktør for Den Gamle By, Julie Rokkjær Birch (16.00 - 175kr)
💸 Foredrag med Jacob Kragelund om programmet ‘Kontant’ (19.00 - 195kr)
🥕 Vegetarisk fællesspisning hos Café Gaya (18.00 - 95kr)
🌹 Tango for begyndere på Trøjborg (19.00 - gratis?)

‘Magt, ret, mænd og kvinder’ — en samtale mellem Emma Holten & direktør for Den Gamle By, Julie Rokkjær Birch (16.00 - 175kr)
Foto: Den Gamle By
Tirsdag (11. november)
📕 Litterær tirsdag med Theis Ørntoft på Løve’s Bogcafé (19.00 - gratis)
Det er sjældent, at jeg overvejer, om det jeg skal “holde et event for mig selv” — fordi arrangementet simpelthen er så godt, at jeg frygter ikke selv at få plads.
Men, sådan gør vi ikke her i biksen. Bare rolig. Lad dette være et bevis på det. Løve’s Bogcafé er nemlig lille. Og Theis Ørntoft er — i min bog — kæmpestor. Har lige læst hans bog Habitat & det var fedt. Men, hvis karma findes, så får vi begge en plads!
👨🌾 Mød Caroline Nørager til efterårsklargøring af Den Kærlige Køkkenhave på toppen af TRÆ: Eventet er en del af ‘det kærlige måltid’, som er et frivillig-koncept, hvor gode mennesker laver mad til folk i nød. Ret sejt de også har en køkkenhave på toppen af Århus. Vi må vist godt bare dukke op. Læs lidt mere på hjemmesiden her(15.00 - gratis?)
🍖 Jagtsæsons-middag hos Hærværk: Nogle gange kan man blive så forhippet på det smarte, nye at det bliver på bekostning af det gode, gamle. Hærværk må efterhånden betegnes som en af de gamle, gode. Og dem må vi huske (18.00 - 700kr)
🩺 ‘Kvinde kend dine hormoner’ med hormon-terapeuten Cecilie Zeuthen (19.00 - 155kr)
🔌 Koncert med Det Jyske Musikkonservatoriums elektroniske komponistuddannelse (20.00 - gratis)
🗣️ ‘Magiske fortællere’ hos Café Gaya (18.00 - 110kr inkl. mad, ved ikke om det er påkrævet)
🍽️ Mad & Fad hos Le Coq - menu er en overraskelse indtil tirsdag (19.00 - 50kr)
💿 Lytte/musik-foredrag med Depeches modes album ‘Violator’ (19.00 - 110kr)
✏️ Skriveworkshop på Dokk1 (13.00 - gratis)

Litterær tirsdag med Theis Ørntoft på Løve’s Bogcafé (19.00 - gratis)
Onsdag (12. november)
🥒 Lær alt om syltede grønstager hos Tænketanken Frej (18.00 - gratis)
Har ikke tal på hvor mange gange, jeg har tænkt, at jeg skal have reolerne fyldt med skøre syltede & fermenterede sager. Jeg når bare aldrig længere. Det her event lyder som et godt spark bagi.
🚴♀️ Foredrag i Friluftsland med Kenneth & Marie, der fortæller om rejsen fra Nordkapp til ‘Kap Det Gode Håb’ i Sydafrika (18.30 - 75kr)
🏃 Foredrag om ‘Jagten efter lykke’ med dansk filosof, forfatter, debattør og medlem af Det Etiske Råd (19.00 - 155kr)
🌳 Dansk Naturfredningsforening gør status på ‘Den grønne trepart - i et århusiansk perspektiv’ (17.00 - gratis)
🍕 Global Kitchen hos Café Mellemfolk: Chicago edition med ‘deep dish pizza’ (17.00 - 100kr)
💬 Åben poetisk scene hos Løve’s bogcafé (19.30 - gratis)
🍇 Winemaker’s Dinner på Substans (18.30 - 1395kr)

