📬 Heromkring Aarhus: Uge 25-26

✂️ Åbning af Musikhusparken, stor udstilling på Kunsthal Aarhus & meget mere

Godmorgen, glædelig søndag & velkommen til Heromkring! :) Jeg glæder mig til at dele seneste uges vigtigste nyheder — & kommende uges mest spændende events med dig.

I skrivende stund sidder jeg i haven og nyder en Treo under solen på Tunø. Her er så idyllisk, at det var fuglekvidder, der holdt mig vågen, da jeg lukkede øjnene efter et par glas rødvin for sent i går. Magisk sted, oplagt at besøge fra Aarhus. Stor anbefaling herfra.

Nå, men det er søndag & vi skal igen se frem på en dejlig uge, der bl.a. byder på fernisering på en stor udstilling på Kunsthal Aarhus, festival på Kohalen, åbning af Musikparken osv. osv. Der sker mange gode ting — så mange, at jeg døjer med, gmail klipper slutningen af mailen. Hvis det sker hos dig, så kig efter en tekst ala “view entire message”.

Tak for din tålmodighed. Og tak for, du gider læse med. Det sætter jeg oprigtigt stor, stor pris på!

Venlige hilsener, Simon

⭐️ Michelinstjerner til Aarhus: Der er ikke sket meget nyt. Eller, Restaurant ET har fået en Bib Gourmand, der er en hæder til spisesteder, som serverer ‘good food at moderate prices’. Tillykke! Ellers beholder Frederikshøj de 2 stjerner — og Substans, Gastromé & Domestic deres ene stjerne hver især. Du kan finde Stiftens seneste anmeldelser i artiklen (Stiften)

  • ⚽️ Ny fødselsdag for ny stadion: Projektet skydes fire måneder og sættes nu til marts 2027 (Tv2 Østjylland)

  • 🥐 Bager fra nu lukkede Gærda joiner Skovmøllen: Hun får bl.a. ansvar for deres restaurant på Jydsk Væddeløbsbane (Stiften)

  • 🫶 Personlig breaking: Der er noget ved folk, der bruger mere tid på at fortælle om deres gode gerninger, end de bruger på at udføre dem.

    Så jeg har kæmpet ihærdigt for at holde lav profil om min tjans som Cykelpilot hos Røde Kors. Ikke fordi jeg ikke kan lide at prale — men fordi jeg endnu bedre kan lide idéen om, at jeg ikke gør det (hvilket nok er endnu mere selvsmagende?).

    Nå. Men nu hvor jeg snart har 1 års jubilæum & ved vi mangler flere gode chauffører i cykel-flåden, så tænkte jeg, det var OK at dele det herinde…

    Kort sagt går det ud på, at vi cykler ture med plejehjemsbeboere i Aarhus… hvor langt og hvor ofte bestemmer du selv. Selv cykler jeg 2 timer hver anden onsdag.

    Læs mere & ræk ud til Louise her — og hils gerne fra Simon fra Generationernes Hus!

KOMMENDE UGE

Mad & Drikke

🍺 Mad & Fad på Le Cocq: Jeg har spurgt et par gange til, om de vil afsløre fremtidens menu. De insisterer på at bevare spændingen (se billede længere nede) — og det har jeg stor respekt for. Så, vi må læne os opad de tidligere, storslåede serveringer som fiskefrikadeller, linseragout, bacontærte & tarteletter (tirs 24. juni - 19.00 -50kr)

Musik & Fest

🇪🇸 Den måske eneste fede fredag — Barselona & Ella Augusta: Der er mange måder, at beskrive programmet til Fed Fredag & Lørdag. Men jeg tror, jeg vil holde mig til… Undervældende. Det er helt sikkert mig, der bare er umulig — derfor vil jeg hellere fokusere på, at vi på fredag får glæden af altid fantastiske Barselona. Eller, Peter Sommer dagen efter. Wauw! (fre 27. juni - 20.00 - 250kr)

Film, foredrag & teater

📽️ Øst for Paradis viser alle afgangsfilmene fra årgang 2025 på Den Danske Filmskole: Der er 6 blokke i alt. De tre første er i dag. Hvis det er lidt kort varsel kan du nå 4, 5 & 6 i morgen (man 23. juni - fra 18.00 - 50kr pr. blok)

  •  Filmhygge med revolutionære aktivister: Social Ungdomfront inviterer på dokumentar med Aaron Schwartz som var en amerikansk programmør, forfatter, politisk organizer og internet-aktivist (lør 28. juni - 14.00 - gratis?)

