- Heromkring
- Posts
- HEROMKRING ÅRHUS: UGE 23
HEROMKRING ÅRHUS: UGE 23
🍕Nyt kultur-spot i baggård, pizza-aften hos Raasted & meget mere
Godmorgen, glædelig søndag & velkommen til Heromkring! :) Jeg glæder mig til at vise dig seneste uges vigtigste nyheder — & kommende uges mest spændende events.
DAGENS NYHEDSBREV
Seneste nyt
Ugens events (opdelt i ugedage)
Et stykke af fremtiden (4x nye events)
🍕 UGE 23 ER HER IKKE FOR EVIGT, MEN ER HER HELDIGVIS LIDT ENDNU: 1) Nyt potentielt kulturelt hotspot i gammel autoforhandler i midtbyen, 2) Breadhead & Frederikshøj forædler dansk kulturarv, 3) nyt spisested på Mejlgade, 4) antropologisk foredrag om Havaianas, 5) Morten Albæk-foredrag, 6) mine flove forfatter-drømme, 7) flowerkraut fermenteringsworkshop, 8) mine NorthSide-favoritter, 9) Pizza & Negroni hos RAASTED Café, 10) 3x markeder og meeget mere<3
Hav en dejlig uge! Og tak for, du gider læse med. Det er jeg mægtigt glad for :)
SIMON SIDEN SIDST: Maraton & magasiner<3
MAGASINER
Jeg skrev sidste uge, at vi var ved at være i bund med magasinerne — og kom til at smide de sidste eksemplarer ud til vores seje forhandlere.
Vi var i forvejen ret fint tilfreds med, hvordan magasinet tager sig ud — men butikkernes smukke rum løfter godt nok oplevelsen. Se Rasmus Stenhøjs fotos her — eller se magasinet IRL hos Nabo Kiosk, RAASTED CAFÉ eller Kunsthal Aarhus<3
(Det kan også købes i vores webbutik - og afhentes gratis hos Reduktivt)
MARATON
Jeg har siden januar trænet op til Skytrail Maraton, der løb af stablen i går — på på/omkring Himmelbjerget: og har hele 2700 højdemeter at tygge sig igennem.
De har tilrettelagt ruten sådan, at man får alleflest bakker med. Så hele løbet er 6 runder på den samme rundtur. Jeg var for et par uger siden ude at prøve den første gang. 2 runder blev det til, og jeg måtte gå derfra med en oprigtig tvivl om, om jeg ville klare den.
Så det er ret stort, jeg i dag kan sige, at jeg både er i live OG kom målstregen i går — pinslerne stod også på 6 timer og 38 minutter 😩
Jeg er radbrækket som aldrig før, men nyhedsbrevet er stadig veloplagt. Mine fingre ved, at de må løfte livets store ansvar, når resten af kroppen er sat ud af spil
God læselyst & god uge<3
Kh. Simon

Fang de sidste eksemplarer af vores magasin hos Raasted Café, Nabo Kiosk & Kunsthal Aarhus — eller på www.heromkring.dk
PS
Klipper gmail nyhedbsbrevet for tidligt, kan du trykke “read online” oppe i højre hjørne & få en pæn udgave fra mandag til søndag :)