Foredrag om ‘Jagten efter lykke’ med dansk filosof, forfatter, debattør og medlem af Det Etiske Råd (19.00 - 155kr)
Torsdag (13. november)
🎤 Indie-folk koncert med ‘Lykke’ hos Institut for X (20.00 - 60kr) Lyder dejligt. Kan også se, hun har spillet på SPOT festival. Kvalitetsstempel.
Nu risikerer jeg at forklejne folk-håndværket, mudre rundt i genrer og sådan… Men når jeg hører et kvindeligt singer songwriter-talent, drømmer jeg også lidt om, de gik Phoebe Bridgers-vejen... Mangler vi ikke noget i den stil på dansk? Eller er det dét, Karoline Funder prøver på? Har du et tip?
☠️ “Sjældent har mord været så muntert”: … som når Slagtehal3 viser den mørke, spanske komedie ‘Skeleton of mrs Morales’ fra 60’erne (20.00 - 50kr)
🇯🇵 Kazo & Hella går fuld Izakaya med 5 retter & 5 cocktails + DJ: Tjek event her - og bestil plads på linket til højre (18.00 - 1000kr)
📘Bogklub hos Kunsthal Aarhus m. besøg fra den Berlin-based forlægger ‘Caludia de la Torre’ (18.00 - gratis)
🧠 Foredraget ‘Med Sokrates som Shaman’ med phd. & ekstern lektor på idéhistorie, Henrik Klindt-Jensen (14.00 - 50kr)
🍹Den legendariske cocktailbar ‘Ruby’ laver takeover hos Gedulgt (19.00 - gratis?)
🚴 Torsdagstræning med ‘Aarhus adventure’ — cykel i True Skov (18.00 - gratis?)
🖼️ Praxis Tværæstetisk Festival under Ringgadebroen (16.00 - gratis)
🇬🇱 Mød den grønlandske rapper ‘Tarrak’ på Dokk1 (19.00 - 50kr)
📰 Foredrag med Jyllands-Postens ‘graverchef’ (19.00 - 125kr)
👨🍳 Fællesspisning hos beboerhuset i Øgaderne (18.00 - 60kr)
🍺 IPA-smagning hos Erlings Flaskebutik (18.30 - 289kr)
📕 Litteratursamtale i Skt. Nikolai Gården (16.30 - gratis)

Praxis Tværæstetisk Festival under Ringgadebroen (16.00 - gratis)
Fredag (13. november)
🖼️ Praxis Tværæstetisk Festival (16.00 - gratis)
Som en del af festivalen søgte de en lokal kunstner til at udsmykke en stor del under Ringgadebroen lige overfor Volume Village.
Og skæbnen ville det, at kunsteren Emil Kock fik æren — samme kunstner, som udsmykker bogryggen på Heromkrings første magasin. Jeg håber bogryggen hvert år kan være lærred for en lovende lokal kunstner.
Nå, men Emil er vildt fed & dygtig. Spændende at se hans endelige værk under Ringgadebroen! :)
Du kan se den gode Albert Helmig fra volume forklare mere om festivalen her. Og, husk, at der også er after party (22.00 - gratis)
🧟 “Vanvittig genindspilning af i forvejen vanvittig kultfilm, The Toxic Avenger” hos Øst for Paradis (19.00 - 130kr - få pladser)
🥂 Fernisering på udstillinge ‘Jordforbindelse’ med Villum W. Lassen i Domen (18.00 - gratis)
🚴♀️ Talk med Brian Holm, Bastian Emil Goldschmidt & Moses Opondo (18.30 - 50kr)
🥟 Tastingaften hos Shima m. nye vinter-retter (19.00 - 245kr)
🪩 Fredagsbar i caféen hos Kunsthal Aarhus (19.00 - gratis)
🎄 Lysfest på Trøjborg (16.00 - gratis)

Emil Kock udsmykker bogryggen på Heromkring første magasin med sit værk ‘Spindeltrappe og isvaffel’ — han skal også male et stort værk under Ringgadebroen ifm. Praxis-festival (16.00 - gratis)
Lørdag (14. november)
⚰️ Litteraturvandring ‘Om døden’ med Gellerup Bibliotek: Hvem i folkeskolen tænkte, at bibliotekar-tjansen skulle vise sig at være det sejeste voksenliv?? Powerpoints & kontorfællesskaber får altså tørre tæsk af litteraturvandringer & biblioteker… (12.00 - gratis)
🏺 Keramik med den japanske kurinuki-metoden: Det er desværre udsolgt. Synes jeg altid, de er, de her kurser… Men det ser godt nok nice & flot ud. Så nu tager jeg den lige med. For hvis du virkelig gerne vil deltage, så skal du nok holde øje lidt nærmere end jeg har mulighed for (udsolgt - men syntes, du sku se det<3)
🎸 Hør den HELT unge Østjyske lyd fra ‘Grobund Bandakademi’ på Turkis (19.00 - 25kr)
🍟 Fritter, Fadøl & Forestilling ‘I et hus af ulve’ (forskellige tidspunkter - 95kr)
🎨 ‘Still Life’ maleri-workshop med Lukas Häring hos Bellis (13.00 - 250kr)
🛒 Loppemarked på Godsbanen (10.00 - gratis?)
🎤 Søren Huss i Sct. Pauls Kirke (18.00 - 375kr)
🎷 Lørdagsjazz på Erlings (15.00 - gratis)
🇯🇲 Reggae Under Masken (21.00 - gratis)
🎸 ‘Bænch’ spiller på Radar (20.00 - 135kr)

