- Heromkring.
- Posts
- 📬Heromkring Aarhus: Uge 16-17
📬Heromkring Aarhus: Uge 16-17
🐟 Ny festival løber af stablen, pescetarisk langbordsmiddag & meget mere
Godmorgen, glædelig søndag & velkommen til Heromkring! :) Jeg glæder mig til at give dig den seneste uges vigtigste nyheder & den kommende uges mest spændende events.
🐟 Det bliver endnu en begivenhedsrig uge: Først løber en helt ny festival af stablen, så en pescetarisk langbordsmiddag – og derefter en udstilling med nyklækkede kunstnere.
… Der sker mange gode ting. Så mange, at jeg døjer med, at gmail klipper slutningen af mailen. Hvis det sker hos dig, så kig efter en tekst ala “view entire message”.
Tak for din tålmodighed. Og tak for, du gider læse med. Det sætter jeg oprigtigt stor, stor pris på!
DAGENS NYHEDSBREV:
— Sidste nyt
— Events
— MUX’s 5 favoritter til SPOT
Venlige hilsener, Simon


🌊 Danmarks næststørste sø lå på Djursland før 1872: Nu er der snak om at genetablere Kolindsund (Jyllands-Posten)
Det er første gang, jeg hører det - men der har åbenbart længe været snak om at genetablere en 25km lang sø mellem Kolind & Grenaa. Den hedder Kolindsund — og har været drænet siden 1872. Men efter den grønne trepartsaftale fra 2024 er der for alvor pustet liv i samtalen. Super spændende!
Nu giver en flok arkitekter, landinspektører & en kunsthistoriker deres besyv med i Jyllands-Posten.
De har ikke travlt med at komme frem til pointen... Men, så vidt jeg forstår, mener de noget med, at vi ikke skal forsøge at skrue tiden tilbage. Men i stedet bruge fortidens landskab og kulturspor til at skabe en ny slags natur med plads til både biodiversitet, klimahensyn og menneskeliv.
🎞️ Den (tilsyneladende legendariske) Malling biograf gen-åbnes (TV2 Østjylland)
Der er få steder, jeg værdsætter mere end små, selvstændige biografer. Jeg kendte ikke til Malling biograf, men den ser godt nok mægtig ud! Lige så mægtigt er det, at nogen har mod på at videreføre arven.
Artiklen rummer nogle fede, fede arkivklip med den nu afdøde mangeårige ejer: “Jeg gruer for den dag, vi skal til at over på elektronisk medie i stedet for god gammeldags filmstrimmel”😅 Ironisk: En kunstner har købt kunsten fra Nordic Wastes konkursbo. Nu udstiller han smukke landskabsmalerier — der tidligere har hængt på skurkens kontor. De er nu gode nok i Randers (fx bør de få mere credit for Erik A. Frandsen-statuen end de gør på Reddit) (TV2 Østjylland)
🚗 Skal vi lige tage den igen (det har jeg vist selv brug for…) (Jyllands-Posten)
Forleden var en ny mobilitetsplan for Aarhus Kommunes i høring. I alt var der forslag til 52 indsatser, der skal gøre Aarhus til en grønnere by. Planen var i høring indtil lørdag den 13. april. Jeg holder dig opdateret, når der er nyt. Indtil da, her er de vigtigste punkter:Mere letbane – Ny rute til Brabrand + hyppigere afgange i midtbyen.
Parkér & tag toget – Tre nye knudepunkter med gratis transport til midtbyen.
Cykelbyen Aarhus – Flere sikre, hurtige ruter → 25 % af ture skal tages på cykel.
Fodgængerruter med wow – Kunst, bænke og oplevelser skal gøre det fedt at gå.
Sommergågader – Nye midlertidige gågader med plads til både mennesker og biler.
Elbiler i front – Nulemissionszone i midtbyen + bedre muligheder for opladning.