Der er cirka 1297 ugentlige lokalnyheder. Jeg graver roder igennem dem alle & finder den håndfuld, der for alvor er din tid værd. Dem finder du nedenfor :)
🖼️ Åbning af ny “kulturel ladestation” i en gammel automekaniker i Midtbyen (autoaarhus IG)
Jeg ved ikke, om jeg skal være lykkelig eller bitter.
Jeg har før snuset rundt i den her baggård og drømt alle mine drømme. Men sådan er det de satans drømme: Enten brister de eller bliver hapset foran næsen på dig.
… Ej, jeg pjatter. Det er self kun rigtig, rigtig fedt, at nogen kommer videre fra dagdrømmerieren & faktisk tager handling!
Det er lidt diffust for mig, hvad der helt præcis skal foregå: Det er noget med “kunst, kultur og fællesskaber” og så følger de op med “I løbet af sommeren åbnes Kunst Kiosken og flere Events vil blive delt på siden her.”
En lille konkret smagsprøve på, hvad vi kan forvente, er Fænomen Gallerys udstilling den 7. juli.
Det lyder mægtigt det hele! Men jeg håber også lidt, jeg må komme & drikke et glas vin eller en kop kaffe eller sådan noget<3
Men wauw, det er sejt. Tillykke til teamet bag!! :)
💯 Andersen Winery fra Knebel får sjældne 100 ud af 100 point i prestigefyldt vin-pris for deres æble-isvin ‘Krystal’ (Ritzau - Andersen Winery pressemeddelese)
Det er altid svært at vurdere, hvorvidt de her priser reelt er “vigtige”. Men, det lyder til, det er den ægte vare.
Prisen uddeles af “Oenologues de France”. Ørnologi er studiet af vin. Så de virker til at være lidt af en autoritet på vin-området i Frankrig. Mere end 3000 vine deltog på tværs af 8 kategorier.
Og østjyske Krystal er den første vin, der ikke er dyrket på druer, som får 100 point — nogensinde. Lyder pissesejt (selvom jeg ikke præcis ved, hvor mange der før har gjort et forsøg i netop den kategori).
🇪🇺🩺 Aarhus Universitetshospital er det første i Danmark, der bliver ‘Comprehensive Cancer Centre’: Der er kun cirka 50stk certificerede hospitaler i Europa. Fedt at være med i front — Migogaarhus skriver:
“Certificeringen er en del af EU’s kræftplan Europe’s Beating Cancer Plan, hvor målet er, at 90 procent af kræftpatienter senest i 2030 skal have adgang til behandling gennem et Comprehensive Cancer Centre” (migogaarhus)
🏗️ Har du hørt om ‘Katrinetorvet’ - Olav De Lindes næste kæmpeprojekt?: Olav De Linde har gang i byggeriet. Mindet gør selvsagt et stort nummer ud af sig. Men hans projekt Katrinetorvet på Katrinebjerg er også lidt af en klæppert med sine 17.000 m2 private boliger, 10.000 m2 erhverv og 3.000 m2 almene boliger. Det forventes at være indflytningsklart slut 2027 (Stiften)
🎟️ Blå Sol-festival i Randers melder udsolgt: Dejligt at se initativrige kulturskabere i Randers, der lader til at vil gen-skabe fortællingen om Randers & sniger sig rigtig elegant udenom Randerledes- & Mokai-ordspil på vejen. Jeg better sgu på Randers - giv byen 10 år, så flokkes vi dertil! (Tv2 Østjylland)
🍲 Spændende fællesspisninger på vej i Den Gamle By: Jeg vil kalde det en række pikante & uventede samarbejder, vi har med at gøre her. Den Gamle By og… Partizani, Mleko, Restau74 & Tallerkensmæk! Det foregår hver tirsdag i juli — og du kan bestille billetter her (DenGamleBy IG)
🌉 De første skridt: Se videoen, hvor bl.a. Kulbroen-teamet træder de første skridt på Kulbroen (der cirka går fra Bruuns Galleri til bygningen TRÆ i Sydhavnen). Wauw… Som jeg altid siger: “One small step for man, one giant leap for Århus” (Kulbroen IG)
🐍 Godt nyt til børn & slange-tæmmere: Randers Regnskov kan — ifølge planen — slå dørene op til 3x nye kupler indenfor 4 år — og udvider dermed fra 4.900m2 til 6.500m2 (DR)
🖼️ En af Danmarks største billedkunstnere, Farshad Farzankia, taler på den Århusianske hybrid-festival/konference Plaza (Plaza IG)
🏛️ Restaureringsarkitekter registrerer bevaringsværdien for +20k huse fra før 1970 i Århus (teknik & miljø)
🍓 Breadhead & Frederikshøj går sammen om en smuk jordbærtærte (Breadhead IG)
🔊 Kom med på video-rundtur i Lydbyen der åbner september 2026 (Promus IG)
🌀 God idé: ECHO Eatery skifter navn til Raasted Café (Raasted Café IG)
🍦 Migogaarhus guider til deres favorit-is i Århus (migogaarhus)
🍽️ Nyt spisested i Mejlgade ‘Restaurant Ukurant’ (migogaarhus)

