- Heromkring.
- Posts
- 📬Heromkring Aarhus: Uge 32-33
📬Heromkring Aarhus: Uge 32-33
📍Guide til Aarhus Festuge, loppemarkeder & meget mere
Godmorgen, glædelig søndag & velkommen til Heromkring! :) Jeg glæder mig til at dele seneste uges vigtigste nyheder — & kommende uges mest spændende events med dig.
🥊 Man fornemmer virkelig, hvordan kulturlivet er ved at komme i kampform efter ferien…
Der er rigeligt at tage af — og for nogen kan ugens anbefalinger måske ligne en tilfældig rodebunke. Så det er måske fint at dvæle lidt ved, hvordan “kurateringen” foregår?
Jeg har før hørt, at jeg er “for personlig” — andre gange er det modsat: jeg bør vise “mere holdning” i mine valg. Måske ligger forklaringen i min person — som jeg så må redegøre for. På forhånd undskyld, hvis det bliver for prætentiøst/navlepillende…
En ven sagde sidste år, at jeg havde verdens længste identitetskrise. Jeg er 32 år. En alder, hvor man hverken føler sig som ung eller voksen. Under uddannelse har jeg først været blandt virksomme typer på CBS. Senest blandt mere idealistiske typer på DMJX. Barn i Skagen. Ung i København. Litterære klassikere & X Factor. Listen bliver ved.
Alt inspirerer mig. Men efterlader mig også et sted, der nogen gange føles som ingenmandsland. Jeg stikker lidt i øst & vest — det gør mine nok anbefalinger også. Jeg prøver at se det som en kvalitet. At tingene ikke bliver for ensidige. Håber, at du kan se det samme.
Det eneste jeg kan love: alle anbefalinger er nøje udvalgt — og består kun af ting, som jeg synes er fede & selv vil deltage i.
Undskyld den lange smøre. Tak for din tålmodighed. Og tak for, du gider læse med. Det sætter jeg oprigtigt stor, stor pris på!
Venlige hilsener, Simon
PS jeg døjer stadig med, gmail klipper mailen meget abrupt. Hvis det sker hos dig, så kig efter en tekst ala “view entire message”.


📍En ny Heromkring guide til Aarhus Festuge 2025: Ikke verdens største nyhed — men den fortjener et highlight, fordi jeg er ovenud taknemlig for, at seje mennesker i byen gider at dele deres anbefalinger med du & jeg. Læs guiden her :)
🐚🍟 Byens (måske) bedste Moules Frites: Oli Nico lukker og slukker. Stedet var i mange år go-to, når appetitten skreg på blåmuslinger. Så, hvor tager vi hen nu?
Det er et spørgsmål, jeg tager ret alvorligt. Jeg kan nemlig rigtig godt lide muslinger. Så jeg har rådført mig med Mikkel fra Spiseguiden Aarhus, som både er uhyre vidende & velskrivende. Han pegede mig i retning af Casablanca, hvis muslinger han beskriver “som sendt fra oven”. Læs Mikkels anmeldelse her.

KOMMENDE UGE
Mad & Drikke
🌐 Global Kitchen hos Café Mellemfolk: Smag den Tonganske ret ‘Lu pulu with Ota ika’ + en lige så vild dessert.
Kender du heller ikke Tonga? Så vidt jeg kan se, er det et øhav i Polynesien med en cirka befolkning på 100.000 spredt over 45 øer. Kan godt være, du lige selv skal læse lidt op på det her, før du fortæller historien videre (ons 13. aug - 17.00 - 100kr)
🍖 Mad & Fad på Le Coq (tirs 12. aug - 19.00 - 50kr)
Musik & Fest
💿 Mana Club x ID3.Lab hos Volume Village: Mana er seje. ID3 er seje. Lur mig ikke, om det bliver en pænt sej aften (fre 15. aug - 22.00 - 65kr)
🎊 Sydhavnens Festival: Sydhavnen er et af mine yndlingskvarterer. Og det er ikke svært at forstå under næste weekend. Mange gode ting på programmet. Tjek deres Instagram her - eller lur nogle af arrangementerne nedenfor (15-16 aug - gratis)
⚫️🎸 Pitchblack Playback: Hør Bob Dylans Highway 1961 i en kulsort biografsal (ons 13. aug - 20.00 - 110kr)
⚡️ Stella Polaris i Vennelystparken: Du kan læse lidt om comebacket her, eller snuse lidt rundt på deres Instagram (lør 16. aug - 12.00 - gratis)
🪩 HeadQuaters hyrer ‘Disco Jesus’ til spilop i Musikhusparken (lør 16. aug - 22.45 - gratis)
🎺 Lørdagsjazz hos Erlings (lør 16. aug - 15.00 - gratis)