🍔 En anmeldelse af den nye RARE burger (migogaarhus)
👴 Stor, stor legende byder (især ældre) til intimkoncert i sit ‘Herreværelse’: 82-årige Ivar åbner dørene og spiller musik for sine jævnaldrende. Sikke et overskud fra en pensioneret piano-mand. Ser utroligt klasse ud. Desværre er seneste Facebook-post delt den 22. januar — og der forlyder intet om næste arrangement (dinavis)
🦹♀️ Den Gamle Bys Helle Thorning (dinavis)
Efter 5 mandlige direktører & 111 år snurrer Julie Rokkjær Birch endelig rundt på direktørstolen hos Den Gamle By. Du kender hende måske fra Kvindemuseet, som blev til KØN.Jeg synes måske ikke, at hendes (uofficielle?) slogan/metafor ‘et fælles hjem til tiden’ sidder lige i skabet. Til gengæld synes, jeg hun bringer forfriskende fed energi & ambition til bordet! Her er nogle konkrete ting, hun drømmer om at diske op med:
100.000 flere besøgende årligt (fra 568.275)
Læg dig på puden i 1920: Folk skal kunne overnatte i en bestemt tidsalder
Den Gamle By skal op i højeste støttekategori - dvs. 12,5 mio mere end nu.
Væksten i besøgende skal bl.a. ske igennem medieproduktion: Podcast, video, bøger, debatartikler og interviews.
⚽️ For nylig skrev jeg kritisk (men konstruktivt) om AGF’s nye trøje. En god læser – Anders – viste sig at have samme smag. Han skrev nemlig en meget lignende & væsentligt smukkere opsang i Stiften i 2024.

KOMMENDE UGE
Mad & Drikke
☔️ Regnens lyde fortolket gennem musik & te hos Chabar (søndag 27. april - kl. 14 - 250kr)
Jeg kendte slet ikke til Chabar. Men det ser da svimlende ægte ud. Jeg synes faktisk ikke, jeg vil komme og spolere deres beskrivelse. Så her får I den bare, fin som den er:
“Tag med på en 2-timers rejse gennem regnens mange lyde, fortolket gennem te og musik. Fra den blide dryppen af fin støvregn til den rytmiske puls af et roligt skybrud – hver lyd åbner op for nye lag af ro og eftertanke.
Fordyb dig i de dybe, varme smagsnuancer af autentisk rød te, mens flydende melodier fra levende kinesiske instrumenter spejler regnens mange stemmer. Mens du langsomt nyder teen, kan du mærke varmen brede sig – som regn mod et stille tag – og bringe dig helt ind i nuet.”
🥂 200x Boblende Smagsprøver: Kom til mousserende vinsmagning i Ridehuset (lørdag 26. april - kl. 12.30 - 295kr)
🌍 Global Kitchen hos Café Mellemfolk: Turen går til New Zealand (onsdag 23. april - kl. 17 - 100kr)
🍺 Ølsmagning hos Væskebalancen:Temaet er mørk fadlagring 2.0 - og der er 6stk øl på programmet (lørdag 26. april - kl. 15 - 300kr)
🔊 Artist Meetup & fællesmiddag med ALF (onsdag 23. april - kl. 18.30 - gratis)
👵 Det er ved at være for længe siden, vi har fået en god gang karbonader: Kom til mormormad hos Folkehuset Ankersgade (onsdag 23. april - kl. 17 - 55kr)
🍽️ Grøn, pescetarisk langbordsmiddag af ‘bid for bid’ hos Pica Pica (søndag 27. april - kl. 17.30 - 350kr)
Musik & Fest
🎸 Øgadernes Musikfestival: Med et solidt lineup af lokale upcoming bands. Headlineren er bandet med samme navn, som 50% af min beskeder efter jeg fik en chip til Jomsborg: Sauna Senere? (torsdag 26. april - gratis)
🎤 Lihme x Louise Schrøder x Admeta Strings: Musikkonservatoriet forkæler os med en overflod af musikalske talenter. Ikke nok med, at det lyder dejligt, så får vi også koncerterne gratis. Stående applaus er på sin plads (fredag 25. april - kl. 19.30 - gratis)
💿 Lokalt pladeselskab fejrer ny musik 2x aftener på Institut for X: Udover at se fantastisk art ud på Instagram, er ‘A Movement Shaped Like A Heart’ et alternativt pladeselskab fra Aarhus (& cph). De tropper op med et stærkt hold af lokale (formoder jeg) musikere.
