📬Heromkring Aarhus: Uge 42-43

⭐️ "Michelin"-smørrebrød, surdejskursus & meget mere

Godmorgen, glædelig søndag & velkommen til Heromkring! :) Jeg glæder mig til at vise dig seneste uges vigtigste nyheder — & kommende uges mest spændende events.

I skrivende stund ligger jeg i et mørkt sommerhus på Bornholm. Kl. er 7:22. Min svigerfamilie ligger stadig og bobler og nyder ferien. Når de står op, starter et pakket program. Et ihærdigt forsøg på at se al den skønhed, Bornholm byder på. Derfor har jeg klemt research & skrivning ind nu — før dagene begynder.  

⭐️ Trods distancen har jeg gjort en grundig indsats for at opstøve de bedste ting fra Aarhus til dig: Vi springer fra forberedelse til kommunalvalget til smørrebrød fra Michelin-kok til åbningen af ny bager til surdejskursus til… OK. Vi skal vist bare gå i gang :) God læselyst!

DAGENS NYHEDSBREV

  1. Seneste nyt

  2. Events — kommende uge

  3. Events — kommende måneder

Tak for, du gider læse med. Det er jeg mægtigt glad for :) Hav en dejlig uge!

Taknemmelige hilsener, Simon

PS
Hvis du kender nogen, der måske kan få glæde af nyhedsbrevet, så bliver jeg oprigtigt vildt vildt glad, hvis du vil dele det med dem! Du kan evt. sende det her link til dem https://heromkring.beehiiv.com/subscribe ? Eller dele vores Instagram med dem? TAK<33

Der er cirka 1297 ugentlige lokalnyheder. Dem graver jeg mig igennem & finder den håndfuld, der for alvor er din tid værd. Dem finder du nedenfor :)

🗳️ Don’t judge a lokal-politiker by its cover (Tv2 Østjylland)

Den 18. november er der kommunalvalg. Og som du kan se i videoen i artiklen, så skyder mange af os jævnt ved siden af, når vi prøver at dømme lokalpolitikere ud fra deres valgplakater.

Så jeg har sat mig for at gøre mig mere umage med at sætte krydset det rigtige sted i år. Men jeg hverken følger byrådsmøderne tæt — eller kandidaterne på sociale medier, for den sags skyld. Så det føles noget nær umuligt at regne ud, hvem der matcher mine værdier.

Derfor tyr jeg til nødløsningen: Kandidattesten.

Jeg har fundet et udvalg til os nedenfor. Hvis vi udfylder alle 3 — og resultaterne bonger nogenlunde ens ud… Skal vi så ikke sige, det må være en OK indikation for, hvor vi ligger?

Tv2’s kandidattest

Altingets kandidattest

DR’s kandidattest

  • 🍽️ Ny smørrebrøds-”restaurant” fra tidligere michelinkok: Mange promoverer sig med michelin-erfaring, når de åbner nyt sted. Men det kan jo betyde mange ting: Har de været opvasker eller køkkenchef? Derfor er det fint lige at tjekke efter en ekstra gang, når den slags står i en overskrift.

    I det her tilfælde fik det mig til at spærre øjnene op, da det ikke “bare” er en tidligere kokkeelev, menig-kok — eller for den sags skyld souschef — der åbner smørrebrødsbiks i Nicolineshus på Aarhus Ø. Nej, Magnus Mondrup fra ‘Mad med Mondrup’ har simpelthen været været køkkenchef — altså kulinarisk øverstkommanderende — på legendariske michelinrestauranter som Kadeau & Formel B.

    Så, det er da optur, han slår sine folder på den Østjyske madscene! Det ser ud til, Mad med Mondrup mest har lavet catering indtil videre. Og det er nok også meget klogt, at de starter med at teste smørrebrøds-konceptet i et streetfood-agtigt miljø.

    … Men, jeg håber også, det er, hvad det er: En test — der senere kan udvikle sig til en rigtig restaurant. For en restauratør med respekt for sig selv (og det tror jeg, at Magnus har) bør eje hele oplevelsen. Fra A-Z, 360 grader. Det gør de ikke i streetfood. Og derfor undslippes cafeteria-stemningen aldrig helt. Altså, bare hvis du spørger mig, ikke… (dinavis)