Åbning af ny “kulturel ladestation” i en gammel automekaniker i Midtbyen: Auto Poul i Nordvest i København har jo vist, at garageporten snildt kan være indgangen til byens hippeste etablissementer. Spændende om Auto i Århus følger arven. Ser sejt ud i hvert fald! (autoaarhus IG)


1. juni
🩴 Hverdagens Mysterier: Antropolog holder foredrag om, hvordan Havaianas klipklappere, moderigtige danskere & den brasilianske højrefløj kom i clinch i 2025 (16.30 - gratis)
Jeg har vel været 7,5 år, da jeg første gang blev eksponeret for min papfars fødder i et par Havaianas. Og da svor jeg, at jeg aldrig ville udsætte mine børn — og verden — for samme traume.
Derfor var 2025 også et svært år for mig. Havaianas blev det hotte fodtøj. Og jeg skulle ikke bare tåles med synet af et fælt antal fødder — men jeg var ligesom udenfor festen med mine tillukkede sko: Man må betale en pris for sine værdier.
Men nok med mine anekdoter: Hvis du vil høre en klog historie om klipklapperne, der i 2025 pludselig blev en politisk varm kartoffel, så skal du lytte til antroprolog, Line Dalsgård, på Hovedbiblioteket mandag.
🧘♀️ Fællesspisning & foredrag med fokus på ‘Yogisk kost’ hos Turkis (17.15 - 120kr)
🍿 Harris Dickinson (ham den hotte fra Triangle of Sadness) har lavet en film, der hedder Urchin, som du kan se hos Øst for Paradis (alle dage - 115kr)
⛪ Foredrag om Den Historiske Jesus vs Den mytologiske Jesus (18.15 - fri entré)
🍲 Spis kalvehale-ragout til MadMandag hos Madkiosken Gellerup (17.00 - 60kr)
🪵 Foredrag med Jørgen Skouboe i Tivoli Friheden (19.00 - fra 299kr)
💼 Hør bl.a. Morten Albæk tale til Atea Insights (09.00 - gratis)
🌿 Kom med på opdagelse i Dokk1’s haver (16.00 - gratis)

💼 Hør bl.a. Morten Albæk tale til Atea Insights (09.00 - gratis)


2. juni
📖 LitX læser & samtaler om Sara Stridbergs bog ‘Farvel til Panic Beach’ (17.00 - 60-90kr inkl. kaffe & sødt)
Det er fedt, at vi har en litteraturfestival, der gør det muligt at møde disse mytiske væsener i levende live.
Forfatteren er nemlig af en særlig støbning: For én ting er at være en stand til at skrive godt — en anden ting er rent faktisk at gøre det.
Her er et par citater, der peger på, at forfatter-gerningen ikke er for sjov:
Virginia Woolf: “Few people can be so tortured by writing as I am. Only Flaubert I think.”
Thomas Mann: “A writer is someone for whom writing is more difficult than it is for other people.”
George Orwell: "Writing a book is a horrible, exhausting struggle, like a long bout of some painful illness."
Selv har jeg brygget på en bog-idé i evigheder. Danset om den som den varme grød. Fortalt vennerne, når jeg har været i godt humør. Skrevet et par linjer her & der. Men jeg føler mig simpelthen som en stor idiot hver gang, jeg prøver på at skrive på idéen.
Titlen på bogen er ‘Folk Der Ryger i Biler’, og idéen er simpel: Vi følger en række mennesker fra under- til overklassen, der har det tilfælles, at de, ja… ryger i biler. (Og vigtigere endnu: ret meget andet).
Tror, man kalder det en multi-plot-fortælling; hvor små fortællinger fletter subtilt ind og ud af hinanden. Jeg tænker meget på en af mine yndlingsfilm ‘Short Cuts’, når jeg forestiller mig bogen .
Tanken er, at hvert kapitel skal hedde “Bilmærke + cigaretmærke”. Mine favoritter er:
Spyfluegrøn Mitsubishi Spacestar + Grøn look 100
Plasticstol-hvid Golfbil + Lucky Strike
Gul Lamborghini Aventador + Rød Cecil
Kan du ikke forestille dig, der gemmer sig nogle geniale karakterer bag??
Det bunder egentlig i, at jeg altid tænker “Wauw en fed type!”, når jeg ser nogen ryge i deres bil. Så drøftede jeg det med en ven, og så begyndte historierne egentlig bare at rulle.
Pt. forestiller jeg mig, den skal foregå i min hjemby Skagen henover julen. Det er nemlig en smuk smeltedigel mellem overklassen & “resten af os”, der holder jul i en tilsneet spøgelsesby (som Skagen er udenfor sommeren).
Håber, du vil støtte & købe den, når jeg er færdig — skal vi sige om… 25 år?
🧫 Udsolgt - Tænkepauser om ‘Tarmen’ hos Øst for Paradis: Der er desværre kun én plads i skrivende stund… Og det varer nok ikke længe, før den er gone. Men, det lyder spændende — så du ku jo overveje at tjekke bogen ud (udsolgt ☹️ )
💡 PUKK Live Pitch x Skrivekunstskolen - oplev kultur-skabere pitche for at få midler til deres projekt (16.30 - fri entré)
🎓 3x rytmiske eksamenskoncert med Det Jyske Musikkonservatorium (10.50 - gratis)
🍄 Dyrk plantefarvning, svampe og surdejskemi til spis-dyrk-skab-lab på Dokk1 (13.00 - gratis)
🐓 Mad & Fad hos Le Coq - menu er en overraskelse indtil tirsdag (19.00 - 50kr)
🎶 4x kor optræder til “Nordiske lyse nætter” i Musikhusparken (19.00 - gratis)
🌹 ARoS Talk med savage Rose-forsanger Anisette Koppel (17.00 - 150kr)
🩸🏃♀️ She for She holder ‘Kend din cyklus’ hos Shima (17.00 - 350kr)
🍻 Rundvisning & ølsmagning hos Aarhus Bryghus (17.00 - 150kr)
🏃♂️ Social Startup Workout (08.30 - 89kr)

