HEROMKRING ÅRHUS: UGE 27

🛥️ Gigantisk yacht ejet af verdens 71. rigeste mand ligger til kaj i Århus (dinavis) 

Ejeren af skuden er Len Blavatnik. Og han er på mange måde en vild karakter. Og selvfølgelig har sådan en karakter også en vild jolle. Der så mange sjove detaljer om ham, skibet & hans besøg til Århus. Ja faktisk kan det både lyde som en James Bond-skurk eller bare the american dream. Jeg vil ikke gøre mig klog på, hvilken der er sandheden. Du får lige den kære Hr. Blavatnik i 9 punkter. Så må du dømme selv:

1. Blavatnik er verdens 71. rigeste mand med en formue på over 200 milliarder kroner. Han er slået til ridder i Storbritannien — og hedder derfor også Sir Len. 

2. Født i Ukraine, opvokset i Moskva, immigrerede til USA i 1978 — og læste computer science på Colombia & tog efter en MBA fra Harvard (Forbes)

3. Han tjente sin første formue på russisk olie, solgte sin andel i 2013 for knap 50 milliarder kroner — og købte Warner Music i 2011 for cirka 22 milliarder, som han børsnoterede i 2020 til firedobbelt værdi (Forbes)

4. Han har doneret over 7 milliarder kr. til velgørenhed — primært til universiteter som Oxford, Harvard og Yale.

5. Yachten O3 er 109 meter lang — længere end en fodboldbane — og kostede anslået 2,3 milliarder kroner.

6. Den er splinterny: leveret fra et tysk værft i begyndelsen af juni. Århus-turen er nærmest dens jomfrurejse.

7. Han er i Århus for at se James Turrells nye Skyspace på ARoS — pressechefen for ARoS har bekræftet, at han har rakt ud.

8. Militæranalytikere vurderer, at danske efterretningsmyndigheder formentlig holder øje med skibet pga. Blavatniks forbindelser til Rusland.

9. Han er ikke sanktioneret af EU eller USA — men af Ukraine, uden nærmere forklaring på hvorfor. Men formentlig pga. nogle russiske forretningsforbindelser — der også er knyttet til Putin.

🇫🇷 Angelina Jolie tager til Paris Fashion Week den nye film ‘Couture’ (flere dage)

Selvom den her film ser ud til at være rædderligt anmeldt, så er der stadig tre ting, der vækker min interesse:

1) Modeindustrien føles som et oplagt offer for et storladent, spiddende drama. Desværre findes der forsvindende få af den slags film. Og, desværre ser det heller ikke ud til, at Couture ændrer på det - se de dårlige ratings på IMdB.

2) … Alligevel har jeg et lille håb i maven: Instruktør & manusforfatter, parisiske Alice Winocour, føles nemlig som en lovende kandidat til at skabe den film, vi mangler. Eller, det er måske for tyndt et grundlag: jeg baserer nemlig min forventning ud fra filmen Mustang, som hun var co-writer på. Den var, husker jeg, et lille mesterværk. Håber, hun medbringer lidt af magien til Couture.

3) Der er en særlig nostalgisk og storslået aura omkring en filmstjerne, som Angelina Jolie. Hun var kendt, før alle kendte blev influencers, der inviterede os med i selv de mest intime rum af deres liv. Hun har altid været allevegne i min generation. Men også bevaret mystikken og følelsen af distance; for det var ikke hende selv, der fortalte om sit liv på sociale medier — det stod de traditionelle medier for. På godt og ondt. Jeg savner mystikken: dengang celebrities var u-tilnærmelige, bag lukkede døre på Chateau Marmont — ikke tilgængelige på Instagram.

⛪ 🎸Det skræmmer mig, når kristendommen pludselig ser så “cool” ud - koncert med Madrigals i Langenæskirken (17:00 - gratis)

** OBS: Jeg har været i dialog med en, der spiller med i Madrigals, som understreger, at det ikke er religiøs musik — men blot inspireret af kirkemusik. Beklager, hvis det kom lidt skævt ud; jeg blev fanget af en tankestrøm **

Religion rykker disse år. Senest har Politiken lavet podcasten ‘Hillsong Indefra’ om frikirkens celebre fremgang i Danmark. Justin Bieber var fan, men kom vist videre i 2021. Casper Christensen er stadig fan. Og, jeg har hele tiden undret — og måske også moret — mig over den her nye tendens. Kort sagt: Jeg fatter ikke, hvad der frister*.

Alligevel fik det her event mig til at tænke, om min arrogante, religions-resistente attitude nu er så skudsikker, som jeg tror?

Det er egentlig mærkeligt, at jeg ikke er blevet forført endnu: Jeg har både været tilskuer til fjerne familiemedlemmer dedikere hele instagram-profiler til jesus + adskillige unge & hippe & kristne initativer i Århus:

Stedet fra Christianskirken, Gospel-fællesskabet Praise eller ungdomsevents fra Wave (de to sidstnævnte er begge en del af ‘Youth For Christ).

Alle virker — med deres skarpe farvepaletter & analoge fotostil — sofistikerede til at imitere trendy, sekulære brands (og bands).

Trods deres flotte indsats, har det stadig ikke fristet mig. Muligvis er jeg allerede for gammel. Men jeg tror også, det har fremstået for sukkersødt… for godt til at være sandt; “ligger der noget bag?”

Men da jeg så det her event, opstod en lillebitte tvivl: er jeg så resistent, som jeg tror?

Det røde bandana. Den matchende spade. Intet smil. Ingen leflen for beskueren...

Jeg var forført. Lige indtil jeg så, at det var kirkemusik.