  • 🦉 14-årige Eigil fra Aarhus kigger på fugle med sine 60-årige venner (Tv2 Østjylland)
    Åh, hvor er det godt! Jo ældre jeg bliver, des mere optur får jeg over unge mennesker, der tør tage deres egne valg. Jeg læste på et tidspunkt en artikel i Weekendavisen om, at mange af dem, der har skubbet grænserne & ændret verden, turde at skille sig ud allerede i en tidlig alder. Jeg tror, de hev det klassiske Steve Jobs-eksempel frem; slips på skolefoto i en tid, hvor det var helt aparte (WA’s søgefunktion er kritisabel - så jeg kan desværre ikke finde artiklen. Beklager)

    … Nå, men jeg siger ikke, at Eigil bliver danmarks næste store innovatør — men sandsynligheden er nok større end at mig, der kørte knallert, spillede GTA, tjekkede Arto & passede ind sammen med alle andre 14-årige drenge dengang. Pis altså.

  • 🥐 Ny bager i KOBA’s gamle lokaler: Jeg har længe fulgt Facon & Frida, fordi hun bager de smukkeste kager — & jeg håbede at finde en anledning til at servere dem på mit eget bord. Jeg tror hidtil kun hendes (bag)værker har været på bestilling — men nu overtager hun KOBA bakery’s søde, gamle lokaler. Åbningsdatoen er endnu ikke fastlagt. Men hvor er det fedt! Tillykke Frida! (egen graverafdeling)

  • 🧁 Bageren Gotfred genopstår: For cirka en måned siden meldte bageren Gotfred ud, at de lukkede. Men nu har Mad med Mondrup — som jeg rantede løs om længere oppe — opkøbt stedet & inviteret chefkonditor, Sofie Kjærsgaard Jakobsen, ind som partner. Så, stedet fortsætter i samme gode stil som før. Og måske med større muskler fra det forstærkede bagland? Uanset: Tillykke til Sofie for det nye partnerskab (migogaarhus)

  • 🎄 Salling tænder ny juleudsmykning 31. oktober: Julelyset har været det samme siden 2015 — men nu får det en opgradering. Og det er altså ikke en lille nyhed i lille århus (Jyllands-Posten)

  • 🏠 Østjyllands dyreste hus i 2018 er nu sat til salg — 9 mio dyrere end sidst (dinavis)

  • 🇵🇱🐑 Hvis du kan lide får, så har MLEKO lavet en ny ret til dig (egen graverafdeling)

Jeg glæder mig til det her: Facon åbner snart i KOBA BAKERY’s gamle lokaler (egen graverafdeling)

Jeg vælger kun de ting, jeg selv gerne vil deltage i. Desværre kommer jeg ikke afsted til det hele selv. Så meld gerne lige tilbage, hvis noget har været fedt/dårligt. Så noterer jeg det til en anden gang!

KOMMENDE UGE

Mandag (20. oktober)

🍽️ Madhold i Bisbephavens fællehus (10.00 - gratis?)

For et par år tilbage tilbragte jeg 3 måneder i München ifm. et praktikforløb — derfor tog jeg tysk på aftenskolen i København 8 uger op til.

Og jeg erfarede, at der åbenbart ikke skal mere til end at møde op i et gudsforladt kursuslokale på Nørreport hver tirsdag aften, før man føler, man er med i en film.

Verden har totalt Italiensk for begyndere-stemning, når du kommer ud af din bobbel. Jeg vidste slet ikke hvilke karakterer — hvilke historier — jeg passerede hver dag, ude i virkeligheden!

Hermed en opfordring til at deltage i nogle mærkelige ting. Det giver dig en den rigtige, sunde form for main-character-energy. Det kan fx være et Madhold i Bispehaven.

  • 🎞️ Formiddage i Trøjborg Bio m. Andreas Halskov fra AU: Første gang er med fokus på David Lynch - men Sofia Coppola, Kubrick & Trier er blandt andre også på programmet  (6 gange i alt - 10.00 - 425-850kr)

  • 🫀Foredrag med Bente Klarklund om at blive ‘Yngre med årene’ (18.00 - 299kr)

  • 🎙️Deep dive om Johnny Cash med Folkeuniversitetet (10.00 - fra 200kr)

  • 💭 Foredrag med Morten Albæk — ‘Eftertanker’ (19.00 - 464kr)

  • 🏃 Monday mingle med Runaar (18.00 - gratis)

Deep dive om Johnny Cash med Folkeuniversitetet (10.00 - fra 200kr)

Tirsdag (21. oktober)

🗣️ ‘Build your brand story’ hos The Kitchen (12.30 - gratis)

Jeg synes sgu, det er svært at vælge et highlight. Så nu hiver jeg bare noget tilfældigt opad posen — hvor jeg tilfældigvis også har en lille fun fact:

Vidste du, at begrebet branding angiveligt stammer tilbage fra det gode gamle USA, hvor man brandemærkede — brandede sine kvæg??