ARoS Talk med savage Rose-forsanger Anisette Koppel (17.00 - 150kr)


3. juni
🌸 “Flowerkraut fermenteringsworkshop” - lav surkål med spiselige blomster hos Risskov Bibliotek (17.30 - 25kr)
Synes altid events af den her slags plejer at blive udsolgt med det samme… Så, tøv måske ikke alt for længe, hvis du er til spiselige grøntsager og fermenterede sager :)
👟 Testløb med Saucony x Aarhus Motion x Løbeshop: Lær om energi-indtage & race-pace inden Aarhus halvmarathon (17.30 - gratis)
📕 Oplev ny japansk feministisk stemme på scenen i Århus til LitXchange (19.00 - 50kr)
💿 Hør Jeff Buckleys album ‘Grace’ til Pitchblack Playback hos Øst for Paradis (20.00 - 110kr)
🎵 Musikquiz med ‘Booglielisten’-tema hos SHIMA (19.00 - fri entré)
🧊 Workshop i ‘Wim Hoff Method Fundamentals’ (17.00 - 859kr)
🐾 Potecafé med SIND Aarhus (16.00 - gratis)

Oplev ny japansk feministisk stemme på scenen i Århus til LitXchange (19.00 - 50kr)


4. juni
🎪 NorthSide — den bedste dag, hvis du spørger mig (1-dags 1.550kr - partout 2.550kr)
Jeg har før været en lille smule hård ved NorthSide. Sagt, at den ikke helt lever op til det potentiale, jeg fornemmede engang i 2017, hvor de havde sindssyge bookinger som Radiohead & Frank Ocean (jeg var der<3).
Jeg har følt, at programmet gik i en mere og mere “pop-ulær” end modig retning — men jeg kan også godt se, at det faktisk er lidt u-berettiget: Torsdags-programmet er nemlig ret pakket med navne, jeg gerne vil opleve.
Heromkring-redaktionen tager især afsted i håbet om at få et interview med vores helt Baxter Dury til en slags universel, lokal-filosofisk snak (det skal nok blive mindre fluffy!).
Men her er de andre artister, vi glæder os til at opleve om torsdagen (har linket sangene vi forventer at støve hofterne af til):
13.00: Elias Rønnenfelt
14.00: Kayak
16.30: Big Thief
19.00: Aphaca
20.30: Primal Scream
21:30: Baxter Dury
22.00: Empire of The Sun
23.45: Peggy Gou
* Jeg vil gerne understrege, at al kritisk refleksion er ment på den kærlige måde; fordi jeg vil festivalen, og Århus, det bedste<3.
🍿 ‘Kondom des Grauens’ hos undergrundsbiffen Slagtehal3: Det er værd lige at hoppe ind at læse beskrivelsen, hvis sprogbrug er til den kontroversielt krydrede side (20.00 - 50kr)
✍️ Skriveværkstedet ‘Tekst til tiden’ fremfører tekster om kærlighed til kroppen hos Dokk1 (16.00 - gratis)
🎨 Fernisering hos Museum Ovartaci på Óscar Morales’ udstilling ‘The Line That Holds The World’ (17.00 - fri entré)
📕 Forfatter-event med Louise Juhl Dalsgaard & hendes nye bog ‘Skyggehjerte’ hos KFM boghandel (18.30 - 30kr)
🎸 Musikforedraget ‘Vi lytter til” med Beatles’ album ‘Revolver’ (19.00 - fra 95kr)
📕 Forfattere læser højt til ‘UdKAnts-oplæsning’ hos Fairbar (19.00 - fri entré)