Velvy lyder især spændende. Du kan lige nå at lære deres sange at kende, før vi skal synge med, når de spiller på MUX’s scene på SPOT (fredag - lørdag - kl. 20 - 70kr)
🎶 ‘DØTRE’ holder EP-release koncert i gårdhaven hos Englen: De spiler nye numre, som jeg ikke har hørt. Men topnummeret på Spotify lyder spændende. Der er i øvrigt bobler til de første, der dukker op (fredag 25. april - kl. 20 - gratis)
⛪️ Mosaik holder koncert i Christianskirken (søndag 27. april - kl. 19.30 - 100kr)
Ligesom når du træder ind hos brugtvognsforhandleren, skal du være lidt varsom, når du entrerer kirkens rum. Folk er søde, men de vil også sommetider sælge dig noget.
Med den lille disclaimer, synes jeg godt, at vi kan anerkende de flotte rum & den særlige stemning (velegnet til koncerter). Jeg kender ikke Mosaik, men Christianskirken ser sgu dejligt spacy ud.🪐 Minor Hodja & Lenny Kalima hos AMOK (fredag 25. april - kl. 19 - gratis)
Jeg har skrevet om AMOK før, fordi de ser cool ud. Sidenhen har en makker fra foretagendet (via Reddit) tilbudt mig en fadøl — hvis jeg var så sød at skrive om dem igen. Denne anbefaling er dog skrevet af egen fri vilje.
Der er altså endnu ikke foretaget transaktioner, der kan kompromitere min presseetiske integritet. Men jeg vil lige give et heads up — for jeg håber da så sandelig at modtage den fadøl snarest. Jeg siger til, når bestikkelsen træder i kraft.🏆 En form for konkurrence-festival hos VoxHall (torsdag 24. april - kl. 18 - 150kr)
Emergenza er åbenbart verdens største musikkonkurrence for selvstændige bands. Torsdag i VoxHall skal vi have kåret Vest-Danmarks finalister. Disse skal dyste videre mod Øst-Danmark i Amager Bio. Her finder vi så Danmarks udvalgte — som vist ryger videre til Tyskland derfra.
Det lader til at være til den poppede side. Tidligere deltagere tæller navne som Royal Republic, Vinnie Who & Scarlet Pleasure.
STORT MED SMÅT
💿 Basho Records INSTORE SESSION med DJ kollektivet AUME (lørdag 26. april - kl. 19 - gratis)
🚲 Cykeldelisk Fredagsbar hos cykelbudene ‘No Bad Days’ (fredag 25. april - kl. 16 - gratis)
🐎 ‘Saturday Night Racing’ hos Jydsk Væddeløbsbane (lørdag 26. april - kl. 17 - 75kr)
🧑🎤 Musiklinjen fra Brørupshus Efterskole spiller på Radar (torsdag 24. april - kl. 19.30 - 20kr)
Film, foredrag & teater
🐉 Rejsen til Nurunien: En århusiansk mand har mere eller mindre dedikeret sit liv til Dungeons & Dragons. Og det fortjener en dokumentar. Som faktisk ser ganske lovende ud baseret på traileren (onsdag 23. april - kl. 15.45 - gratis)
— Hvis du hellere vil spille selv - så join ‘The Man Without a Shadow’ hos UngK..