Hvis du deler historien med dine venner, kan du med fordel vinkle fortællingen såledesVidste I, at ordet branding stammer fra brændemærkningen af kvæg — og vigtigere endnu: Vidste I, at Heromkring er den tænkende Aarhusianers foretrukne måde at holde sig opdateret på byen?

Lær om de største kvindelige malere gennem 400 år hos Folkeuniversitetet (4 tirsdage i alt - 17.15 - 325-650kr)

Onsdag (22. oktober)

💊 Forestilling om manosfæren hos Teater Katapult (19.30 - 110-210kr)

Jeg kommer måske lidt sent til festen. Det var i hvert fald først, da jeg så den mesterlige mini-serie Adolescence, at jeg for alvor blev optaget af ‘manosfæren’. Og nu kan jeg næsten ikke få nok — i sådan en grad, at jeg overvejer at se teater om emnet.

  • 🍩 Øst for Paradis x Doughnut Økonomi Aarhus — grøn bio & oplæg: De er teamet op med en organisation, der hedder ‘Doughnut Økonomi Aarhus’, som vist nok kræver en længere forklaring, end vi gider lige her… Nå, men men sammen viser de filmen ‘into the ice’ og holder et oplæg om økonomiens kobling til klimakrisen (16.30 - 130kr)

  • 🌐 Global Kitchen hos Café Mellemfolk: Turen går til Mongoliet med dumplings & nudler (17.00 - 100kr)

  • 👔 Oplæg om ‘livet som CFO’ på AU: Selvom det ser ret studie-agtigt ud, så står der, vi alle er velkomne (16.15 - gratis)

  • 🪐 Foredrag om ‘Teorien om ingenting’ med Holger Bech Nielsen & Jonas Kuld Rathje (17.00 - 200kr)

  • 🎬 Oplæg om producer-rollen fra David Lukunku hos Aarhus Filmværksted (16.00 - gratis

  • 🎸 Øst for Paradis holder Pitchblack Playback med Pearl Jam i fokus (20.00 - 100kr)

  • 🎨 Kunsterisk morgenbrief — kom på besøg hos ‘Wunderland’ (8.30 - pris?)

  • 🥾 Litteraturvandring med temaet om dyr (15.00 - gratis)

  • 📚 Åben poetisk scene hos Løve’s Café (19.30 - gratis)

  • ✍️ Croquis hos Kulturhuset Viby (17.00 - 125kr)

  • 🛍️ Mads Nørgaard Lagersalg (10.00 - gratis)

Øst for Paradis holder Pitchblack Playback med Pearl Jam i fokus (20.00 - 100kr)

Torsdag (23. oktober)

🎸 Koncert med School of X på Train: Jeg var sgu ret blæst bagover, da jeg hørte dem til SPOT tidligere i år. Jeg er bestemt ikke en af dem, som synes, at live musik altid er bedst. Men forsatan det er fedt, det de har gang i på scenen. De her trommer jo lavet til at lave små hop på stedet & skråle ‘Caroooline’ med en falsk lys stemme.

… Og så gør det jo ikke noget, at forsangeren kommer fra Hjortshøj, trommeslageren er ham fra Liss — & at opvarmningen er lillebroen til selvsamme trommeslager (20.00 - 250kr)

  • 💾 ‘C++ October Meetup’: Jeg aner ikke, hvad de snakker om — men det stinker langt væk af den slags nørdede coolness, jeg sætter stor pris på. Jeg har alt for få venner, der spekulerer i “hvordan C++ kan bruges til at udvide spilmotoren Godot“ (16.15 - gratis)

    • 🖥️ ‘Turings venner’ inviterer til oplægget ‘It’s not just tables anymore’: Forklaringen er den samme ovenfor. Hvis jeg skal gøre noget om i det her liv, må det klart være min manglende deltagelse i klubber, der hedder noget ala Turings venner (16.15 - gratis)

  • 🍿 Slatehal3 går (næsten) mainstream: I hvert fald ift. hvor obskurt deres program er, så virker det da pludselig som en polereret popsang, når de viser noget med Matthew McConaughey i hovedrollen. Når det så er sagt, så er det stadig hamrende niche — og langt fra, hvad du normalt ser i din biograf. Frailty ser nice ud.  Det er sgu vigtigt, vi har en biograf som den her<3 (20.00 - 50kr)