🥦 Infomøde - bliv frivillig hos det lokale madmarked REKO (16.00 - gratis)
🍕 Pizza & Negroni-aften hos RAASTED CAFÉ - tidligere ECHO) (fra 17.30)
🥞 Hyldeblomst & pandekagetur til Sølyst med Natur Retur (17.00 - 35kr)
🐎 Jydsk 4-års Grand Prix Kvalifikation (15.00 - 75kr)

Forfatter-event med Louise Juhl Dalsgaard & hendes nye bog ‘Skyggehjerte’ hos KFM boghandel: Giver “Man smager med øjnene” mening med bøger? I hvert fald en smuk bog! (18.30 - 30kr)


5. juni
💃 Foredrag hos Palmehaven om ‘Why do we move to music?’ (14.00 - gratis)
Personligt er jeg med i den lille, akavede klub, der bestemt ikke bevæger sig til musik. Så det bliver spændende at finde ud af, hvorfor andre bevæger sig til musik… Og om der findes en kur mod tilfrosne hofter. Gid, det var et fysiologisk fænomen — og ikke bare overdreven selvbevidsthed :’)
📼 AMOK holder ‘24 hour VHS Maraton’: Det lyder så weird, jeg ikke helt forstår, hvad det er… Men det synes jeg næsten er en kvalitet i sig selv i det her tilfælde (12.00 - gratis?)
🏗️ Byvandring - Sydhavnen før, nu og i fremtiden med Aarhus Guiderne (14.00 - 135kr)
🖼️ Fernisering på duoudstillingen ‘Parallax’ hos Annika Nuttall Gallery (17.00 - fri entré)
🖼️ Soloudstilling med kunsteren Hannah R. Raskin Teplin hos Det Jyske Kunstakademi (16.00 - gratis)
⚓ Det er fars-dag: Tag far med ud & drik bajer på en båd (18.30 - 300kr)
🎪 NorthSide (1-dags 1.550kr - partout 2.550kr)

Fernisering på duoudstillingen ‘Parallax’ hos Annika Nuttall Gallery (17.00 - fri entré)


6. juni
🛍️ LOPPE-LØRDAG<3
Loppemarked i gården hos Universitetsboligerne (12.00 - fri entré)
Bagagerumsmarked ved Storetorv (10.30 - gratis)
🎸🇦🇿 “The man with the singing fingers” fra Azerbaijan spiller på PHONO (19.00 - gratis)
Det er et lille stretch at sige, hans fingre ligefrem synger… I så fald er det ikke skønsang, men måske slags delirisk lovsang? Lyt fx her.
Men det skræmmer mig bestemt ikke væk: For Rəhman Məmmədli ligner simpelthen fremtidens rockstjerne. Hold op et look. Grafisk, stylings-mæssigt. Smukt!
Der må være folk fra hippe, danske pladeselskaber, der lige nu prøver at bearbejde, hvordan de blev udkonkurreret af en middelaldrende Azerbaijansk mand<3 Åh, hvor er det godt!
📕 Kom på litteraturvandring med Åbyhøj Bibliotek med temaet ‘Naboskab’ (10.30 - gratis)
🎭 Oplæsning af afgangsprojekter fra uddannelsen i dramatisk skrivekunst (12.00 -fri entré)
🌿 ‘Dyk ned i planter med alle sanser’ hos Den Gamle By (ved simpelthen hverken hvornår eller hvad det koster - info-siden er… snørklet)
🍿 Har du tid til at se en 7,5 timer lang film, så skal du se ‘Sátántangó hos Øst for Paradis (12.00 - 260kr)
🎪 NorthSide (1-dags 1.550kr - partout 2.550kr)