🍿 Se David Lynchs debut-film ‘Eraserhead’: Andreas Halskov holder oplæg. Han er fra medievidenskab på AU & Lynch-ekspert (tirsdag 22. april - kl. 18.30 - 100kr)
🎳 (Gen)se en klassiker i biffen: The Big Lebowski i Aarhus Bio (lørdag 26. april - kl. 20.30 - 100kr)
🇯🇵 Turen går til Japan: Med Asger Røjle Christensen, som har boet i Japan i tretten år (tirsdag 22. april - kl. 19 - 150kr)
🚀 ‘Jonas’ (uden videre introduktion) kommer og fortæller hos Radikale Ungdom: Hvorfor skal menneskeheden skal være muliplanetær? (torsdag 24. april - kl. 19 - gratis)
📕En samtale mellem 3 forfattere hos Løve’s: Snakken går på ‘Litteratur, generation & Byen’ (torsdag 24. april - kl. 19.30 - gratis)
STORT MED SMÅT📚Forfattersamtale: Jonas Eika hos Kakofoni (22. april - kl. 19.30 - 50kr)
🍅 Se ‘Stegte Grønne Tomater’ i Folkehuset Dalgas (søndag 27. april - kl. 14 - 30kr)
🐖 2x professorer snakker om den økologiske krises store løsninger & myter (torsdag 24. april - kl. 19 - 20kr)
📝 Oplæg om ‘Karakteren’ i Filmbyen (torsdag 24. april - kl. 16 - gratis)
📊 ‘Statistikkens Kunst” hos Skt. Lukas Kirken (torsdag 24. april - kl. 19 - gratis)
👩💻 ‘What does design do for us?’ hos Aarhus designskole (fredag 25. april - kl. 12.15 - gratis)
🏕️ ‘Et frit liv - at bo i naturen’: Foredrag med en champ fra Alene i Vildmarken (tirsdag 22. april - kl. 19 - 150kr)
🧠 Prøv at forstå Immanuel Kant (igen?) med Informations Rune Lykkeberg (tirsdag 22. april - kl. 17.15 - 200kr)
📽️ ‘The Wizard of Oz” hos Slagtehal 3 (torsdag 24. april - kl. 20 - 50kr)
Sport & Bevægelse
🏃♂️ RUNAAR monday mingle (mandag 21. april - kl. 18 - gratis)
👟 KSO 5km social run (torsdag 24. april - kl. 7.30 - gratis)
💃 TirsdagsTango på Turkis (tirsdag 22. april - kl. 19.30 - 30kr)
🍻 Mikkeller Running Club 3, 6 & 9 km (tirsdag 22. april - kl. 17.30 - gratis)
Torsdag er også en mulighed
Biznizz & Karriere
💸 ‘Finding the right funding’ hos TheKitchen (onsdag 23. april - kl. 12.30 - gratis)
💰 ‘Mastering B2C sales’ hos TheKitchen (mandag 28. april - kl. 12.30 - gratis)
👔 MotherFACCA Tuesdays: ‘Danske Commodities’ kommer og snakker energi-trading (tirsdag 22. april - kl. 9 - gratis)
🔊 Masterclass: Lær at lave livelyd (torsdag 24. april - kl. 18 - gratis)
Godt & Blandet
🖼️ Åbning af ‘Afgang 25’: Din fredagsbar bliver i kunstens tegn den her uge. Afgangseleverne fra Det Jyske Kunstakademi åbner nemlig deres udstilling på Aarhus Kunsthal. De ser virkelig spændende ud. Og der vil være åbningstaler (fredag 25. april - kl. 16.30 - gratis)
🏠 Hammerslag i virkeligheden: Det kan være svært at være en alternativ mester & kritisk forbruger alle ugens dage. Hjernen har brug for at sænke paraderne. Netop dér kan Hammerslag være særligt velgørende for sind & sjæl. Og nu kan du opleve eksperterne live. Ses! (søndag 27. april - kl. 19 - 335kr)
🪟 Udsolgt men… interessant: Få 150kr for at være en læsende, levende Mannequin i byens mest velassorterede bogbutik på Store Torv. Den service vil jeg gerne tilbyde alle byens butikker, hvis I kender nogen, der har behov (onsdag 23. april - kl. 10.15 - du FÅR 150kr)