‘Still Life’ maleri-workshop med Lukas Häring hos Bellis (13.00 - 250kr)
Søndag (15. november)
🖼️ Søndagsrundvisning på Alexander Tovborgs udstilling ‘Divine Comedy’ (15.00 - 50kr ex entré)

ET STYKKE AF FREMTIDEN
Du kender det sikkert. Når først man får øje på de allermest spændende ting, så er de udsolgt. Jeg finder oftest kun tid til at rode med den kommende uge. Men jeg prøver så godt jeg kan at holde denne fremtids-liste opdateret også.
** = tilføjet denne uge
** Musikfilm Festival 2025 i Øst for Paradis:
‘Born to be Wild’ Steppenwolf dokumentar (17. november)
Charlie XcX ‘ Alone Together’ (17. november)
Die Antwoord dokumentar (18. november)
Blur dokumentar (19. november)
**‘Food for profit’-dokumentaren om kød-industrien m. oplæg fra ph.d-studerende (19. november)
** Mediet Information gæster Øst for Paradis med deres yndlingsfilm:
‘Retfærdighedens Ryttere’ med introduktion af Informations Rune Lykkeberg (21. november)
‘Happiness’ med oplæg fra filmanmelder Christian Monggaard & skuespiller Esben Smed (22. november)
Plaza Expo-konferencen fra de gode folk fra Culture Works & Kulbroen: Det her er mystisk & lovende på samme tid. Noget ala en kreativ konference, der mikses med en skvis elektronisk festival + business & nice mennesker. Og så self Esben Weile Kjær! (20-21 nov - fra 562kr)

** Der skal vist zoomes for at få det hele med. Men skrev lige til Adrian Fey, der er medskaber på Plaza Expo, for at få hans elevator-pitch på konferencen. Det synes jeg, han gør ret godt! (20-21 nov - fra 562kr)
Smøgmænd hos Volume Village (22. nov - 21.00 - 135kr)
Kidd Takeover (28 & 29. november - 20.00 - 260kr)
Lord Siva på Train (14. november - 20.00 - 300kr)
Anders Agger - Kærlighed & Død Venteliste (5. & 6. november - 20.00 - fra 490kr)
Ganger ‘Kærestebreve’ i Musikhuset (20. november - 20.00 - 325kr)
Hymns of Nineveh i Musikhuset (6. & 7. december - 340kr)
Benny Jamz på Train (12. december - 20.00 - 285kr)
Mellemblond spiller hos VinDanmark (20.00 - 140kr)
Nøddeknækkeren i Musikhuset (29-30 dec - fra 210kr)
2026
Mouritz/Hørselv Projektet: Den her sang burde i sig selv sælge alle billetterne burde sælge alle bil (16. januar 2026 - 20.00 - 290kr)
Guldimund i Musikhuset: Han plejer at sælge - så det er nok fint at være i god tid (7. nov 2026 - 390kr)
Jakob Bro & Friends (3. februar 2026 - 19.30 - 240kr)
Mona Moroni i Musikhuset: Min kæreste sætter det altid på i stuen & jeg er altid glad for valget. Helt igennem behageligt - lyt fx her (5. feb 2026 - 315kr)
Svaneborg Kardyb i Musikhuset (20. feb 2026 - 300kr)
Glenn Bech foredrag i Musikhuset (15. april 2026 - 310kr)
UGENS DEMENTI / SIDSTE UGES BOMMERT
Jeg dummer mig ugentligt i mine skriverier. Og det gode ved nyhedsbrevet ér, at når det først ligger i din indbakke, så er der intet jeg kan gøre. Forestil dig at starte hver uge med en uoprettelig fejl til tusindvis af gode mennesker… Fantastisk!
Jeg ved ikke, om du bemærkede det, men sidste uge skrev jeg om forfatteren bag den storsælgende bog ‘Planen’. Det eneste problem var, at jeg fik kaldt ham Søren Pape… Som altså er en afdød konservativ politiker. Fordømt & for dumt… Jeg mente self Morten Pape.
Jeg håber ikke, det ødelagde din søndag. Undskyld.
Det var det for i dag! :)
Er der bare én Heromkring-læser, der inviterer sin mor, ven eller fjern fætter til et event den her uge — så er min lykke gjort ❤️ Byen lever, når du gør.
Fortæl endelig, hvis der er noget, jeg kan gøre bedre!
Taknemmelige hilsener, Simon
Hvad synes du om dagens episode?Du må helst være ærlig :) |