“The man with the singing fingers” fra Azerbaijan spiller på PHONO (19.00 - gratis)


7. juni
🖌️ Design Marked hos Institut for X (11.00 - fri entré)
20 designere. Keramik. Kunst. Smykker. Lys.
Livemusik. Snacks. Drinks.
Og så fremdeles.
Det lyder da som en helt i orden søndag<3
🖼️ Søndagsrundvisning hos ARoS på udstillingen ‘The Populace’ (15.00 - 50kr ex entré)
🚜 Markedsdag i Langballe - der ligger cirka halvvejs til Beder-Malling (10.00 - fri entré)
🎬 Søndagsfilm hos Dokk1 med filmen med “mesterværket” The Producers fra 1976 (14.00 - gratis)
🏃♀️ Aarhus City Half: Bare rolig - der er udsolgt… Så ingen dårlig samvittighed over bare at være tilskuer! (10.00 - udsolgt)
🧼 Yoga & Velvære i Badeanstalten Spanien (16.30 eller 18.00 - 180kr)

Søndagsfilm hos Dokk1 med filmen med “mesterværket” The Producers fra 1976 (14.00 - gratis)

Du kender det sikkert. Når først man får øje på de allermest spændende ting, så er de udsolgt. Jeg finder oftest kun tid til at rode med den kommende uge. Men jeg prøver så godt jeg kan at holde denne fremtids-liste opdateret også.
🆕 = tilføjet denne uge
Event-kalender hos Høsteriet i Hjortshøj (hele 2026)
Foredrag om overgangsalderen m. Anne Hjernøe (8. juni)
Keramik/dreje-kursus på Godsbanen (21. juni)
Bremer Mccoy hos Radard (26., 27. & 28. juni)
Kaleido Festival: Første “drop” er klar - og when Saints Go Machine kommer <33 (19-21 juni - 450kr)
🆕 Fællesspisning m. Partizani, Mleko, Restau74 & Tallerkensmæk i Den Gamle By (fra 7 til 28. juli - 425kr inkl. entré)
🆕 Ved Vandet Festival & marked ved Skødshoved Badehotel (25. juli)
Landlige langbordsmiddage med Høsteriet, Tallerkensmæk & Schwesterbrau (flere datoer i august)
🆕 Herregårdenes Dag - 7 steder åbner dørene i Østjylland (16. august)
Koncert m. Smøgmænd på Voxhall (5. september)
Foredrag m. Simon Jul & Rane Willerslev (8. september)
Alter Festival (10.- 12. september)
Foredrag med Svend Brinkmann (14. september)
Koncert m. Allan Olsen i Musikhuset (1. november)
Koncert m. Mikael Simpson på Train (5. november - 325kr)
When Saints Go Machine i Musikhuset (11. november)
🆕 Reduktivt Vinfestival hos Roberta’s Society (14. november - 360kr)
Guldimund i Musikhuset: Han plejer at sælge - så det er nok fint at være i god tid (7. nov 2026 - 390kr)
Foredrag med Nicklas Brendborg fra ‘Gobler ældes baglæns’ (7. december)
Sebastian & Lis Sørensen i Musikhuset (14. februar, 2027)
Frank Hvam oneman show i Musikhuset (19-20 marts, 2027)

Det var det for i dag! :)
Min lykke er gjort, hvis der bare er én Heromkring-læser, der inviterer sin mor, ven eller fjerne fætter til et event den her uge ❤️ Byen lever, når du gør.
Hvis du har idéer til noget, jeg kan gøre bedre, må du endelig bare svare på mailen her!
Kærlige hilsener, Simon