🖼️ KVART x Amanda Kessaris fernisering: Oplev det forgængelige medie ‘anthotypi’; en langsom fotografisk proces, hvor billeder fremkaldes over flere måneder (fredag 25. april - kl. 15 - gratis)
🤘Mindefest for Carsten Hentze i Haveforeningen Søvang: Han ligner en stor århus-legende, som ville elske, at vi kom (lørdag 26. april - kl. 14 - gratis)
💿 Aarhus’ største plademesse: 20 private sælgere står klar med at brugte LP’er i god kvalitet (søndag 27. april - kl. 10 - gratis)
🏺 1-dages keramikkursus på Kochs Skole (mandag 21. april - kl. 13 - 450kr)
Du kan også tage den store pakke på Godsbanen (5 onsdage fra 23. april - kl. 18 - pris?)
🌱 Botanikklubben med ‘FLOR’: Lær Danmarks vilde planter at kende (tirsdag 22. april - kl. 18.30 - gratis)
🪡 Dazzle & Rewear: Fashion Workshop hos Institut for X (søndag 27. april - kl. 12 - 95kr)
STORT MED MÅL
👗 Flagstang Markeder på Godsbanen (lørdag 26. april - kl. 10 - gratis?)
⚔️ Få styr på læderarbejdet i Rollespilsforeningen ‘Einherjerne’ (søndag 27. april - kl. 12 - pris?)
✍️ Start din egen tegnedagbog med Skolen for Kunst & Design (lørdag 26. april - kl. 9 - 450kr)
🌱 Frøbiblioteket åbner i Verdensrummet hos DOKK1 (tirsdag 22. april - kl. 16 - gratis)
🎸 Guitar Hero Turnering hos Studenterhuset (tirsdag 23. april - kl. 19.30 - gratis)
♻️ Tillidsloppemarked i Ceresbyen (tirsdag - torsdag - gratis)
✊ Aktivistisk Tegnestue med ‘Den Grønne Ungdomsbevægelse (onsdag 23. april - kl. 16.30 - gratis)
🍺 Øl & tegning på Teaterkatten (onsdag 23. april - kl. 19.30 - gratis)
📒 A Food Utopia Workshop hos Mellemfolkeligt Samvirke (mandag 28. april -kl. 17.30 - gratis)
🪚 ‘Lav din egen skammel i træ’ hos Godsbanen (lørdag 26. april - kl. 10 - 1295kr)
🦆 Fuglekiggeri rundt Brabrand-søerne (tirsdag 22. april - kl. 10 - gratis?)
KOMMENDE MÅNEDER
Jeg er faktisk ved at arbejde på et festival-overblik. Mest for min egen skyld — jeg har svært ved at holde styr på det hele. Men måske kan du også bruge det? Det skal nok blive pænere. Men nu kommer du bare lige med i processen :)
Farfars Negativer: Montie Freddy gæster Trøjborg beboerhus & fortæller om sin farfars fotokunst (mandag 28. april - kl. 18.30 - gratis)
Aktindsigt i egen sag med Abdullah Hassan hos Volume (5. maj - kl. 19 - 170kr)
Gellerup Sessions i Gellerup Kirke (onsdag 28. maj - kl. 50kr)
Social Reading Club x Det Kgl. Bibliotek (onsdag 30. april - kl. 17.30 - gratis)
Kaleido Elektronisk Festival hos Volume (20-21 juni - kl. 17 - 350kr)
Karoline Funder på TRAIN (23. oktober - kl. 20 - 165kr)
Aarhus Startup SMIL (22. maj - fra 350kr)
Kaleido Festival (20-21 juni - 580kr)
Peter Sommer på TRAIN (3. oktober - kl. 20 - 375kr)
Rose City Band (mandag 28. april - kl. 20 - 160kr)
Psykedelisk Shoe Gaze Rock direkte fra Cali: The Brian Jonestown Massacre (fredag 30. maj - 310kr)
MUX’s 5 favoritter til SPOT
Det er selvsagt, at kulturfællesskabet MUX skal med på råd, når jeg søger tips til SPOT — de er trods alt Heromkrings u-officielle musikredaktør (bare indtil jeg får dem signet som officiel).