Mana Club x ID3.Lab hos Volume Village (fre 15. aug - 22.00 - 65kr)
Film, Foredrag & Teater
👅 Tænkepauser i Paradis — ‘om smag’: Det her er en fantastisk foredragsserie, der tager udgangspunkt i Aarhus Universitetsforlags bogserie ‘Tænkepauser’. Eksperter på hvert sit felt kloger sig, akkurat som de skal. Denne gang kommer Susanne Højlund. Hun er ‘smagsdommer’ ved Aarhus Uni & ved en ting eller to om smag. Prisen er forøvrigt inkl. kaffe + en bog (tirs 12. aug - 10.00 - 175kr)
🎥 Farlig efterfølger: Der var engang, hvor man ikke bare kunne streame enhver film. Udvalget var ligesom begrænset til dét, der stod på hylden. Og der stod Lindsey Lohan & ‘Freaky Friday’ altså på min. På godt & ondt. Derfor har den fået en vis nostalgisk kultstatus i min bog. Og nu kommer efterfølgeren så. 22 år efter. Jeg er næsten overbevist om, at det er en rigtig dårlig idé. Men altså, dårlige idéer kan også være sjove (man 11. aug - flere tidspunkter - 125kr)
⚽️ Jesper Blicher fra Aarhus Fremad besøger Konservativ Ungdom: Jeg er hverken medlem af konservativ ungdom eller synderligt fodboldinteresseret. Synes bare, det lyder som et ret sjovt setup (tirs 12. aug - 19.30 - gratis)
👨🎨 De Fem Benspænd: Lars Von Trier & Jørgen Leth sammen om en film (tjek den på IMDB), hvor de undersøger begrænsningens kreative potentiale (tirs 12. aug - 21.30 - 90kr)
😵💫 Panelsnak om psykisk sårbarhed: ‘Det betyder meget at du er her’ hos Bellis (lør 16. aug - 15.00 - gratis)
👶 Legendarisk gyser: Se Rosemary’s Baby i Øst for Paradis med intro fra Moovy Podcast (tirs 12. aug - 18.30 - 110kr)
🏝️ Lesbisk paradis: Dokumentaren ‘Lesvia’ dykker ned i historien om Lesbos & hvordan øen siden 70’erne har tiltrukket løsbiske fra hele verden (fre 15. aug - 10.00 - 110kr)
🤠 Joaquin Phoenix som COVID-sherif i Eddington (alle dage)

Panelsnak om psykisk sårbarhed hos Bellis (lør 16. aug - 15.00 - gratis)
Sport & Bevægelse
🏃♂️ Run with the B Corps: Kom til let morgenmad, kaffe & ædruelige mimosas med Coffee Collective, Sprit & Co., Meyers & Aqua D’Or (ons 13. aug - 07.00 - gratis)
👠Twerk in Heels: Man ved, det er en interessant danseundervisning, når sportstøjet består af høje hæle & knæbeskytterer — og ikke mindst ‘An outfit that makes you feel unstoppable and sexy’ (tirs 12. aug - 17.30 - 100kr)
🚵♀️ Velofit x Det Østjyske Bakkeløb: Åbenbart et ‘legendarisk’ løb & du kan joine herlighederne med Velofit & Velotons (ons 13. aug - 17.00 - gratis)
👟 Wednesday Wheeze: Løb 4, 6 9 eller 12km med Runaar (ons 13. aug - 18.00 - gratis)
🏊♂️ Få en gratis svømmetime hos Aarhus 1900 (tirs 12. aug - 06.00 - gratis)