  • 🎸 Palace Winter hos Radar: Mikael Simpson fra mit yndlings-radioprogram ‘Formiddag med Simpson’ introducerede mig for Palace Winter for nogle år siden. Ellers føler jeg, jeg har været ret alene med dem. Synes fx det her nummer er en fantastisk trance. Men tjek også de mere poppede Empire, 1996 & Positron (20.00 - 180kr)

  • 👷 Snack & Æd i Drivhuset hos Volume Village: Det er 3 events, der afholdes ifm. kommunalvalget. Der spises. Og snakkes om emner, der er relevante ift. valget. Første gang er om ‘kampen om kvadratmeterne’ som er et stort emne i min bog (17.30 - 30kr)

  • 📕 Forfatteraften i Beboernes hus Livøssmøgen: Morten Leth Jacobsen har skrevet en autobiografisk bog, der tager udgangspunkt i egne oplevleser med at være far til en transdatter (19.30 - gratis)

  • 🎺 Jazz-fortolkninger af Sebastians sange med Aarhus Jazz Orchestra & Karoline Budtz (13.00 - gratis)

  • 🏋️‍♀️ Feministisk fælleslæsning af erotisk litteratur hos Kunsthal Aarhus (16.30 - gratis)

  • 👨‍🍳 Kom godt i gang med surdejsbagning m. ekspert fra Kornets Hus (16.30 - 50kr)

  • 🍷Lær alt om Piemonte vin med sommelier Philip Johansen (19.00 - 495kr)

  • 🐒 Lyt til legendarisk Arctic Monkeys album & hør om tilblivelsen (19.00 - gratis)

  • 🟢 Trøjborg Fællesråd fejrer åbningen af ‘Det grønne hjørne’ (15.00 - gratis)

  • 🍿 Filmskolen Super8 viser midvejsfilm fra årgang 12 (16.00 - gratis)

  • 🍁 Rejseforedrag om roadtrip i det vestlige Canada (18.00 - gratis)

  • 🎛️ Introduktion til ‘sound engineering’ hos Turkis (10.00 - gratis)

  • 🍺 Ølsmagning hos Erlings Flaskebutik (18.30 - 329kr)

  • 🥂 Croquis & Cava hos Bellis (19.00 - 250kr)

  • 🍷 Vinsmagning på MasVino (16.30 - 295kr)

  • 🛍️ Mads Nørgaard Lagersalg (10.00 - gratis)

Filmskolen Super8 viser midvejsfilm fra årgang 12 (16.00 - gratis)

Fredag (24. oktober)

🐎🥨🍺 Oktoberfest Racing på Jydsk Væddeløbsbane (15.45 - 75kr)

Udover München, føler jeg, det er utroligt få steder i verden, hvor det er legitimt at dyrke oktoberfest. Men der er noget ved væddeløbsbanen. Noget kitsch — grænsende til det performative — der går ganske godt sammen med mænd i kilt & overdimensionerede fadøl. Det er sgu et ret fedt mix, når jeg lige tænker over det.

  • 🕹️ Gameyard holder fredagsbar for alle der arbejder i eller interesserer sig for gaming-industrien (16.00 - gratis)

  • 🎛️ Introduktion til ‘sound engineering’ hos Turkis (10.00 - gratis)

  • 🎺 Fredagsjazz hos Beboerneshus Livøssmøgen (17.00 - gratis)

  • 🍻 Aarhus Together ølfestival på Godsbanen (fra 475kr)

  • 🔊 Lyd+litteraturfestival på Radar (fra 135kr)

  • 🛍️ Mads Nørgaard Lagersalg (10.00 - gratis)

Gameyard holder fredagsbar for alle der arbejder i eller interesserer sig for gaming-industrien (16.00 - gratis)

Lørdag (25. oktober)

🌚 DR Pigekoret i mørke i Musikhuset: De tropper op med ‘mundharpe-fænomenet’ Mathias Heise. Lyder da storslået! Hvad skal jeg mon gøre for at blive benævnt ‘nyhedsbrevs-fænomenet, Simon’? (20.00 - 220-400kr - få tilbage)

  • ⚽️ Aarhus Fremad møder Esbjerg på Riisvangen Stadion (14.00 - 70kr)

  • 🎛️ Introduktion til ‘sound engineering’ hos Turkis (10.00 - gratis)

  • 🍻 Aarhus Together ølfestival på Godsbanen (fra 475kr)