Det var kortvarigt, men nok til at ryste min selvtillid. For måske har jeg kun undviget religionen, fordi ingen har ramt mine ømme punkter.

Sæt nu, at religionen infiltrerede mine musikalske helte. Hvis Elias Rønnefelt, Geese, MJ Lenderman, This Is Lorelei osv. ramte mig med et bagholdsangreb.

Så kan jeg altså ikke avise, at jeg ud af det blå pludselig nynner jeg med på Jesu ord.

Ja, måske skal der ikke mere til. De får mig nok den dag, at missionæren stopper med at smile, spiller Tiny Desk Concert & bor i Brooklyn.

* Det er slet ikke fordi, jeg er modstander af religion — eller er en af dem, der elsker at snakke om, hvor ateistiske de er: Jeg forstår det bare ikke & er derfor nysgerrig.

🎬 Before Sunset hos Øst for Paradis (20:00 - 100kr)

** OBS: Det er en 2’er — tjek 1’ern ‘before sunrise’ her **

Jeg synes altid, der er noget sært ved hovedrolleindehaver, Ethan Hawke. Måske er det fordi, han balancerer på kanten af det klichéfyldte & sentimentale (definitionen af 'corny’, kan man sige).

Og, hvis Ethan i forvejen har hang til corny-ness, så lokker instruktøren Richard Linklater ham jo nærmest i en fælde med det her plot: En kvinde og mand spadserer 24 timer længselsfuldt og små-forelsket rundt i Paris’ gader.

Men det er faktisk, på mirakuløs vis, blevet lidt af et mesterværk. Utroligt stemningsmættet, romantisk og smukt båret frem af autentiske dialoger.

… Sådan husker jeg det i hvert fald. Efterhånden en del år siden, jeg har set den.

Læste lige lidt trivia på IMdB. Koblingen til instruktørens virkelige liv gør jo ikke filmen mindre interessant:

“In the movie, Jesse (Ethan Hawke) confesses to Celine (Julie Delpy) that he wrote a book about their meeting 9 years before, partially in the hope that she would read it and re-establish contact with him. Like Before Sunrise (1995), this is based on events in director Richard Linklater's own life. He had once spent a night walking and talking around Philadelphia with a woman called Amy in 1989. Though they initially stayed in touch over the telephone, they lost contact eventually. In 1994, Linklater shot Before Sunrise (1995), based on his night with Amy. Like Jesse in "Before Sunset", Linklater was secretly hoping that Amy had heard of the movie, and would show up at the premiere, but she did not. When "Before Sunset" was released, she did not show up either. It wasn't until 2010, before Linklater started production on the second sequel, Before Midnight (2013), that a friend of Amy, who knew about their story, contacted Linklater to tell him that Amy had died in a motorcycle accident on May 9, 1994, at the age of 24, a few weeks before he started shooting Before Sunrise (1995).”

Filmen har 8.1 user rating & 91 metascore på IMdB - tjek den her.

👔 NN.07 lagersalg (tors-søn - fri entré)

Åh, jeg kan ikke altid finde ud af, hvor jeg står på lagersalg; om det er fedt at tage dem med i nyhedsbrevet?

For det kan jo godt lugte lidt fælt af overforbrug: en virksomhed har produceret så meget tøj, at de nu kæmper for, at det ikke flyder over på deres lagre (før næste kollektion kommer).

Men, jeg gider heller ikke spille klogere og mere hellig end jeg er. Hvad ved jeg supply chains, produktion og demand- forecasting? Ikke meget!

Og det er jo samtidig rart at få sig et godt gammeldags tilbud, hvis pengene er knappe.

… Især hvis det betyder, at du kan skifte dit forbrug fra lortekvalitet til rimelig kvalitet.

Så, det må være mit standpunkt: Hvis lagersalget kommer fra en fløj, der repræsenterer en vis ansvarlighed i materialer & produktion (og bæredygtig æstetik vs hurtige trends, ej at forglemme)… Så må det være OK.

Og jeg tror faktisk, at det er fint, hvis et lagersalg kan hjælpe os med at hoppe fra H&M, Zara osv. => til NN.07?

De alle pynter sig jo i grønne labels og sustainablity-påstande. Så det er svært at gennemskue, hvilke produktioner, der reelt er bedst for kloden, når alt kommer til alt.

Men, NN.07’s designs er i hvert fald relativt tidsløse, og kvaliteten god. Jeg har ejet ting derfra, som har holdt mange år.

🫒 FRAMA-lancering hos Raasted med DJ, drinks & snacks (17:00 - gratis) 

Jeg tror, at få design-interesserede anfægter, at FRAMA er et af Danmarks mest markante møbel-brands disse år. De laver så mange smukke ting. Og i København har de også medvind i den ellers brutale restaurations-konkurrence med caféen Apotek 57 — og det seneste skud på stammen: Bar Vitrine. 

Jeg besøgte selv Vitrine i weekenden, og må sige, det er imponerende, hvor meget de har styr på sagerne. Fuld FRAMA-indretning, naturligvis. Men de vandt for alvor mit hjerte ved det her setup: Dansk sommeraften. Et interimistisk fortovs-taburetbord. Grillet makrel og blæksprutte. Wauw!

Nå, tilbage til sporet: Det er nice, at vi har en butik af den kaliber som Raasted, der kan hive sådanne navne til Århus. Den her gang handler det om lanceringen af en opdateret version af et af deres mest ikoniske designs: Perforated Rivet Box Table — og der er snacks & drinks fra Raasted Café & DJ på siden.

🦅 Fugletur ved Egå Engsø (10:00 - gratis)