Run with the B Corps (ons 13. aug - 07.00 - gratis)
Godt & Blandet
💎 Design dit eget tøj med rhinsten hos Intitut for X: Jeg tror, du skal tænke dig en ekstra gang om, før du møder op på arbejde med dine designs fra den her workshop… Hvide skjorter med brændende hjerter formet af purpur-røde rhinsten. Stadig lidt nyt i det danske kontorlandska, ikke. Nej ved du hvad… Det lyder nu meget fedt. Spring ud i det! (søn 17. aug - 12.00 - 130kr)
📕Læsekreds i Domkirken — ‘Sommer med Knausgård’: Det ligner, at de tager fat på en ny bog fra den 15. august — nemlig ‘Morgenstjernen’. Har hørt godt om den, men ikke læst endnu. Til gengæld har jeg læst Natskolen, som bliver tema fra den 29. august. Fantastisk & modbydelig, moderne faustisk fortælling. Og som oftest med Knausgård, læner den sig opad hans eget liv (fre 15. aug - 12.00 - gratis)
📸 Dansk Blindesamfund x Canon med fotoudstillingen ‘World Unseen’: Ikke alle kan nyde et smukt billede, som du og jeg (antager, du har dit syn, hvis du læser med). Så Canon har sammen med dansk blindesamfund lavet en udstilling, der kan opleves uden syn. Billederne printes i taktile materialer, så du kan mærke & føle dig igennem udstilling. De tager dig også i hånden af en lydfortælling. Stærkt initiativ! (8 - 10. aug - gratis)
🧵 Åbent syværksted på Dokk1: Jeg har selv været der et par gange. Havde en drøm om at reparere mine gamle klude med lækre Japanese stitches. Det blev hverken japanese eller lækkert — til gengæld rigeligt med stitches… (ons 13. aug - 15.00 - gratis)
🖼️ Fernisering hos Galleri Lene Bilgrav: Kom til udstillingen ‘Før Nu Tid’ med kustnerne Agnete Bertram (tjek hendes Instagram her) & Birgitte Støvring (tjek hendes instagram her) (fre 15. aug - 17.00 - gratis)
📚 Bogklub hos Løve’s Café: Denne gang snakker de om kinesiske Yan Liankes ‘Solens Død’ (tirs 12. aug - 19.00 - gratis)
🎨 Kunstgulv indvies hos Godbanen: ‘Kunsten må gerne betrædes’ (tors 14. aug - 15.30 - gratis)
🛠️ Repair Café hos Dokk1: Søde frivillige hjælper med at reparere alt fra cykler, tøj, elektronik og det hele (søn 17. aug - 12.30 - gratis)
🏺Keramik-fest:
Keramikmarked hos Plukk (lør 16. aug - 10.00 - gratis)
Keramikworkshop hos Plukk (tors 14. aug - 17.00 - 398kr)
Drejekursus hos Godsbanens Keramikværksted (lør 16. aug - 09.15 - 650kr)
Keramik & Drinks med Tanken & Yonobi Studio (tirs 12. aug - 18.30 - 250kr)
📝 Oplev forfatteren Christel Wiinblad hos Løve’s Café (tors 14. aug - 19.00 - gratis)
🆕 Kultufestivallen ‘Den Nye By’ søger frivillige (man 11. aug - 16.30 - gratis)
🛍️ Ikea holder loppemarked på deres parkeringsplads (søn 17. aug - 10.00 - gratis)
🚩 Flagstang Markeder i Mølleparken (lør 16. aug - 10.00 - gratis)
❌ X Factor Casting (ons 13. aug - 12.00 - gratis)
🗿 Ler Croquis (tors 14. aug - 16.30 - 395kr)
✏️ Åben Poetisk Scene hos Løve’s Café (ons 13. aug - 19.30 - gratis)
🐾 Potecafé i Folkehuset Møllestien (tors 14. aug - 16.00 - gratis)
🧻 Papirværksted hos Dokk1 (tirs 12. aug - 09.30 - gratis)
🙋♀️ Spørgehjørne for slægtsforskere (tirs 12. aug - 13.00 - gratis)
🗺️ Få en fuld rundvisning i alle Godsbanens faciliteter (tirs 12. aug - 16.30 - gratis)

Keramik & Drinks med Tanken & Yonobi Studio (tirs 12. aug - 18.30 - 250kr)
ET STYKKE AF FREMTIDEN
Du kender det sikkert. Når først man får øje på de allermest spændende ting, så er de udsolgt. Jeg finder oftest kun tid til at rode med den kommende uge. Men jeg prøver så godt jeg kan at holde denne fremtids-liste opdateret også.
Talk om Gramsespektrum i Musikhuset med Mikael Bertelsen som ordstyrer (10-12 september - 370kr)
Due. EP release på HeadQuarters: Artisten Due. har produceret lækkerhederne med sin bror Tobias Laust (trommeslageren fra det legendariske Aarhus-band, Liss). De er godt nok seje (fre 29. august - 19.00 - 75kr)
Madkollektivet ‘Syv.munde’ deler deres sommerprogram for social dinings (juni - september)
Kierkegaard om Kærligheden: Forelæsning hos Folkeuniversitetet (man 25. aug - 12.30 - 100-200kr)
Litteratur & eksistens - om Houellebecq & åndsløshed: Forelæsning hos Folkeuniversitetet (ons. 27. aug - 12.30 - 100-200kr)
‘En blandet landhandel’ — urtetur ved Mariendal Strand: Thomas fra Wildfooding ser rar ud (tjek hans instagram her). Snus til strandplanter, skovurter, frugt, bær & måske svampe med. Lyder som en fin måde at tilbringe sin søndag (søn 17. aug - 10.00 - 350kr)
Rock & Rul: Train åbner dørene til tilgængelighedsfestival. Sejt! (6. september - 275kr)
Karoline Funder hos VinDanmark (23. oktober - kl. 20 - 165kr)
Peter Sommer på TRAIN (3. oktober - kl. 20 - 375kr)
Malk De Kojn i Voxhall (26-26 september - 370kr)
Elias Rønnenfelt (31. oktober - 220kr)
ALTER festival (11-14 september - fra 250kr)
Culture Box kommer til Volume Village for en aften (5. september)
Det var det for i dag! :)
Er der bare én Heromkring-læser, der inviterer sin mor, ven eller fjern fætter til et event den her uge — så er min lykke gjort ❤️ Byen lever, når du lever.
Fortæl endelig, hvis der er noget, jeg kan gøre bedre!
Taknemmelige hilsener, Simon
Hvad synes du om dagens episode?Du må helst være ærlig :) |