  • 🪩 La Dolce Vita Disco Club hos Sway (21.00 - gratis)

  • 🛍️ Mads Nørgaard Lagersalg (10.00 - gratis)

  • 🔊 Lyd+litteraturfestival på Radar (fra 135kr)

🪩 La Dolce Vita Disco Club hos Sway (21.00 - gratis)

Søndag (26. oktober)

🖼️ Søndagsrundvisning i Isaac Julien-installationen i ARoS samling: Tate har lavet et lille portræt af Julien, som måske er meget fedt at se inden rundvisningen (15.45 - 50kr. ex. entré)

  • 🌚 DR Pigekoret i mørke i Musikhuset: De tropper op med ‘mundharpefænomenet’ Mathias Heise. Lyder da storslået!  (15.00 - 220-400kr)

  • 🎃 Nostalgisk Halloween: Se ‘Casper det venlige spøgelse’ i Øst for Paradis (14.00 - 100kr)

  • 💿 Lytteklub hos den nye pladebutik i Mejlgade, Kin (11.00 - gratis)

  • ♻️ Byt dit tøj i Trøjborg Beboerhus (13.00 - gratis)

  • 🛍️ Mads Nørgaard Lagersalg (10.00 - gratis)

Søndagsrundvisning i Isaac Julien-installationen i ARoS samling (15.45 - 50kr. ex. entré)

Alle dage

Efteråret byder jo på et hen-rivende biografprogram… Her er nogle af dem, jeg har kig på:

  • Rejseholdet (imdb): Har ikke fået den set, men jeg respekterer instruktøren Christoffer Boe efter hans undervurderede Lie Kaas kunstfilm, Reconstruction (alle dage kl. 12)

  • One Battle After Another (imdb): Paul Thomas Anderson er en legendarisk instruktør. Og han har store stjerner med. DiCaprio er nok det store trækplaster. Føler lidt, han spiller sin rolle fra Once Upon A Time In Hollywood. Men det er jo også meget sjovt (alle dage - flere tidspunkter)

  • Den Sidste Viking (imdb): Anders Thomas Jensen. Mads Mikkelsen. Jeg behøver vist ikke sige mere, gør jeg? 

  • A Big Bold Beautiful Journey (imdb): Colin Farrell & Margot Robbie. Koreansk instruktør, der før har lavet anmelder-darlingen ‘After Yang’. Den fortjener da et skud (alle dage - flere tidspunkter)

  • The Phoenician Scheme (imdb): Wes Anderson fortjener altid en chance. Især med det her stjernespækkede cast. Men. Det er sgu lang tid siden, jeg sådan virkelig har været underholdt af en af hans film. Shit den har gået i biffen længe - må snart være sidste udkald?? (alle dage kl. 21.30)

  • After The Hunt (imdb): Luca Guadagnino slog for alvor igennem med ‘Call Me By Your Name’ & har holdt fint niveau siden. After The Hunt har dog i ugens Weekendavisen fået en dårlig anmeldelse, der grænser til en skideballe). Det fede cast kan ingen dog tage fra ham. Chloë Sevigny florerer bl.a. på listen. Det overraskede mig, da jeg læste — måske for et år siden — at hun tangerer til IT-girl no. 1 i NYC. Ellers kender jeg hende nærmest kun fra kultfilmen Kids (alle dage - flere tidspunkter)

  • Jeremy Allen White giver den som ung Bruce Springsteen i ny film: Jeremy er jo bare fed, for det meste. Men jeg er bange for, at det også er hovedattraktionen. Filmen har i hvert fald hverken fået gode anmeldelser eller score på imdb. Ligner heller ikke, at instruktøren har lavet andre film, jeg har hænderne i vejret over. MEN, den skal da stadig 100% have en ærlig chance! (alle dage - flere tidspunkter)

ET STYKKE AF FREMTIDEN

Du kender det sikkert. Når først man får øje på de allermest spændende ting, så er de udsolgt. Jeg finder oftest kun tid til at rode med den kommende uge. Men jeg prøver så godt jeg kan at holde denne fremtids-liste opdateret også.

2026

Det var det for i dag! :)

Er der bare én Heromkring-læser, der inviterer sin mor, ven eller fjern fætter til et event den her uge — så er min lykke gjort ❤️ Byen lever, når du gør.  

Fortæl endelig, hvis der er noget, jeg kan gøre bedre!

Taknemmelige hilsener, Simon

Hvad synes du om dagens episode?

Du må helst være ærlig :)

Login or Subscribe to participate in polls.