  • 🔫 ‘Sin City’ hos Øst for Paradis med oplæg fra værterne fra ‘Moovy Podcast’: Så den da jeg var ung. Fattede ikke så meget. Måske på tide at give den en ekstra chance. Overraskende god user rating + meta score på imdb (ons 25. juni - 21.00 - 110kr)

  • 🌱 Vildt iværksætteri: Fra utopi til handlekraft med Jeppe Svan (tirs 24. juni - 18.00 - gratis)

  • 🍿 Wes Andersons nye ‘Phoenician’ (alle dage - 110kr)

Sport & Bevægelse

🛸 Generelforsamling i ‘Aarhus Dirt Jump’-forening: Jeg skal lige have tjekket op på definitionen af ‘at flyve’. Men de her unge knejter på cykler & flyvhop kan da ikke være langt fra. Vidste slet ikke, vi havde sådan et sted. Ser da vildt ud (tirs 24. juni - 19.00 - gratis)

Godt & Blandet

🔥 Sankt Hans mandag den 23. juni — flere gode spots til din aften:

Århus Øje & Restaurant Bavn (17.30 - 79kr): 
De har inviteret Jim Lyngvild til at holde oplæg. Jeg skal lige have pudset Heromkrings graverafdeling på Lighthouse’s vedtægter… Det må simpelthen falde under hensynsløs forpagtning af Aarhus’ højest beliggende restauration.

— Aarhus Ø (18.00)

— Langenæs (18.00)

— Uniparken (18.00)

— UngK giver aftensmad (18.00)

— Beboerneshus Livøsmøgen (19.00)

— Institut for X (12.00)

ET STYKKE AF FREMTIDEN

  • Ved Vandet festival ved Skødshoved Badehotel: Den aarhusianske artist Alle, som er en af mine personlige favoritter på vores lokale playliste ‘Lyden heromkring’, spiller sin allerførste koncert på Ærø til Øhavet Festival den 18. - 19. juli. Dét i sig selv er jo en stor nyhed. 

    … Men, for lokalpatrioter som du & jeg er det jo ikke helt nok. Heldigvis jeg har hørt, at de også spiller til Ved Vandet Festival, som er blot ugen efter. Det er endnu ikke annonceret (og jeg ved ikke, om det overhovedet bliver det) — men jeg har hørt det fra en meget troværdig kilde (lørdag 26. juli

  • Nyt skud på Breadhead-stammen: Ovenpå Ny Munkegades Breadhead lokation åbner den virksomme David Milberg et separat space til events, photoshoots mm. Det hedder 1st floor dining & du kan såmen også leje det. Men skyder ballet i gang med 8 pladser til en 12-serveringers middag inkl. vin & drinks (12. juli - 899kr)

  • ‘Ocean’ med David Attenborough hos Øst for Paradis: Oveni hatten får vi et oplæg med Århus’ yndlings fiskehandler, Jakob Clausen (man 30. juni - 16.30 - 130kr)

  • Karoline Funder hos VinDanmark (23. oktober - kl. 20 - 165kr)

  • Peter Sommer på TRAIN (3. oktober - kl. 20 - 375kr)

  • Øst for Paradis inviterer på tur til Mols Bjerge & ‘Earthwise Residency’ (4. juli - 15.00 - 260kr)

  • Talk om Gramsespektrum i Musikhuset med Mikael Bertelsen som ordstyrer (10-12 september - 370kr)

  • Malk De Kojn i Voxhall (26-26 september - 370kr)

  • Elias Rønnenfelt (31. oktober - 220kr)

  • Veronika Rud på Erlings - det er sgu lækkert  (16. juli - 19.00 - 120kr

  • Peruvian Coffee Tasting, Talk, and Cocktails m. Mood Coffee, Jumbo & Force Majeure (4. juli - 345kr

  • Due. EP release på HeadQuarters: Artisten Due. har produceret lækkerhederne med sin bror Tobias Laust, som jeg har et godt øje til (fre 29. august - 19.00 - 75kr)

  • Sydhavnens Festival (15-16. august - gratis)

  • Oplev blandt andre Peter Sommer til Park Vidensfestival i Uniparken (lør 9. august)

  • Madkollektivet ‘Syv.munde’ deler deres sommerprogram for social dinings (juni - september)

Det var det for i dag! :)

Er der bare én mor, ven eller fjern fætter, der får en invitation fra en Heromkring-læser denne uge — så er min lykke gjort ❤️ 

Fortæl endelig, hvis der er noget, jeg kan gøre bedre!

Taknemmelige hilsener, Simon

Hvad synes du om dagens episode?

Du må helst være ærlig :)

Login or Subscribe to participate in polls.