De hoster selv en stak henrivende artister til SPOT i Rådhusparken (med blandt andre Velvy, som jeg anbefalede længere oppe). Men de er så uselviske, at de kun giver anbefalinger til det øvrige program. Derfor må jeg lave larmen for deres event - tjek det her.
Nå, lad os komme i gang med MUX’s 5 favoritter:
Forvent at blive blæst fuldstændig bagover af en shoegaze’et lydmur fyldt med breakbeats og delay. På trods af at være et rimelig nyt band virker 100% WET allerede som et helstøbt projekt. Det bliver en kæmpe kropslig oplevelse.
ACC, Pink Stage - lørdag kl. 18:45
Alba Akvama
Nyeste skud på stammen i den vilde bølge af art-pop sangskrivere, der er kommet ud af København de seneste par år. Hvis du ved hvad Escho, 15 Love og Scenic Route er for noget, skal du tage ind og høre Alba Akvama til SPOT.
Århus Bowlinghal - lørdag kl 19.00
SLIM0 er en unik doom-rock-supertrio, der leverer mørke, minimalistiske og metodiske kompositioner. Deres forvrængede, energiske unisone lyd er både politisk og truende. Der er ingen tvivl om, at publikum vil blive skubbet helt ud til kanten, når SLIM0 tropper op til dette års SPOT.
Lille Sal, Musikhuset - fredag kl. 21:15
Der er dømt KÆMPE fest, når islandske Inspector Spacetime spiller ved A-huset. Forbered dig på dance-pop i alle dets afskygninger, for deres seneste udgivelser rummer alt lige fra electroclash og dance punk til indie-sleaze. En energiudladning du ikke må misse.
A-huset, udendørs scene: fredag kl. 21:10
Ida Duelunds spritnye udgivelse Sibo er en fejring af poesi og fantasi. I værket bevæger Duelund sig legende og bekymringsløst gennem musikhistorien. Hun minder både om jazzstandarder fra Broadway, korværker fra middelalderen og moderne improvisation. Til SPOT får du en gylden mulighed for at opleve hende performe Sibo med en sekstet af bemærkelsesværdige musikere i ryggen.
A-Huset - Lørdag kl. 18:45
Det var det for i dag! :)
Er der bare én mor, ven eller fjern fætter, der får en invitation fra en Heromkring-læser denne uge — så er min lykke gjort ❤️
Fortæl endelig, hvis der er noget, jeg kan gøre bedre!
Taknemlige hilsener, Simon
Vil du hjælpe Heromkring lidt på vej?
Jeg synes, det er vildt, vildt sjovt at udvikle Heromkring
… og det hele går altså lidt lettere, jo flere gode folk vi er.
Derfor bliver jeg vildt glad, hvis du vil dele nyhedsbrevet med en god ven.
Som tak får du de to små gaver nedenfor. Ikke noget stort – men det er lige, hvad jeg har på mig.
Del det her link: https://heromkring.beehiiv.com/subscribe/PLACEHOLDER/referrals
Så burde du automatisk få en mail med dine gaver, når de har tilmeldt sig.

Hvad synes du om dagens episode?Du må helst være ærlig :) |
